Under overskriften “delaftale om busser og lokaltog”, vildleder Enhedslistens medlem af Region Hovedstaden, Marianne Frederik, med indlæg i september i helsingørdagblad.dk, Villabyerne, Dragør Avis, Ballerup Avis, om at Enhedslisten skulle være med i en delaftale om busser og lokaltog. Men, det er Enhedslisten slet ikke. Der er nemlig slet ingen delaftale, men der er en budgetaftale i Region Hovedstaden for sundhed, sygehus og trafik, som alle partier, men i k k k e
Enhedslisten, er med i. Det er Enhedslistens legitime valg, at sige nej til at være budgetparti, men det er uanstændigt bagefter, at offentliggøre, at partiet er med i en delaftale, som slet ikke eksisterer. På det seneste møde i regionsrådet den 26/9 gentog Enhedslisten sin urigtige “forbrugeroplysning”. Det blev skarpt tilbagevist af såvel Socialdemokraternes Nicolai Kampmann samt mig selv. Det havde været rimeligt, hvis Marianne Frederik, havde beklaget sin udlægning af fakta. Det ønskede hun ikke. I politik er det nogen gange bedre at tabe ansigt end at tabe hovedet. Men, det gælder altså ikke for Enhedslisten.