Iværksætterbegejstringen mangler realitetstjek
Iværksætteri er blevet fedt. Adskillige TV-programmer har gjort iværksætterne næsten sexy. Det kan derfor ikke undre, at danskerne svømmer hen i fantasier om, at Danmark er en førende iværksætternation. Begejstringen mangler imidlertid proportioner og realitetstjek.
For dansk iværksætteri er i historisk krise. En krise så dyb, at det i 2023 for første gang i 25 år blev lukket flere virksomheder end startet nye. Lige siden 2000 har de skiftende regeringer med imponerende passivitet og ligegyldighed understøttet den negative udvikling. Iværksættere, altså de mennesker, der skal skabe fremtidens erhvervsliv og vækstmotorer, nedprioriteres i høj grad. I 2022 blev der skabt 30.800 nye firmaer, hvilket er ca. 10 pct. færre end i 2021. I 2023 blev der etableret 25.953 nye virksomheder. Det svarer til et fald på ca. 15 pct. i forhold til 2022. Mens antallet af lønmodtagere voksede med 265.700 fra 2008 til udgangen af 2022, faldt antallet af selvstændige i samme periode med 20.300 personer.
Der bliver ganske vist startet rigtig mange iværksættervirksomheder i Danmark, men mange drejer nøglen om efter et år til halvandet. I snit holder de nye virksomheder 15-18 måneder og så bliver de afviklet eller går konkurs. Efter fem år har 58 pct. af de små danske virksomheder drejet nøglen om, mens kun 25 pct. har gjort det i Frankrig. Mens medierne fokuserer på de få succeshistorier, mislykkes hver anden iværksætter.
Danmark havde flere iværksættere i 2007 end i 2016. På en EU-rangliste over iværksætteres andel af den erhvervsaktive befolkning er Danmark på sidste plads med 3,3 pct. Til gengæld er 44 pct. af voksne danskere på overførselsindkomst og yderligere 18 pct. er offentligt ansatte. Danmarks iværksætteraktivitet ligger lavest i europæisk sammenhæng, fordi lønmodtagerkulturen er dominerende, og den store offentlige sektor monopoliserer flere erhverv, så mulighederne for at starte virksomhed er begrænsede.
Statens ansvar at udklække iværksættere
I det socialistiske Danmark er det statens opgave at udklække iværksættere. I stedet for at gøre det attraktivt for private investorer at investere i risikofyldte danske startups (dvs. sænke kapitalskatterne), kompenserer politikerne for manglende risikovillig kapital ved at oprette skattefinansierede statsfonde med offentligt ansatte ”venturekapitalister”. Politikerne mener nemlig, at staten kan være entreprenør og innovator, der kan vurdere nye forretningsmuligheder bedre, end markedet kan. Resultatet er et hav af statsfonde, som støtter iværksætteriet. Problemet med statsfonde er imidlertid, at mens de kan tilbyde kapital, mangler de kompetencer, kendskab til globale markeder og ledelse samt erfaring med at skalere virksomheder internationalt ud af Danmark. Derfor flytter de talentfulde danske iværksættere til udlandet.
Eftersom det er staten, der har til opgave at udklække iværksættere, drives debatten om iværksætteri i Danmark af lønmodtagere, som aldrig selv har mærket på kroppen, hvordan det er at være iværksætter, men som lever fedt af at tale iværksætteriet op og heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs i diverse brancheorganisationer, fonde, væksthuse, iværksætterpaneler mv. og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser.
Statsfondene er så store og dominerende, at private investorer og iværksættere ofte ikke kan undgå at få staten (læs: politikerne) som medejere. Det medfører dels en øget politisering af iværksættermiljøet, hvor iværksætterne har alle mulige politiske agendaer at skulle tage hensyn til (p.t. den grønne omstilling), og dels dårligere og mindre rationelle investeringer til skade for samfundet som helhed. Der findes nemlig solid forskning, der viser, at offentlige politikker og initiativer, der stimulerer iværksætteri, i høj grad leder til iværksætteri, som ingen er tjent med. Der er tale om ligegyldige produkter eller ydelser, som ingen gider købe. Det skaber ingen vækst og ingen nye job – men spilder ressourcer. Ifølge Søren Hougaard, som er CEO for den danske venturefond Partnerkapital, er de mange offentlige ordninger spild af penge, men der er ingen, der siger det højt, for systemet sikrer beskæftigelse til mange tusinder af offentlige sagsbehandlere og støttepædagoger.
