USA står over for en forfatningskrise. I min sidste klumme redegjorde jeg for, at det nu helt åbenlyst er Joe Bidens og Demokraternes taktik op til præsidentvalget i november at bruge retssystemet til at chikanere Trump. Nu gør de det igen.
Denne gang ved at udelukke ham fra de republikanske primærvalg i henholdsvis Colorado og Maine, som bestemmer hvem der skal være Bidens modstander i november 2024. 12 andre delstater overvejer den samme manøvre.
Begrundelsen?
Ved at lade demonstrationerne den 6. januar 2021 mod valget af Biden til USA’s præsident udarte til en storm på Kongressen gjorde Trump ifølge Demokraterne sig skyldig i ”oprør” mod USA, i henhold til den 14. forfatningstilføjelse, stk. 3, hvori det står, at den, der gennemfører ”oprør” (insurrection) mod USA ikke kan sidde i Kongressen. Nævnte forfatningstilføjelse stammer fra 1868 og blev vedtaget for at forhindre tidligere politikere i sydstaterne, der erklærede krig mod nordstaterne i 1861, i at kunne blive valgt til den amerikanske kongres.
Afgørelserne er i Colorado truffet uden rettergang af delstatens højesteret, hvis 7 dommere alle er udnævnt af Demokraterne, og i Maine af delstatens demokratisk indsatte indenrigsminister, suverænt og alene.
Afgørelserne er appelleret til USA’s højesteret, som formodentlig får en let opgave af 3 juridiske grunde:
- Det er Kongressen, der bestemmer, hvordan den 14. forfatningstilføjelse, stk. 3, i praksis skal gennemføres og ikke delstater, som Maine og Colorado. Det er rigtigt, at delstaterne i praksis administrerer valghandlinger, åbningstider, brevstemmer osv. men så heller ikke mere. Det vil svare til, at kommunaldirektøren i Sønderborg Kommune (kommunerne administrerer jo sammen med indenrigsministeriet folketingsvalg i Danmark), som er indsat af et socialdemokratisk byråd, slettede Inger Støjberg fra valglisten fordi hun af Rigsretten er dømt skyldig i lovbrud. Derudover elsker jurister præcedens og præcedens viser, at Kongressen allerede efter 1868 lempede på bestemmelsen ved at tillade tidligere politikere fra sydstaterne at sidde i Kongressen.
- Stk. 3 i den 14. forfatningstilføjelse omhandler embedsmænd (officers), som tidligere har afgivet ed på at overholde USA’s forfatning, og nævner flere af dem. f.eks. medlemmer af delstatsparlamenter, dommere osv., men ikke Præsidenten. Det er en forglemmelse, påstår Demokraterne. Men 6 af Højesterets 9 dommere er tilhængere af tekstualisme, dvs. af at holde sig strikt til lovens bogstav, dvs. til den egentlige hensigt med nævnte bestemmelse. Forarbejdet til bestemmelsen viser desuden, at dens forfattere i første omgang havde til hensigt at inddrage præsidenten, men at de i den endelige udgave bevidst holdt denne udenfor. Med andre ord kan den 14. forfatningstilføjelse, stk. 3, slet ikke anvendes på Donald Trump.
- Lige siden Magna Carta i 1215 har det i angelsaksisk retspraksis været skik at respektere, at ingen kunne blive dømt og fritaget sine rettigheder uden lovlig rettergang – ”due process”. Donald Trump er aldrig blevet dømt endsige så meget som anklaget for ”insurrection” i nogen af de 91 sager, Biden-administrationen har anlagt mod ham. Alligevel er Trump både i Colorado og Maine blevet fritaget sine politiske rettigheder af hhv. jurister og en embedsmand i Maine, som ikke engang er jurist. De har alle ageret som både dommer og jury i afgørelserne, uanset at de er udvalgt af Trumps politiske modstandere, Demokraterne. Og uanset, at det forhold, som Trump anklages for, fandt sted i Trumps regeringsperiode, hvor præsidenten i princippet er dækket af immunitet. Den burde juridisk set ligge lige til højrebenet, selvom USA’s højesteret har knæsat, at immunitetsspørgsmålet kun er gældende for civile og ikke kriminelle søgsmål.
Men det er jo ikke juraen, der er det mest interessante her. Det er politikken.
