Under de voldelige og kriminelle optøjer i Frankrig (27. juni til ca. 6. juli) sympatiserede de vestlige mainstream medier (MSM) og venstreorienterede (kulturmarxister/wokeister) i stor udstrækning med de arabiske og afrikanske kriminelle. De retfærdiggjorde optøjerne som en forståelig reaktion på, hvad de påstår er fransk politis racisme og Frankrigs manglende evne til at integrere indvandrerne og deres efterkommere. Ifølge MSM’ernes fortælling lå skylden for volden, afbrændingerne og plyndringerne derfor ikke hos forbryderne. Nej, forbryderne var ofrene!!
Racisme som forklaringsmodel: Indvandrerne krænkes og har ret til at gøre noget ved det!
En BBC-rapport fra den 1. juli opsummerede konkret ovenstående racisme-offer fortælling. Det hed: ”Det er politiet der har drevet folk på gaderne. Mange her (i forstæderne) anklager politiet for diskrimination. Selv FN siger, at Frankrig skal tage et opgør med racismen, der er dybt rodfæstet i politistyrken. (…) Vi talte med de unge her (Nanterre) og de siger: Vi oplever diskrimination fra politiet hver dag, men ingen vil lytte til os. (…) Det (drabet på Nahel Merzouk) er en påmindelse til dem, der føler sig diskriminerede, til dem der føler sig samfundsmæssigt underprivilegerede, om, at de har ret til at føle sig krænkede og at de har ret til at gøre noget ved det”.
Som bekendt er der intet nyt i anvendelsen af racisme som ”forklaringsmodel”, når indvandrere går amok og hærger løs. ”Modellen” er således blevet brugt til at dæmonisere indvandringskritikerne og til at offergøre indvandrerne siden 1970’erne – det årti, hvor de vesteuropæiske parlamenter og regeringer besluttede, at fremmedarbejderne alligevel ikke skulle rejse tilbage til deres oprindelseslande, som man ellers havde bildt sine befolkninger ind, at fremmedarbejderne skulle, når der ikke mere var arbejde nok. Fremmedarbejderne blev derfor til indvandrere, som etablerede deres egne samfund – parallelsamfundene, i de vestlige modersamfund.
Dæmoniseringen af/karaktermordet på kritikerne havde det centrale mål at udgrænse dem fra den offentlige debat. I en debat på saglige argumenter ville venstrefløjen nemlig ikke have en jordisk chance, idet deres fortælling om racisterne i modersamfundene og ofrene i parallelsamfundene i en sådan kontekst straks ville blive afsløret som grundløs og blæst omkuld.
Racisme som forklaringsmodel er således ideologi. Den har ikke meget eller noget overhovedet med virkeligheden at gøre. Den er i det store og hele det rene opdigt i de venstreorienteredes hoveder og har alene kunnet hævdes, fordi venstrefløjen siden 1960’erne/1970’erne har haft den ideologiske magt i de vesteuropæiske samfund og fordi de qua denne magt groft har kunnet benægte eller udelade den reelle kontekst, som deres påståede racisme forekommer i.
Hvad MSM har udeladt fra deres fortælling om et racistisk politi og Nahel Merzouk (NM)
MSM’erne fortæller ikke, at NM var en ungdomskriminel og havde haft flere kontroverser med fransk politi. Politiets sagsmappe omfatter 15 hændelser, bl.a. besiddelse og salg af stoffer (Europe1, 28. juni). Siden 2021 havde NM fem gange modsat sig politiets forsøg på at arrestere ham ved at stikke af fra dem i bil. Sidste gang det var sket, var kun en uge før hans død (som altså blev forårsaget af, at han igen stak af), og han stod derfor overfor en retssag, der var berammet til at starte i september.
MSM’erne fortæller heller ikke, at man i Frankrig skal være 18 år for lovligt at køre bil. NM var 17 år og kørte altså ulovligt. Dette var et af flere strafbare forhold, som ugen forinden foranledigede retssagen imod ham til september. Da han på sin dødsdag blev stoppet af politiet, lavede NM yderligere to trafikforseelser: Han kørte alt for stærkt og han kørte i en busbane.
MSM’erne fortæller heller ikke, eller rettere sætter ikke spørgsmålstegn ved, at NM kørte rundt i en Mercedes Benz A klasse AMG-sportsvogn (306 hestekræfter, tophastighed 250 km/t, acceleration fra 0 til 100 på 4.7 sek.). Ikke just en bil man forbinder med en fattig, endnu ikke myndig, dreng fra ghettoen, der har job som pizzabud. Ifølge MSM’er var bilen dog lejet (??). F.eks. hed det hos det britiske medie inews (28. juni): ”Nahel kørte i sin lejede bil, da han blev stoppet af to motorcykelbetjente”. Hvordan NM har kunnet leje en bil uden at have et kørekort, er dog et paradoks, som samme medier ikke har fundet det ulejligheden værd at overveje. På den anden side har ikke-MSM’er ladet forstå, at bilen var stjålet, hvilket forekommer som en noget mere plausibel forklaring.