Et hav af iværksætterfjendtlige benspænd
Ifølge politikerne og medierne fører Danmark en erhvervspolitik, som gør det nemt og attraktivt at stifte og drive virksomhed. Det harmonerer ikke med, at Folketinget i april 2019 vedtog at afskaffe iværksætterselskaber (IVS), også kendt som enkroneselskaberne, der kun krævede 1 kr. i startkapital. Efter IVS-afskaffelsen er Danmark blevet det næstdyreste EU-land at stifte selskab i. Gennemsnitsprisen for at starte et nyt selskab op i Europa er 8.000 kr. I Danmark skal iværksættere rejse 40.000 kr. for at etablere en virksomhed, og det er fire gange mere end gennemsnittet af alle de lande, Danmark sammenligner sig med. Oven i de 40.000 kr. kommer der så en erhvervskonto til 5.000 kr. samt udgifter til advokat og revisor. Iværksætteriet hæmmes desuden af et hav af iværksætterfjendtlige benspænd, hvoraf de største er brandbeskatning, omfattende regulering samt total mangel på konkurrence på de områder, som den offentlige sektor sidder tungt på i dag.
Brandbeskatning
Forskningen viser sort på hvidt, at høje skatter ødelægger tilskyndelsen til at starte nye virksomheder. Danske iværksættere betaler imidlertid ofte en højere marginalskat end topskatteydere og har svært ved at få et fradrag for omkostninger, fordi Skattestyrelsen gør alt for at reducere adgangen til at kunne fratrække udgifter, herunder forsknings- og udviklingsomkostninger. SVM-regeringens iværksætterplan fra 2024, som kaldes “Et iværksætterland i verdensklasse”, har ganske vist reduceret kapitalbeskatningen, lempet den såkaldte fantomskat, fjernet udbytteskatten på unoterede porteføljeaktier, styrket mulighederne for underskudsfremføring, lempet beskatningen af aktionærlån og afsat en ramme til at justere beskatningen af medarbejderaktier. Men en lang række andre skatter hæmmer fortsat mulighederne for at skabe vækst og tiltrække risikovillig kapital.
Reelt indeholder nævnte iværksætterudspil ikke nogen gaver til iværksætterne, men er alene et opgør med en destruktiv og tåbelig skattepolitik. Der er altså tale om almindelig kapitalindkomstpolitik pænt pakket ind i iværksætterpolitik, hvor iværksætterne er taget som gidsler i en anden agenda.
Omfattende regulering
Når iværksætteriet er på retræte, skyldes det i vid udstrækning de mange formynderiske og unødvendige reguleringskrav, som hverken gør gavn for staten eller virksomhederne. Hvert år bliver skabt nye regler, nye love, nye restriktioner, nye rapporteringskrav og nye kontrolforanstaltninger. Mens nogle ministerier arbejder ihærdigt på at fremme betingelserne for iværksætteri, er der andre ministerier, der fungerer med helt andre logikker og træffer beslutninger, der modarbejder iværksætteri.
En selvstændig erhvervsdrivende bruger i gennemsnit 3,5 timer om ugen på at indrapportere moms, skatter, sygefravær, feriepenge, sygedagpengerefusion og meget andet til offentlige myndigheder, herunder gdpr-regler, lovgivning og bunker af regler, der skal overholdes. Det er derfor meget omkostningstungt og besværligt at starte et lille firma som tømrer, blomsterhandler eller it-virksomhed. Det bremser mange i at skifte tilværelsen ud som lønmodtager med en tilværelse som selvstændig. Og derfor kan det ikke undre, at Danmarks beskedne vækst i dag kommer næsten udelukkende fra tidligere generationers skabertrang.
Offentligt monopol
Historisk har man i Danmark valgt at gøre velfærdsbranchen, som dækker over uddannelse, sundhed, ældrepleje, børnepasning, transport mv., til en iværksætterfri zone. Det er f.eks. kompliceret at åbne en privat børnehave, da kommunerne stiller en lang række detaljerede krav, som små iværksættervirksomheder har svært ved at opfylde. Og når entreprenante firmaer vil starte private hjemmehjælpsfirmaer, kan de ikke starte småt og lige så stille skalere op. For at blive godkendt som leverandør af hjemmehjælp til en kommune, skal virksomheder nemlig oftest kunne garantere, at de fra dag 1 kan levere til borgere i hele kommunen.
