Regeringens sundhedsudspil vil forbyde alle født i 2010 og derefter at købe nikotinprodukter – i al fremtid. Også når de bliver fuldvoksne kvinder og mænd. Og alle unge under 18 år får forbud mod at købe alkohol overhovedet, skriver Berlingske.
”Det samfund, den nuværende socialdemokratiske regering stræber imod, indebærer langt mere central styring af borgernes liv. I dette tilfælde kan det være, at det afstedkommer, at færre syge danskere er en byrde for velfærdsstatens skattefinansierede sundhedsmaskineri. Men giver det et sundere samfund på den måde at detailstyre borgernes frihed?
Ydermere kan man spørge, hvor det stopper, hvis man for alvor får skiftet paradigme i sundhedspolitikken. Væk fra den enkeltes ansvar, over til statens kontrol. Er det virkelig et sådant samfund, vi ønsker?”
24NYT: Danskerne er ikke længere myndige borgere, fordi politikerne, både blå og røde, har sammen skabt et Danmark med stadig mere tvang og statslig, socialistisk detailstyring af de enkelte borgeres liv. Den danske formynderstat har på mange punkter en slående lighed med de kommunistiske stater, hvor det enkelte menneske, familien og civilsamfundet underordnes statsmagten. Det kan du læse mere om her.