Statsminister Poul Nyrup Rasmussen udtalte i 1999 følgende berømte ord fra Folketingets talerstol: “Derfor siger jeg til Dansk Folkeparti: Uanset, hvor mange anstrengelser, man gør sig – set med mine øjne – stuerene, det bliver I aldrig!”. Hermed sammenfattede han ubevidst det dilemma, som plager EU i dag: magthavere giver aldrig frivilligt magten fra sig til politiske nykommere.
Da han under en senere tale rev side efter side ud af den af hans politiske modstander, Anders Fogh Rasmussens, forfattede bog ”Fra Socialstat til Minimalstat”, viste han, igen ubevidst, at for at fastholde magten må magthaverne dæmonisere deres politiske modstandere, uanset at disse er demokratisk valgte.
Nyrups prognose var som bekendt ikke blot forkert: DF blev i 00’erne støtteparti for Venstre-regeringen og Anders Fogh Rasmussen og dets udlændingepolitik er i dag grundlaget for Danmarks immigrationspolitik; men den var en svinestreg, fordi Nyrup bevidst associerede DF med begrebet ”renhed” i politik, som i dag med rette associeres med Nazisternes forsøg på at udslette jøderne og gøre Tyskland ”Judenrein”.
Men i EU kan de også.
Blot kalder man det her cordons sanitaires, som betyder sundhedsbarrierer, opkaldt efter den metode, man i tidligere tider brugte til at holde spedalske og andre sygdomsspredere væk fra offentligheden.
Og det er dette begreb, magthaverne bruger som undskyldning for ikke at ville lade nykommerne komme ind i varmen.
Ved EP-valget i juni tabte magthaverne stort til protestpartier i alle EU-medlemslande. Tyskland tabte, Frankrig tabte, Holland tabte, Spanien tabte. Ikke desto mindre lykkedes det lederne fra netop disse lande, forsamlet i Det Europæiske Råd, med fuld opbakning fra en anden af taberne, Danmarks socialdemokratiske statsminister, i rekordfart at indsætte netop deres kandidater på EU’s topposter, en proces som normalt ville tage måneder.
Georgia Meloni, Italiens statsminister, kaldte kuppet udemokratisk. Viktor Orbán, Ungarns ditto, sagde, at Det Europæiske Råd skulle skamme sig.
Manden bag kuppet var Frankrigs Præsident, Macron, og baggrunden var, at i Frankrigs nyligt afholdte valg til Nationalforsamlingen vandt nykommeren, Marine Le Pens, Rassemblement National (National Samling), stort i første omgang.
Så stort, at Præsident Macron, for at undgå endnu et nederlag i anden omgang, påberåbte sig nødvendigheden af en cordon sanitaire mod RN og indgik en aftale med en hastigt nydannet blok af venstrefløjspartier inklusive kommunister og det nymarxistiske, La France Insoumise (Det ubøjelige Frankrig som er imod EU og Euroen, kernen i Macrons udenrigspolitik), om at trække deres kandidater i de valgkredse, hvor de risikerede at splitte stemmerne og dermed gavne RN.
Formålet: at udelukke nykommerne, nemlig det ikke stuerene RN fra magten. Og det lykkedes.
RN vandt ganske vist 10 millioner stemmer mod folkefrontens 7 millioner og Macrons 6,5, men kom kun ind på en tredjeplads, hvad angår pladserne, hvormed kuppet forhindrede RN i at få et flertal i Nationalforsamlingen og dermed regeringsmagten. De spedalske måtte slukøret se til bag deres cordon sanitaire.
Nu skal ovennævnte udemokratiske fordeling af topposterne godkendes af Europa-Parlamentet. Eller rettere sagt blåstemples, for Det Europæiske Råd har jo netop ikke givet EP noget valg, idet der ligesom i det hedengangne Sovjetunionen kun foreligger én kandidat til hver post.
Og det samme gentager sig: taberne i EP-valget prøver med alle midler at gennemtrumfe deres favoritter og holde vinderne væk fra fadet ved sammen at danne en cordon sanitaire mod dem, alt imens intrigerne, studehandlerne og dæmoniseringen af nykommerne som ”populister” og småfascister tager til.
Desværre har den af Det Europæiske Råd kronede formand for EU-Kommissionen, tyske Ursula Von der Leyen (VdL), lidt besvær med Italiens statsminister, Georgia Meloni, leder af protestpartiet Fratelli d’Italia.
Hun blev så fortørnet over Rådets behandling af EP-valgets vindere, at hun i modsætning til Mette F. undlod at stemme på hende i Det Europæiske Råd og truede med at blokere hende i Europa-Parlamentet.
VdL bliver ikke genvalgt, hvis Melonis blok i EP, ECR, stemmer imod.
Og hvis Meloni mener det hun siger, nemlig at Det Europæiske Råd handlede udemokratisk, da det stik imod vælgernes ønske udnævnte repræsentanter for de partier, som lige havde tabt EP-valget, til EU’s topposter, burde hun stemme imod.
Mange års arbejde i EU har givet mig en vis skepsis – onde tunger vil sige kynisme – når det drejer sig om politik….og om politikere. Vores egen Margrethe Vestager, som synger på sidste vers som EU-kommissær for konkurrence, holdt sig således ikke tilbage for at gøre hendes boss, VdL og vennerne i EU-Kommissionen, en sidste tjeneste.
Søreme om ikke Vestager lige har givet grønt lys fra EU’s side til, at VdLs og Tysklands Lufthansa efter mange års juridiske trakasserier får lov til at opkøbe et statsejet og stærkt forgældet Italiensk luftfartsselskab, ITA. Handelen var alligevel ikke imod EU’s konkurrencelovgivning. Og som sidegevinst slipper Meloni fra at fyre statsansatte og få ridser i renommeet.
Så mon ikke VdL, denne gang med Georgias og Italiens støtte, lige får klemt sig igennem, når Europa-Parlamentet på torsdag skal godkende Det Europæiske Råds diktat?
Det vil ikke være godt for demokratiet og vil kun give protestpartierne yderligere vind i sejlene.
Men noget siger mig, at der skal mere end ét godt EP-valg til for at ændre på elitens og magthavernes krampagtige klyngen sig til magten, deres dæmonisering af demokratisk valgte politiske modstandere og deres cordons sanitaires.
Så jeg holder ikke vejret.
argrethe Vestager, som synger på sidste vers som EU-kommissær for konkurrence, holdt sig således ikke tilbage for at gøre hendes boss, VdL og vennerne i EU-Kommissionen, en sidste tjeneste.
Søreme om ikke Vestager lige har givet grønt lys fra EU’s side til, at VdLs og Tysklands Lufthansa efter mange års juridiske trakasserier får lov til at opkøbe et statsejet og stærkt forgældet Italiensk luftfartsselskab, ITA. Handelen var alligevel ikke imod EU’s konkurrencelovgivning. Og som sidegevinst slipper Meloni fra at fyre statsansatte og få ridser i renommeet.
Så mon ikke VdL, denne gang med Georgias og Italiens støtte, lige får klemt sig igennem, når Europa-Parlamentet på torsdag skal godkende Det Europæiske Råds diktat?
Det vil ikke være godt for demokratiet og vil kun give protestpartierne yderligere vind i sejlene.
Men noget siger mig, at der skal mere end ét godt EP-valg til for at ændre på elitens og magthavernes krampagtige klyngen sig til magten, deres dæmonisering af demokratisk valgte politiske modstandere og deres cordons sanitaires.
Så jeg holder ikke vejret.