Demokraterne har siden Trump vandt valget i 2016 brudt alle rekorder i politisk chikane:
- Først pudsede demokraten Obama, Trumps forgænger, FBI på hans valgkampagne;
- Dernæst tillod FBI Trumps hovedmodstander, Hillary Clinton, at kolportere et helt igennem forfalsket dokument, The Steele Dossier, med anklager om et komplot mellem Trump og Putin for at vinde valget. Sagen har i 2 år været kørt af specialanklager, hvis ageren blev fulgt nøje af de overvejende demokratiske medier, indtil Trump blev frikendt;
- Demokraterne kørte efterfølgende ikke blot én, men to rigsretssager mod Trump, hvilket var uden fortilfælde, og hvor Trump begge gange blev frikendt;
- I januar 2021 nedsatte Demokraterne i Kongressen ”Januar 6-udvalget” med det formål at opnå det, de ikke havde opnået med rigsretssagerne, nemlig at ”bevise” Trumps skyld i ”oprøret”. Det var igen helt uden fortilfælde, at Demokraterne nægtede at acceptere de af Republikanerne foreslåede udvalgsmedlemmer til fordel for to republikanere, der var imod Trump;
- For at det ikke skal være løgn, blev deres ensidige ”rapport” derefter brugt af Demokraterne i både Maine og Colorado til at ”bevise”, at Trump havvde foranstaltet ”insurrection”;
- Derefter udnævnte Biden en specialanklager, Jack Smith (ulovligt fordi topembedsmænd skal godkendes af Senatet), lige efter Trump var begyndt sin valgkampagne for præsidentvalget i 2024. Jack Smith har prompte sammen andre Demokratiske statsanklagere i New York, Washington D.C., Atlanta, Georgia og Miami, Florida, anklaget Trump for ikke mindre end 91 kriminelle forhold (hvilket også er uhørt, fordi det normalt er FBI’s politik ikke at anlægge ”politiske” sager i et valgår), som Trump skal forsvare sig imod i retten i …..valgåret 2024.
- Biden har ligeledes presset de sociale medier til at afvise konservative meninger og foranlediget. at Twitter slettede Trumps konto, hvilket ifølge en føderal dommer sketre på nærmest orwellsk måde. Samtidig har Biden sørget for, at han er den eneste Demokratiske kandidat i Demokraternes primærvalg ved at eliminere modkandidater som Marianne Williamson og Robert F.Kennedy fra primærvalgene i North Carolina og Florida.
Og nu kommer så sidste svinestreg, som går ud på at slette Donald Trump fra valglisterne i de amerikanske delstater.
Demokrati kommer fra græsk ”demos” (folket) og ”kratos” (regere).
Onde tunger vil mene, at Bidens undskyldning om, at alle midler, inklusive udemokratiske tiltag såsom det at berøve vælgerne deres mulighed for at bestemme, hvem der skal regere, må tages i brug for at forsvare demokratiet mod ”diktatorer” som Trump, er blot en dårlig undskyldning.
For man behøver vist ikke at være professor i statskundskab for at gennemskue, at man ikke forsvarer folkets/vælgerne ret til at regere ved at fratage dem deres ret til at regere. Kort sagt: når det drejer sig om præsidentvalget i 2024, gør Demokraterne med Biden i spidsen alt hvad de kan for at forhindre, at ”folket” kan få lov til at regere ved at stemme på Trump.
Man kunne være ligeglad, hvis alt dette kun handlede om et politisk hundeslagsmål mellem Trump eller Biden. Det er sådan, medierne fremstiller det. Problemet er at nissen følger med: for hvem forhindrer Demokraterne eller for den sags skyld Republikanerne i at bruge de samme metoder næste gang der er valg?
Amerika står ved en skillevej og kun USA’s højesteret står i vejen for en forfatningskrise. Problemet er, at det sjældent er en god idé at bruge retsvæsenet til at løse, hvad der i bund og grund er politiske uoverensstemmelser.
Sidste gang det skete var, da Højesteret i år 2000 stoppede valgtællingen i Florida og erklærede Bush som vinder over Gore. Senere eftertællinger har vist, at Bush rent faktisk vandt, men højesteretsdommen skabte den vrede og bitterhed. som driver Demokraternes handlinger i dag.
Hvis USA’s højesteret ikke griber ind, men accepterer, at Trump fjernes fra valglisterne, vil valget i 2024 ende i kaos. Over hele landet vil nogle delstater diskvalificere Trump og nogle Biden. Demokratiske kandidater for andre embeder er allerede i færd med at søge deres modkandidater diskvalificeret i hht. den 14. forfatningstilføjelse, stk. 3, hvis de har støttet Trump. Republikanske kandidater vil gøre det samme i venligtsindede jurisdiktioner.
Hvis Højesteret griber ind til fordel for Trump, vil USA se en reaktion fra Demokraternes side hvis lige vi kun kan gisne om, givet at Demokraterne allerede har brudt talrige skrevne og uskrevne love i kampen mod Trump. Det bliver dog en reaktion, som formentlig vil indebære det, som Demokraterne tidligere har truet med: antallet af – Demokratiske – højesteretsdommere bliver øget, ligesom antallet af Demokratiske senatorer og repræsentanter bliver øget ved at gøre Puerto Rico og Washington D.C. til delstater og afskaffe kravet om kvalificeret flertal i Senatet, den såkaldte filibuster.
Danske medier dækker Trump kontra Biden som var det en fodboldkamp uden eksistentiel betydning for Danmark udover at alle pæne mennesker er enige om, at Trump bare er for meget og ligger, som han har redt.
Men der står meget mere på spil, nemlig USA’s historisk set enestående demokrati. Et demokrati, vi europæere er dybt afhængige af både militært, økonomisk og kulturelt.
USA er allerede så splittet, at det er meget tænkeligt, at det på kort sigt ikke vil kunne opfylde sine finansielle løfter til Ukraine, Israel og Europa, og at det på langt sigt vil isolere sig som tilfældet var i 1930’erne.
Hvis Putin vinder i Ukraine og Iran i Mellemøsten, og USA trækker sig tilbage fra sin rolle som Vestens politimand, er Europa, NATO og Danmark på Herrens mark.
Og det kan vi ikke være ligeglade med, vel?