I den forbindelse kan det som et kuriosum nævnes, at en video taget dagen efter NMs død viser hans mor, Mounia Merzouk, tilsyneladende umærket af sønnens død, i fuld vigør springe op på en gul Yamaha-motorcykel røvet fra en Yamaha-forretning af oprørere aftenen forinden. Til stor jubel for en kødrand af oprørere omkring hende giver Mounia med den ene hånd Yamaha’en fuld gas, mens hun knytter den anden hånd op mod himlen. Det gamle ordsprog om, at æblet sjældent falder langt fra stammen, synes her bekræftet.
MSM’erne fortæller heller ikke, at NM ikke stoppede bilens motor, skønt betjentene flere gange bad ham om det.
I en video, som MSM’erne ikke har vist, kan man se betjentene stående udenfor bilen og tilsyneladende kæmpe med en på førersædet, altså NM. Denne tumult falder sammen med, at NM ikke gør som betjentene beder ham om. Det er derfor sandsynligt, at tumulten er udtryk for, at betjentene så selv forsøger at stoppe bilens motor, hvilket NM modsætter sig. Den ene betjent kaster sig derefter ind over køleren ved forruden med sin pistol rettet mod NM. Her stopper videoen. Forsættelsen fremgår af den kendte video: NM kører fremefter og betjenten afgiver det dræbende skud samtidig med at bilens fremdrift vælter ham af køleren.
MSM’erne fortæller heller ikke, at fransk lov blev skærpet i 2017. Denne skærpelse betød, at politiet nu ikke bare er bemyndigede til at skyde en bilist, hvis denne forsøger at stikke af, nej, politiet SKAL skyde, hvis de frygter for, at bilistens fortsatte kørsel er til fare for andre borgere. Lovskærpelsen kom efter år, hvor man havde haft episoder både med hensynsløse fartbøller og terrorister, der var kørt direkte ind i sagesløse franskmænd og havde dræbt og lemlæstet disse. Betjentene udtalte efterfølgende, at de frygtede at NMs vilde kørsel kunne få katastrofale følger for andre borgere, hvorfor de fulgte loven, som krævet af dem, og skød NM.
Af den samlede kontekst fremgår det altså med al ønskelig tydelighed, at der intet – som i I-N-T-E-T – er, der peger på en racistisk handling fra politiets side. Tværtimod viser konteksten, at der er tale om en 17-årig ungdomskriminel, som endnu en gang bryder loven, herunder nægter at stoppe bilens motor, som ordensmagten beder ham om. Havde NM stoppet motoren i stedet for at træde på speederen, havde han været i live i dag.
Manglende muligheder gør indvandrerne frustrerede og får dem til at brænde biler af
På TV2 News kunne man den 29. juni læse: ”Frankrig har et velkendt problem med frustrerede unge i udsatte boligområder, hvoraf mange har afrikansk baggrund – ligesom den dræbte 17-årige. I det meste af 40 år er der ikke gjort noget ved den tikkende bombe (…) Når man ser afbrændinger af biler og skoler, så skyldes det det bl.a. frustrationen og vreden over ikke at have nogen muligheder i det franske samfund”. (29. juni).
TV2 News rider her afsted på det stivbenede og udasede gamle øg af en godt misbrugt venstreorienteret traver – dvs. nyhedsstationen leverer den sædvanlige ”offersang” om, at de Vesteuropæiske lande, her altså Frankrig, intet har gjort eller gør for at integrere indvandrerne.
En passant kan det lige indskydes, at andre mindretalssamfund, f.eks. indere, kinesere, vietnamesere og jøder i modsætning til arabere og afrikanere er velintegrerede i Frankrig, og det endda helt uden investering af milliarder af euro og implementeringen af store og forkromede integrationsplaner. Dette indgår selvfølgelig ikke i MSM’ernes fortælling.
Ligesom tilfældet ”racisme forklaringsmodellen” har ”offersangen” ingen rod i virkeligheden. Den er opspind i de venstreorienteredes hoveder – den er ideologi. F.eks. har skiftende franske regeringer i perioden 1977-2018 søsat 10 store planer til styrkelse af integrationen og forbedring af livsvilkårene for folk i parallelsamfundene. Man har herunder opført store og moderne sportsfaciliteter for at give indvandrerungdommen mulighed for at bruge dens fysiske energi i positive sociale sammenhænge. Og i løbet af de sidste 40 år har Frankrig (de franske skatteydere) brugt mere end 100 milliarder euro (750 milliarder kroner!) på integrationen.
Hadet til Frankrig
Det er dog efterhånden almindelig kendt i dagens Frankrig, at indvandrerne i landets parallelsamfund, som styres af religiøse ledere på den ene side og bandeledere på den anden, IKKE vil integreres. Tværtimod! De hader Frankrig, de hader demokratiet, de hader de vestlige værdier og de hader den oprindelige franske befolkning. Et had, der yderligere næres af, at Frankrig særligt i forhold til de mange indvandrede algeriere har en fortid som kolonimagt.
Det er indvandrernes manglende vilje til integration og hadet til værtsnationen og alt hvad den repræsenterer, der er problemets kerne, IKKE venstrefløjens fordummede og forstokkede ideologiske fantasier om racisme og at Frankrig ikke har gjort eller gør noget for integrationen.
Som det hedder, så kan man nok føre hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke!