Arbejdskraftudbuddet i Danmark styres af et kludetæppe af forskellige særinteresser, traditioner, vanetænkning, fordomme, paradokser og myter. Om der er mangel på arbejdskraft afhænger derfor af de øjne, der ser.
Faktatjek: Behovet for arbejdskraft er reelt faldende
Er arbejdskraftmangel fup eller fakta? Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i 2017 spurgt ca. 20.000 virksomheder, om der er problemer med at skaffe arbejdskraft i Danmark. I 10 ud af 19 brancher er rekrutteringsproblemerne lavere end det foregående år. At der er så meget brok og myter i medierne over, at virksomhederne ikke kan få folk nok, afspejler, at mange betragter arbejdsmarkedet som et supermarked. Finder man ikke folk med bestemte kvalifikationer, brokker man sig.
Nej til billig arbejdskraft fra udlandet
Arbejdsgiverne har et hedt ønske om at kunne hente mere arbejdskraft fra udlandet, men vil ikke betale de 418.000 kr., det koster på årsbasis. Og DF, S og LO går ikke med til at sænke kravet om, at en udlænding fra et ikke-EU-land skal have en løn på minimum 418.000 kr. årligt. Lizette Risgaard (LO) bemærker ganske rigtigt: “Helt ærligt, så har jeg virkelig svært ved at se, hvordan det skulle blive lettere for danske virksomheder at tiltrække udenlandske specialister, stjerner og supertalenter, hvis man sænker kravene til, hvad de skal have i løn. Det er vist den omvendte markedslogik“. Hvis virksomhederne virkelig mangler folk i den grad, må de hoste op med mere i løn. Det er der en vis logik i.
Intet potentiale i opkvalificering
Det er hurtigere, nemmere og billigere for samfundet at opkvalificere de 110.000 ledige danskere end at importere mere udenlandsk arbejdskraft, mener fagbevægelsen med LO i spidsen. Det er imidlertid en illusion at tro, at man kan gøre ledige faglærte til ingeniører og programmører. Og det at gøre ufaglærte til faglærte er ineffektivt og dyrt. Årsagen er mangel på basale evner og arbejdsmoral, mener internationale og danske eksperter, herunder lektor Lars Skipper fra Aarhus Universitet. Selv om der er 12.500 ledige i 3F, beretter Fagbladet 3F, at kun 17% af ufaglærte har lyst til at sætte sig på skolebænken. Det er svært at se potentialet i opkvalificering, når flertallet af landets ufaglærte ikke er motiveret til at tage en faglært uddannelse.
Det danske jobcentercirkus
De kommunale jobcentre koster hvert år 16 mia. kr., men i en undersøgelse fra Dansk Erhverv svarer 73 pct. af virksomhederne, at de aldrig har brugt et jobcenter. Vismand og SFI-direktør Torben Tranæs kalder derfor det danske jobcentercirkus for “et dyrt eksperiment”. 28 pct. af alle ansatte i hotel- og restaurationsbranchen er udlændinge. Det kan undre, at ufaglærte østeuropæiske arbejdere selv finder job i Danmark, når danske jobcentre ikke kan skaffe de 110.000 danske ledige i arbejde. Der kan kun være én forklaring herpå: De ansatte i det danske jobcentercirkus vil helst fastholde klienterne som ledige for at kunne beholde deres eget job.
70.000 unge er ikke i job
Når virksomhederne og mange andre klynker over mangel på arbejdskraft, må det være legitimt at bede dem om at svare på følgende spørgsmål: Hvordan kan virksomhederne mangle hænder, når 12.440 unge trods trepartsaftalen fra 2016 stadig mangler en praktikplads, og når 70.000 unge mellem 16 og 25 år ifølge Danmarks Statistik hverken er i job eller uddannelse? Det giver ikke mening, at virksomhederne ikke tager imod flere lærlinge samtidig med, at de klager over mangel på arbejdskraft. De 70.000 unge, der ikke er i job, koster i øvrigt samfundet mellem 12 og 15 mia. kr. om året i mistede skatteindtægter og udgifter til overførselsindkomst.
Arbejdsgiverne aldersdiskriminerer
Med efterløns- og pensionsreformerne er der et stærkt politisk ønske om at beholde seniorer længst muligt på arbejdsmarkedet. I den virkelige verden gælder der imidlertid andre spilleregler. Er man først røget ud af arbejdsmarkedet, er det virkelig svært at komme ind igen, hvis dåbsattesten siger 50+ år. I en rekrutteringsanalyse fra konsulenthuset Ballisager indrømmer hver fjerde danske virksomhed, at man har frasorteret kandidater på grund af alder. Skurken er mindsettet, traditionerne og fordommene hos mange arbejdsgivere, som frasorterer på alder inden de ser på folks kvalifikationer og personlige kompetencer.
CEPOS har en plan
Den liberale tænketank CEPOS har en enkelt opskrift på, hvordan arbejdskraftudbuddet kan øges. Et efterlønstop kunne øge beskæftigelsen med 30.000 frem til 2025. En 10 pct. reduktion i dagpenge kunne øge beskæftigelsen med 13.000. En forøgelse af pensionsalderen med et halvt år kunne øge beskæftigelsen med 12.000. En SU-reform med bl.a. 20 pct. lavere SU kan øge beskæftigelsen med 8.000. I et land med OECDs højeste skattetryk er der også et stort beskæftigelsespotentiale via lavere skat. En flad skat på 40 pct., bortfald af registreringsafgift og 10 point lavere selskabsskat vil øge arbejdsudbuddet med ca. 22.000 personer. Gode forslag, men politisk har de ingen gang på dansk jord.
Ingen gevinst ved arbejde for danske ledige
Man kan øge arbejdskraftudbuddet ved at øge erhvervsfrekvensen for grupper, hvor potentialet er stort, f. eks. de ledige. For de lavest lønnede danskere er gevinsten ved at tage et arbejde imidlertid ikke stor i forhold til det, de kan få på overførselsindkomst. Ifølge OECDs beregninger svarer det til at betale en skat på 87 pct., når man går fra offentlig forsørgelse til et lavtlønnet job, hvis man indregner boligstøtte og friplads i institutioner.
Den ikke-vestlige arbejdskraftreserve er en myte
Ifølge OECD bør Danmark sikre, at flere flygtninge og indvandrere kommer i job, men det er nemmere sagt end gjort. Ifølge en analyse foretaget af Greens Analyseinstitut siger kun 16 pct. af danske topchefer, at de har planer om at ansætte en flygtning, mens 60 pct. siger, at de ikke har tænkt sig at ansætte flygtninge i virksomheden. Fagforeningerne ønsker ikke konkurrence fra lavtlønnede ikke-vestlige flygtninge. 77 pct. af 3F’erne er bange for, at billige flygtninge vil presse dem ud af arbejdsmarkedet. Og integrationsindustrien bliver ved med at klientgøre flygtninge, da systemet ikke har interesse i at miste ”kunder” og dermed bringe sine egne jobs i fare. Det er derfor en myte, at flygtninge og indvandrere udgør en reel, men skjult arbejdskraftreserve.
Kræsne arbejdsgivere ansætter kun erfarne folk
Manglen på ingeniører presser nu for alvor lønnen i vejret for de privatansatte ingeniører. Samtidig står næsten hver fjerde ingeniørdimittend uden job. Ledigheden blandt ingeniørdimittender med under et års anciennitet ligger på 22,7 pct. Det skyldes, at arbejdsgiverne kræver flere års erfaring, når de skal ansætte medarbejdere. Arbejdsgiverne klynker om manglende arbejdskraft, men vil ikke ansætte nyuddannede. En del af problemet handler om geografi. Det er ikke nogen hemmelighed, at mange af de ingeniører, som i dag går ledige, ikke søger de job, der ligger langt væk fra, hvor de bor. “Både arbejdsgiverne og dimittenderne er kræsne“, siger Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.
Ledige akademikere med fine fornemmelser
Uddannelsesarrogancen skaber ledighed. Radio24syv har talt med to arbejdsløse akademikere, som ikke søgte et af Nettos 900 ledige job. Politikere og debattører var oprørte over akademikernes frækhed. “Det er helt uacceptabelt at signalere, at man er for fin til at arbejde i Netto,” sagde Hans Andersen, Venstres beskæftigelsesordfører. Uddannelsessystemet giver akademikere en arrogance mod at tage job på såkaldt lavere niveauer. Derfor ligger det unaturligt for de fleste ledige akademikere at søge over mod service- eller håndværkerfagene.
I dansk erhvervsliv er det ikke smart at være klog
Det er helt almindeligt, at arbejdsgivere afviser jobansøgere, fordi de er “overkvalificerede”. Det melder rekrutteringsbureauer og a-kasser for højtuddannede. Lang uddannelse, ledererfaring og gode resultater lyder umiddelbart som positive kvalifikationer, men et imponerende CV viser sig ofte at være en forhindring frem for en fordel, hvis man søger stillinger lavere i jobhierarkiet, end man har været vant til. For mange jobansøgere er det blevet hverdag at få afslag med begrundelsen at “komme til at kede sig” eller “være overkvalificeret”. Og tendensen er udbredt og velkendt i flere a-kasser.
Betal det, arbejdskraften koster
Dansk erhvervsliv jagter de samme danske hoveder i Danmark. Og dem er der selvfølgelig ikke mange af i et lille land med 5,5 mio. indbyggere. Mange opfatter arbejdsmarkedet som et supermarked. Kan de ikke finde medarbejdere med bestemte kvalifikationer, brokker de sig. Men de efterspurgte kvalifikationer kan ikke trylles frem, uanset hvor meget man klynker. Et reelt alternativ for virksomhederne er at rekruttere arbejdskraft fra udlandet. Arbejdsgiverne bør derfor droppe brokkeriet og klagesange om mangel på arbejdskraft. Der er er masser af arbejdskraft, både i og uden for Danmark. Man skal bare betale det, arbejdskraften koster.