International forskning de sidste 15 år har vist, at en større offentlig sektor, flere offentligt ansatte og højere skattetryk er forbundet med væsentligt mindre iværksætteraktivitet. I Danmark er det derfor umuligt at gennemføre politikernes planer om en stadig mere magtfuld offentlig sektor og mere iværksætteri på samme tid. Politikerne kan vælge mellem en større stat med mere kontrol over samfundet eller mere økonomisk dynamik og vækst. Den kan ikke blæse og have mel i munden på samme tid.
Dansk iværksætteri fører ikke til væksteventyr
Selv om der her i landet bliver etableret mange virksomheder, fører iværksætteriet ikke til væksteventyr, fordi småt er godt i Danmark. Ifølge Erhvervsministeriets rapport fra 2016 har 90 pct. af nye virksomheder færre end 10 ansatte. Det er små firmaer, som typisk bliver stiftet i små lejligheder med små investeringer. Det er så hyggeligt alt sammen. Men de bliver aldrig til fremtidens nye, store og toneangivende virksomheder. Ambitionsniveauet blandt de danske iværksættere er nemlig for lavt, og det forhindrer Danmark i at skabe de virksomheder, som for alvor generer arbejdspladser og værdi. Virksomheder som A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk eller Carlsberg er skabt af iværksættere med store ambitioner, og det er svært at se den ambitiøse underskov i det danske iværksættermiljø.
Det er derfor stadig kun et fåtal af satsningerne, der får luft under vingerne og vokser sig store. De seneste 20 år er der kun skabt én koncern med over 1.000 ansatte, nemlig Netcompany, og det skorter fortsat på danske ”unicorns”, dvs. virksomheder med en værdiansættelse på mindst 1 mia. dollar. På listen over de 100 allerstørste virksomheder i Danmark er kun 13 stiftet i dette årtusinde. Ud af de 100 største virksomheder er flere stiftet i 1800-tallet end i 2000’erne. Til sammenligning er næsten alle store virksomheder i USA mindre end 40 år gamle.
De succesfulde iværksættervirksomheder forlader Danmark for at opnå hypervækst. Enten i form af et opkøb fra udlandet, et nyt udenlandsk hovedkvarter, en børsnotering i udlandet eller en kombination. Siden 2000 har 9 ud af 13 danskstiftede unicorns flyttet teltpælene, mens kun 3 ud af 33 unicorns i Sverige er flyttet ud af landet, enten til USA eller Storbritannien. Norge har kun mistet 1 ud af 9 unicorns i samme periode, imens Finland har beholdt alle sine 7 unicorns inden for landets grænser. Flugten til udlandet betyder, at man i Danmark ikke får skabt den talentmasse, der har prøvet at starte en virksomhed og skalere den til 100, 500 eller 1000 ansatte. Aktiviteter bliver rykket til udlandet, talenterne forsvinder, mens Danmark går glip af skatteindtægter. Danmark betaler med andre ord for idéen, mens afkastet kommer andre lande til gode.
Kønsbias i iværksættermiljøet er overdramatiseret
Danmark ligger foran andre lande på flere områder, men ikke i andel af kvinder som iværksættere. Andelen af nye kvindelige iværksættere ligger på kun 4 pct. i Danmark, hvor OECD-gennemsnittet er på 9,2 pct. Danmark mangler også kvindelige investorer samt investorer, der investerer mere i kvinder. Kun 14 pct. af alle danske business angels i 2018 var kvinder. I 2021 gik kun 1,7 procent af den rejste kapital i Danmark til virksomheder stiftet af kvindeteams, mens 89,5 procent gik til virksomheder stiftet af mænd.
Iværksætteranalysen 2022 viser, at 25 pct. af de kvindelige iværksættere oplever forskelsbehandling på baggrund af deres køn. Iværksætterne selv mener, at det skyldes den stærke kønsbias i det danske iværksættermiljø. Det sætter Kim Klyver, der er professor i entreprenørskab på SDU, spørgsmålstegn ved. Han mener, at hvis man vil forstå potential kønsdiskrimination, er det interessante tal ikke, hvor mange investeringer eller hvor stor procentdel af investeringssummen, der går til kvindelige iværksætterteams. Det interessante er, om færre kvinder, som søger ekstern finansiering, faktisk får finansiering.
