Hvert år viser en måling fra organisationen Transparency International, at Danmark ligger helt i top som verdens mindst korrupte land. Det kan derfor ikke undre, at i den nationale selvopfattelse er danskerne det mindst korrupte folk i verden. Danskerne er enige både med sig selv og omverdenen i, at de er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Fortællingen om det korruptionsfrie Danmark er imidlertid ikke andet end en myte. Danmarks fine placering i Transparency’s korruptionsindeks er nemlig ikke udtryk for graden af korruption her i landet.
TV2’s dokumentar ”Den sorte svane” har for nylig sort på hvidt dokumenteret, at korrupte advokater, rockere og andre svindlere kan bestikke sig vej gennem de offentlige myndigheder i Danmark, og at lokalpolitikere, skattevæsenet, Arbejdstilsynet, miljømyndigheder og den kommunale forvaltning spiller velvilligt med. Hvordan er det så muligt, at Danmark er korruptionsfrit ifølge Transparency’s målinger?
Der er flere forklaringer. For det første bygger Danmarks placering i Transparency’s korruptionsindeks på danske eksperters opfattelse af korruptionsniveauet i Danmarks offentlige sektor. Det er nærliggende at antage, at de danske eksperters vurdering er stærkt subjektiv og farvet, og at de bruger et propagandistisk filter for at fremstille Danmark i så positivt lys som muligt. Eksperternes skønmaleri af korruptionen i det offentlige Danmark videreformidler Transparency’s danske afdeling så til hovedkontoret, som tager det for gode varer. Sådan opbygges det falske glansbillede af Danmark som det mindst korrupte land i verden.
Danskerne er ikke alene verdensmestre i hygge, men også i hyggekorruption. I andre lande klassificeres misbrug af offentlige midler som korruption, men i Danmark er misbrug af offentlige midler helt lovligt. Der findes utallige eksempler på et offentligt tag selv-bord og mangel på omhu i omgangen med betroede midler. Dette legaliserede misbrug af offentlige midler opfattes i Danmark som uskyldig hyggekorruption. Det siger sig selv, at hyggekorruptionen ikke indgår i Transparency’s målinger.
Korruptionen i Danmarks private sektor bliver heller ikke inddraget Transparency’s målinger. Det gælder forhold som skattesvindel, momssvindel, bestikkelser, karteller, hvidvaskning af penge, sort arbejde mv. Alt dette går altså under radaren i Transparency’s korruptionsindeks. Hvis den type korruption var med i korruptionsindekset, ville Danmark straks miste sin fine placering.
For det tredje bliver mange danske korruptionsskandaler kun omtalt i de lokale, dansksprogede medier. Uden international omtale, ingen påvirkning af Danmarks placering i korruptionsindekset.
Selv om Transparency International påstår, at den måler korruptionsniveauet i Danmark, er det ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, reelt umuligt at måle korruptionsniveauet i et land på basis af empiriske data.
Forskere har bl.a. undersøgt og sammenlignet antallet af bøder, retssager og domme for korruption i forskellige lande. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som pålidelige målestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt de forskellige landes medier, anklagemyndighed og domstole afdækker, undersøger og retsforfølger korruption.
Og det gør de ikke i Danmark. Det fremgår bl.a. af EU’s 2023-rapport om retsstatssituationen i Danmark, hvor Danmark kritiseres for at undlade at indsamle data om håndteringen af korruptionsrelaterede lovovertrædelser. Facit er, at der i Danmark mangler statistikker om korruptionssager i forhold til efterforskning og retsforfølgelse. Ingen statistikker – ingen korruption. Hvor svært kan det være.
Mens Transparency således tegner et lyserødt billede af korruptionen i Danmark, mener almindelige danskere ikke, at billedet er så lyserødt. 20 pct. af danskerne mener nemlig ifølge en undersøgelse ”Tillid i Danmark 2024” fra TrygFonden at have viden om magtmisbrug blandt politikere og embedsmænd. Kun 17 pct. svarer i undersøgelsen ”helt enig” til udsagnet ”Korruption er meget sjældent i Danmark”. 28 pct. er delvist enig, mens 9 pct. svarer ”helt uenig” og 17 pct. ”delvist uenig”. I modsætning til Transparency’s målinger mener en stor del af den danske befolkning altså, at korruption er udbredt i det offentlige.
Magt korrumperer. Det gør den i alle lande. Også i Danmark. Den faktiske korruption er i Danmark langt mere udbredt end man tror. Den bliver imidlertid ofte håndteret internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som man hører om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget.
André Rossmann