Københavns Kommune har brugt 50 millioner kroner til en kampagne, for at advare mod rygning. Da pengene var brugt, var det jo spændende at se, hvor mange rygere, som havde droppet de livsfarlige cigaretter ?
Resultatet var, at der var en s t i g n i n g i antallet af rygere. Historien blev “gemt væk”, den var hverken nu eller dengang, for fire år siden, egnet for offentligheden og de københavnske skatteydere, som betalte for den skandaløse fiasko.
Samtidig hører man igen og igen, at flere penge til sociale aktiviteter i København, er der ikke penge til. Det passer bare ikke. Det er ikke penge som mangler, men politikernes vilje til en tilstrækkelig social prioritering. Ofte er valgløfter det rene gas. Når arbejdet, efter valget, går i gang på rådhuset, så har mange politikere “glemt” valgløfterne. Det sker samtidig med, at hjemløse, hjerneskadede, psykisk syge, ældre på plejehjem, udviklingshæmmede, børn- og unge i sorg, idrætsforeninger og nødvendige væresteder ikke kan få de penge bevilget, som de vitterligt har stærkt brug for. Det er det, som DF i København forsøger at gøre noget ved. Vi er borgerens vagthund. Jeg er glad for at sige, at tingene – trods alt – rykker sig i den rigtige retning. Alligevel, må der være politikere med røde ører. De røde ører kan fjernes, når vi snart starter forhandlingerne om budget 2024.
Men, det kræver både mod, troværdighed og social indignation. Valgmøde-snak er ikke nok.