Ifølge Kim Klyver kan man antage, at danske mænd har vundet en større andel af Odds-gevinsterne end kvinder. Ikke fordi mændene har en fordel, men fordi 88 pct. af ludomaner er mænd. Mænd spiller mere, og derfor vinder (og taber) de mere. Og sådan er det også med mandlige iværksættere. De er flere, og de søger mere, og derfor de får flere investeringer. Og modsat er det naturligvis med kvindelige iværksættere. Færre søger, og derfor får færre kvindelige iværksættere investeringer.
Man ved, at blot en fjerdedel af alle iværksættere er kvinder. Altså færre kvinder vælger at starte virksomhed. Forskning viser også, at blandt disse færre kvindelige iværksættere er en større andel mindre risikovillige og ønsker mindre vækst. Derfor søger – de i forvejen færre – kvindelige iværksættere også mindre risikovillig kapital. Det er derfor helt ukontroversielt, at kvinder absolut modtager mindre af den risikovillige kapital. Den diskrimination og bias, kvindelige iværksættere angiveligt udsættes for i adgangen til ekstern finansiering er derfor fuldstændig overvurderet og overdramatiseret, mener Kim Klyver.
Nyt skud på stammen: iværksætterwashing
Greenwashing og pinkwashing er efterhånden blevet velkendte begreber. Det er en praksis, hvor virksomheder eller politikere fremhæver erhvervsinitiativer som grønne, bæredygtige eller lgbt-venlige. Men nu er der et nyt skud på stammen: iværksætterwashing. Hvor, uanset hvad man gør, så er det for iværksætternes skyld. Man fremstiller erhvervsforslag som mere iværksættervenlige, end de reelt er. Iværksætteri er blevet et stort plusord, som misbruges på livet løs.
De store erhvervsorganisationer skubber iværksætterne foran sig i snart hver en sag, hvor de kan finde den mindste undskyldning for det. Det er for iværksætternes skyld, at skatten ved børsnotering skal sænkes, selvom der ikke er mange iværksættere, som lige står og skal børsnoteres. Det er for iværksætternes skyld, at forskerskatteordningen skal øges, selvom det er meget begrænset med høje lønninger og deciderede forskerstillinger i iværksættervirksomheder. Det er for iværksætternes skyld, at skattereglerne ved virksomhedssalg skal ændres, selvom det næppe skaber flere danske iværksættervirksomheder at gøre det mere attraktivt at sælge sin virksomhed. Realiteten er, at erhvervsorganisationernes skatteforslag ikke er forslag målrettet iværksætterne. Det er gamle klassiske erhvervsforslag pakket ind i iværksætterretorik. Iværksætterwashing, om man vil.
Iværksætteri er for de få
Politikerne og medierne fremhæver, at danske iværksættere har fantastiske rammebetingelser. Iværksætteri begynder imidlertid ikke med gode rammebetingelser, men med en idé og en risikovillig person, som er fast besluttet på at føre idéen ud i livet, uanset om rammebetingelserne er gode eller ej. Sådanne risikovillige personer med et iværksættergen mangler man imidlertid i Danmark, og derfor er det kun de færreste danskere, der har lyst og mod på at springe ud som iværksættere. Risikovilligheden blandt danskerne er nemlig helt i bund. Det socialistiske tankesæt har skabt en omklamrende lønmodtagerkultur, hvor danskerne drømmer om et job med fast løn, høj jobsikkerhed, løn under sygdom, ferie og barsel samt pension. Danskerne opdrages til at tage de sikre valg i stedet for at tage chancer og forfølge drømmen om at skabe noget stort.
De unge danskere, der springer ud som iværksættere, har typisk temmelig urealistiske forventninger til egen succes, evner og konsekvenserne af at springe ud som iværksætter. Forskning viser, at de unges arbejdsiver, risikovillighed, frihed og fleksibilitet ikke kan konkurrere med de erfarne iværksættere, som ofte har etablerede familiære- og økonomiske forpligtelser. Det bedste afsæt for at klare sig godt som iværksætter er erhvervserfaring, branchekendskab, uddannelse og livserfaring. Har man branchekendskab fra tidligere job, gennemført erhvervsfaglig eller højere uddannelse, og er man over 40 år og i et parforhold, har man en markant større chance for, at ens virksomhed overlever.
Politikerne og medierne har gjort iværksættere til rockstjerner og inspireret flere til at udleve iværksætterdrømmen og kaste sig ud i tvivlsomme projekter. Men de få “rockstjerner” henviser ofte selv til held og tilfældigheder som primære årsager til deres succes. De fleste iværksætterdrømme er i virkeligheden kuldsejlet grundet mangel på kapital, manglende erfaring, markedernes ugunst, inkompetente investorer eller rent og skært uheld. Og selv for de iværksættere, der faktisk klarer skærene, venter der en tilværelse med stor usikkerhed, mange års sårbar økonomi, kampe med investorer og kapitalrejsninger og ikke mindst en skov af regler og administrative byrder. Alt imens deres jævnaldrende stiger i graderne i lønmodtagerjobs, familieliv og fast ejendom. Iværksætteri er bestemt ikke for alle. Ren rå energi og viljestyrke virker kun som iværksættervej for de få og de meget heldige.
Sidst men ikke mindst giver iværksætteriet ikke lykke. Elon Musk har beskrevet sit liv således: ”Iværksætterlivet består af store højdepunkter, store lavpunkter og konstant stress”. 30 pct. af iværksætterne er deprimerede ifølge en undersøgelse fra USA; tallet er 5 pct. for hele befolkningen (der findes ikke tilsvarende tal for Danmark). I samme undersøgelse siger 72 pct. af de adspurgte iværksættere, at de har en eller anden form for psykisk problem. Årsagerne er stress, social isolering samt en følelse af at være fastlåst.
Mange iværksættere føler sig fanget i deres projekt på grund af forventninger og gæld og kæmper ofte i mange år alene med projektet. Der findes ikke præcise data, men undersøgelser tyder på, at iværksættere dobbelt så ofte overvejer selvmord, sammenlignet med befolkningen som et hele. Samtidig skal man ikke undervurdere de negative helbredsmæssige effekter af langvarig stress. Der er altså ganske tungtvejende årsager til ikke at blive iværksætter. Vilkårene og oddsene er dårlige og risikoen for økonomisk ruin og personlige helbredsproblemer stor.
Iværksætteriet er dårlig forretning for Danmark
Startups fremhæves ofte positivt for øget jobskabelse og produktivitet. Men undersøgelser viser, at startups i de indledende år er mindre produktive end veletablerede virksomheder, og at det tager lang tid, før helt nye virksomheder indhenter og overgår etablerede virksomheder. Undersøgelser viser også, at den værdi, der skabes pr. arbejdstime, er markant lavere i iværksættervirksomhederne. Samlet set står det ikke entydigt klart, at iværksættervirksomhederne i højere grad end de etablerede virksomheder skaber fremtidens vækst og arbejdspladser. Og det er i bedste fald tvivlsomt, om det i en tid, hvor mange brancher skriger på kvalificeret arbejdskraft, er en god forretning for det danske samfund at tilskynde til så mange virksomhedsforsøg for at lade de uhyre få succesfulde startups opnå produktiviteter på et niveau, der kun er en smule over de etablerede virksomheder. Hertil kommer, at produktiviteten i mere etablerede virksomheder er markant større, ligesom vækstraterne også er det. Alt det ved kloge investorer selvfølgelig godt, og også af den grund har de yngre iværksættere sværest ved at tiltrække tilstrækkelig risikovillig kapital.
Politikerne holder iværksætterne for nar
Samtlige de iværksætterinitiativer, som lanceres i Danmark, har det til fælles, at de aldrig bliver til noget. Af den indlysende årsag, at de aldrig har til formål at skabe reel forandring for iværksætterne, men derimod skabe en illusion af handling og handlekraft.
I et interview i Berlingske fra 13. jan. 2023 har erhvervsminister Morten Bødskov (S) overtaget sloganet fra iværksættermiljøet om, at Danmark skal være ”verdens bedste iværksætterland”. Igen-igen. For sådanne ambitioner er overhovedet ikke nye. Næsten hvert år søsætter danske politikere et nyt iværksætterinitiativ.
Tilbage i 2005 blev der i regeringsgrundlaget for VK-regeringen med Anders Fogh Rasmussen som statsminister skrevet, at ”Danmark i 2010 skal være i den europæiske elite på iværksætterområdet”.
I april 2017 nedsatte den tidligere erhvervsminister Brian Mikkelsen et iværksætterpanel med det formål at ”gøre Danmark til et af de bedste iværksætterlande i Europa”. Panelet har aldrig skabt noget og døde en stille død.
I maj 2017 nedsatte Løkke-regeringen Disruptionrådet – Partnerskab for Danmarks fremtid. Partnerskabet var bredt sammensat af arbejdsmarkedets parter, erhvervsledere, akademiske kapaciteter, repræsentanter fra det øvrige samfundsliv – og iværksættere naturligvis. Disruptionrådet har ikke disruptet noget, og slet ikke inden for iværksætteriet.
I marts 2020 har Venstres daværende ordfører Tommy Ahlers lanceret et nyt 14. klimapartnerskab for iværksættere, fordi han mente, at iværksætterne var en overset gruppe i regeringens klimapartnerskab. Ahlers’ 14. klimapartnerskabs skæbne er ukendt.
I 2021 har den administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, lanceret et Advisory Board bestående af 15 iværksættere og investorer med det formål at udtænke ”et nyt dansk paradis for iværksættere”. Om det blev til et paradis eller et helvede, melder historien intet om.
I 2024 har SVM-regeringen har præsenteret 41 initiativer, der skal ”gøre Danmark til verdens bedste iværksætterland”. Der er dog ikke tale om iværksætterinitiativer, men kun tiltag, som vil løse problemer i skattesystemet, som burde være løst for længst. Det er uvist, hvor store de økonomiske effekter bliver, da regeringen ikke har offentliggjort produktivitetseffekter. Arbejdsudbudseffekterne er til gengæld beregnet, og de er små, ca. 300 personer.
Virkeligheden er, at både Folketinget og befolkningen er ligeglade med iværksætternes overlevelses- og vækstvilkår. Der lanceres hele tiden initiativer fra erhvervsorganisationer, råd og udvalg, men i stedet for at styrke iværksætteriet barsler rådene og udvalgene udelukkende med virkningsløse ”feel good”-initiativer med deltagelse af udvalgte iværksættere, som er benovede over at komme med til fine middage på de bonede gulve. Politikernes kurs over for iværksætterne handler udelukkende om politisk taktik og opportunisme frem for om iværksætternes bedste. Derfor kan det ikke undre, at de godtroende iværksættere bliver snydt – igen og igen.
Iværksætteriet er blevet en boble
Ifølge Peter Kofler, der er formand for Danske Iværksættere, er der i et mismatch mellem fakta og fortællingen om, at Danmark skulle være en iværksætternation. ”Vi griber ud efter iværksætterfortællinger for som en irakisk informationsminister at bekræfte os selv i, at nu er alt i orden. Derfor kommer disse fortællinger så ekstremt langt. For de møder ikke rigtigt nogen modstand. Vi har de her 2.000 offentligt ansatte konsulenter, der også skal italesætte dette. Så er der hele erhvervsfremmesystemet, der har brændt styrtende med penge af på at bilde os alle sammen ind, at det går fortrinligt med iværksætteri i Danmark. Men faren er, at den megen hype fjerner fokus fra, at de færreste danskere har mod på at springe ud som selvstændige. Iværksætteri kan derfor risikere at blive en boble, der aldrig rigtigt blev til noget”, har Peter Kofler udtalt.
Hvorom alting er: Fortællingen om Danmark som iværksætternation og potentielt paradis for iværksættere er ikke andet end blålys. For virkeligheden er, at hele systemet i Danmark er iværksætterfjendtligt, og at iværksætteriet er på tilbagetog. Den omklamrende lønmodtagerkultur, statsliggørelsen af iværksætteriet og det danske DNA, der kendetegnes ved det lave ambitionsniveau, selvtilfredsheden, middelmådigheden, ligemageriet, jantelovskulturen og manglende sult efter succes, betyder, at Danmark aldrig bliver et ”paradis for iværksættere”.