Myten om det korruptionsfrie Danmark (2023)

I den nationale selvopfattelse er danskerne det mindst korrupte folk i verden. Det bekræfter jo Danmarks fine placering i Transparency International’s korruptionsindeks. Danskerne er derfor enige med sig selv og omverdenen i, at de er for rene til noget så griset og bananstatsagtigt som korruption. Fortællingen om det korruptionsfrie Danmark er imidlertid ikke andet end en myte.

Normerne skrider i toppen

Der er et normskred og moralsk forfald i gang i det danske samfunds top. Det gælder de skiftende regeringer, Folketinget og centraladministrationen, som er gennemkorrumperet af embedsmisbrug, magtmisbrug, indspisthed, vennetjenester og ansvarsfralæggelse. Normskreddet viser sig bl.a. ved, at faglighed er erstattet af politisk snilde, at beslutninger træffes uden lovhjemmel, at der slettes SMS’er i statsministeriet for at ødelægge bevismateriale, at skurkene undersøger sig selv, og at ingen drages til ansvar for selv de værste svigt. Det ville næppe være sket i den klassiske centraladministration præget fra top til bund af faglighed, grundighed og ordentlighed. Og når først normerne skrider i toppen, forplanter de sig ned gennem det politiske system til regioner, kommuner og borgere.

Korrupte folketingspolitikere

Listen over korrupte folketingspolitikere er lang. Vi kan alle huske den tidligere konservative økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, hvis jagt- og golfrejser blev betalt af Danfoss og Danisco. Og Ritt Bjerregaards lejlighed på Christianshavn. Og Troels Lund Poulsen (muligvis kommende Venstre-formand), der som skatteminister modtog et Rolex-ur fra en oliesheik. Og forskningsminister Esben Lunde Larsens forsøg på at bruge sit folketingsmandat til at fremme en vindmøllesag, han selv og hans familie havde økonomiske interesser i. Og klima- og energiminister Martin Lidegaard, som gik videre med en lov om solceller, selv om ministeriet vidste, at der var et hul i loven. Og socialminister Annette Vilhelmsen, som har bevilget 1 mio. kr. til Lisbeth Zornig og hendes projekt ”Stemmer på kanten”. Og danske EU-politikere, der hæver diæter for møder, de ikke har deltaget i. Og Danmarks tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen, der som formand for klimaorganisationen GGGI har fløjet på 1. klasse ni gange, lod CGGI betale sin datters flybillet til 27.000 kr. og lod Venstre finansiere sine jakkesæt. Og Henrik Sass Larsen, der har meldt ud, at han er sygemeldt, men som har beholdt sin gunstige indtjening som statsrevisor. Han modtog godt 30.000 kroner om måneden oven i folketingslønnen, så hans indtægt rundede 1 mio. kr. om året. Listen over korrupte politikere er lang. Deres adfærd ville være blevet kaldt ”korruption”, hvis den havde fundet sted i et andet land end Danmark.

Fordækte partidonationer

Der er ikke noget odiøst ved partistøtte, men vælgerne skal have mulighed for at følge med i, hvem der donerer større beløb til partierne. Dog ikke i Danmark. Reglerne om partistøtte omgås i Danmark flittigt, bl.a. ved at dele donationer i mindre portioner for at holde donorerne anonyme. De fordækte pengestrømme i dansk politik betyder, at der opstår en usund økonomisk afhængighed mellem partierne og de rige donorer, som får mere indflydelse alene fordi de har flere penge end andre.

De fordækte partidonationer i Danmark har i flere omgange fået Greco, som er Europarådets mellemstatslige samarbejde til bekæmpelse af korruption, til at kritisere Danmark for manglende tiltag med henblik på at forhindre korruption blandt politikerne. Greco efterspørger bl.a. et system, som gør det nemmere at se, hvilke økonomiske interesser de folkevalgte politikere har. Derudover efterlyser organet et etisk regelsæt for folketingsmedlemmerne. Men hver gang mødes Greco’s kritik af en mur af tavshed fra folketingspolitikerne. Det er især Venstre og Socialdemokratiet, der står sammen om at forsvare de nuværende regler, der giver mulighed for at omgå loven og modtage partistøtte anonymt.

Køb af eksklusiv adgang til toppolitikere

Folketingspartiernes erhvervsklubber, der skaffer donationer til valgkampe og kampagner, er omgærdet af mistænkeliggørelse og anklager om nepotisme, snyd og vennetjenester. Klubberne fungerer ved, at privatpersoner, virksomheder og interesseorganisationer melder sig ind og med mellemrum inviteres til møder med toppolitikere og ministre. For det betaler de omkring 20.000 kroner om året, fordi det er beløbsgrænsen for anonyme bidrag til partier. Til gengæld for betalingen får de anonyme medlemmer en eksklusiv adgang til toppolitikere. Det siger sig selv, at donationer medfører, at politikerne bringes i et eller andet afhængighedsforhold. Hertil kommer, at ministrene i strid med loven bruger deres embedsmænd til at forberede oplæg til møderne, hvilket rejser tvivl om, hvad der er fundraising og partiarbejde, og hvad der er skatteyderbetalt ministerbetjening.

Interessekonflikter ved politikeres jobskifte

Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke har regler om interessekonflikter ved jobskifte mellem politik og erhvervsliv. Når politikerne hopper fra den ene side af bordet til den anden, er der risiko for misbrug af fortrolige oplysninger, for forskelsbehandling og for korruption. Desuden kan der opstå en interessekonflikt, når toppolitikeren stadig varetager sine pligter for folkestyret, mens vedkommende er i en jobsøgningsproces med ny arbejdsgiver på vej. Danmark er så lille et land, at døren ikke skal svinge ind og ud særlig mange gange, før der opstår et lukket rum, hvor de samme mennesker inden for en begrænset årrække udfylder vidt forskellige roller i det politiske system, og dermed har muligheden for på uigennemskuelig vis at bytte fortrolig viden og vennetjenester.

Politikernes misbrug af offentlige midler

Da et flertal i Folketinget i 2016 bevilgede politikerne på Christiansborg en lønforhøjelse på 40 pct., skete det med den begrundelse, at der var et større arbejdspres og medietryk på politikere, og at det øgede behovet for fagmedarbejdere, der kunne hjælpe politikerne med at håndtere presset og med at kontrollere regeringen og udvikle politik. Af Venstres regnskaber fremgik det imidlertid, at partiet ikke havde brugt den øgede bevilling på at modstå et øget mediepres eller udarbejde ny politik. Venstre har brugt 8.127.538 kr. på ”tryksager, annoncer, mv.”, altså en ren kampagnevirksomhed, som ikke bidrager til bedre beslutninger, men bare giver mere markedsføring, annoncering og konkurrence om vælgerne.

Korruption i statsministeriet

Korruption er ikke kun bestikkelse, bedrageri, mandatsvig eller nepotisme, men i høj grad også embedsmisbrug – misbrug af betroet magt, offentligt embede eller offentlige midler. Et klokkeklart eksempel på embedsmisbrug i Statsministeriet var Mette Frederiksens og hendes departementschef Barbara Bertelsens målrettede og overlagte sletning af sms’er, hvilket har betydet, at kommissionen, der skulle undersøge minksagens forløb, kom til at mangle bevismateriale, der potentielt kunne være afgørende. Barbara Bertelsen har desuden brugt sin position og magt til at modtage særbehandling af Københavns Politi. Det skete, da hun som privatperson anmeldte en sag om gadeuorden nær hendes hjem i København. Barbara Bertelsens anmeldelse blev behandlet på bare 29 dage, mens lignende sager havde en gennemsnitlig behandlingstid på omkring 300 dage.

Korruption i Forsvarsministeriet

Tjenestemisbrug, magtmisbrug, svindel, bestikkelse og nepotisme er systemiske i Forsvarsministeriet. Ikke mindre end fem topchefer har været indblandet i alvorlige personsager. Den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen blev sigtet for pligtforsømmelse og tjenestemisbrug for at fremme sin kærestes karriere i Hæren. Forsvarschef Bjørn Bisserup banede vejen for, at en række ansatte, inklusive forsvarschefens egen søn, kunne begynde på Hærens Officersskole hurtigere end ellers planlagt. Departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel var i 2016 med til at tildele engangsvederlag og tillæg til ministeriets daværende pressechef, som han dengang havde et forhold til og i dag er gift med. Laila Reenberg, direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse, ”glemte” at underrette sin overordnede, da hendes egen ægtefælle blev tildelt en attraktiv chefstilling i Søværnet. Og finansdirektøren i Værnsfælles Forsvarskommando, Anja Erichsens, var med til at tildele store engangsvederlag til hendes kæreste, som er oberstløjtnant og bataljonschef i Hæren. Auditørkorpset har overdraget sagen til politiet.

Ved et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg sagde den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S), at den øverste ledelse i Forsvaret og Forsvarsministeriet ville slippe for konsekvenser af at vende det blinde øje til svindel, magtmisbrug og nepotisme, da det var en håbløs sag. ”Problemet er jo, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på”, sagde Bramsen.

Korruption i Kulturministeriet

Danmark har i forvejen en tech-ambassadør i Silicon Valley, men det var ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) meget vigtigt, at det var hende, der overleverede et brev til repræsentanter for Facebook, Instagram og YouTube – og derfor måtte hun flyve til Californien på business class for at overbringe en officiel anmodning fra den danske regering om større åbenhed. EkstraBladet beskrev turen efter avisen havde fundet ud af, at ministeren mellem to officielle besøg – først i Silicon Valley og efterfølgende til Oscar-uddeling – havde været på roadtrip med sin særlige rådgiver. Bilag viste, at ministeriet (dvs. skatteyderne) havde betalt for benzin, overnatning på luksushotel, parkering og restaurantregninger.

Statens Kunstfonds udvalgsmedlemmer beslutter, hvilke kunstnere og kunstprojekter der skal have del i den årlige halve milliard kroner, og hvilke der ikke skal. Ifølge Politiken har medlemmerne, som selv arbejder i kulturbranchen, mindst 25 gange søgt og fået støtte til egne projekter og institutioner.

LÆS OGSÅ:  Tiltale for bestikkelse i Aarhus Kommune

Filminstituttet, der hører under Kulturministeriet, har som formål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Det er derfor i strid med filmloven, at flere bestyrelsesmedlemmer i Det Danske Filminstitut (DFI), der hver år deler millioner af kroner ud til danske film- og tv-produktioner, også sidder i bestyrelser for virksomheder, som har modtaget støtte fra netop DFI. I henhold til filmloven må medlemmer af DFI’s bestyrelse nemlig ikke være repræsentanter for, ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af film eller have filmfaglige tillidsposter. Bestyrelsesformanden for DFI, Anders Kronborg, spillede dum og sagde, at ”det ikke var noget, han havde tænkt på”.

Korruption i Uddannelses- og Forskningsministeriet

Eftersom Innovationsfonden er en statslig fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet, skal den agere efter de spilleregler for legalitet og ordentlighed, som gælder for statslige institutioner. Det har Carlsbergs magtfulde bestyrelsesformand og tidligere næstformand i Innovationsfonden, Flemming Besenbacher, set stort på, idet han har været med til ulovligt at uddele millioner af skattekroner til forskning og sikre millionstøtte til projekter, hvor deltagerne er forskere eller institutioner, som han havde en personlig tilknytning til. Sagt på jævnt dansk har han brugt sin position som bestyrelsesformand til at fremme egne interesser. Kammeradvokaten mente, der kunne blive tale om erstatningsansvar.

I Fiskeriministeriet har der været store problemer med at overholde helt elementære regler, herunder kravet om objektiv tildeling af fiskekvoter. Regeringen og fiskerimyndighederne har nemlig i det skjulte givet nogle af landets største muslingefiskere unik adgang til at fiske tonsvis af blåmuslinger i Storebælt, hvilket tangerer korruption. Sagen om fusk med fiskekvoter blev rejst, efter at Rigsrevisionen i 2017 udtrykte kritik af det daværende fiskeriministerium for manglende kontrol med kvotereglerne. Det førte dengang til, at daværende miljø- og fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) mistede fiskeriområdet fra sin portefølje.

Ifølge Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, vidnede sagens forløb om en særdeles problematisk kultur hos fiskerimyndighederne. ”Det ser ud til, at der er problemer med fundamentale juridiske krav som f.eks. objektiv tildeling af fiskekvoter, saglighed og professionalisme i måden at håndtere ansøgninger på. Man får indtryk af, at det har kørt relativt uformelt, og at det administrative apparat omkring den pågældende forsøgsordning har været tæt på det minimale og med tilsvarende begrænset fokus på lighed for loven. Vi taler ikke om problemer med enkeltstående smuttere, men om problemer med selve kulturen”, sagde Michael Gøtze.

Korruption i Ministeriet for Fødevarer

Bevidst misbrug af de offentlige midler er korruption. Den har Landbrugsstyrelsen og Ministeriet for Fødevarer gjort sig skyldige i, da de i 16 år har været bevidst om, at der blev udbetalt landbrugstilskud, der ikke skulle udbetales. Landbrugsstyrelsen har nemlig ikke haft styr på, om landmænd har lavet en kunstig opsplitning af deres bedrifter for at omgå et loft over, hvor meget tilskud og støtte der kunne udbetales. Landbrugsstyrelsen udbetaler omkring 7 mia. kr. om året i tilskud og støtte til landbrug. Størstedelen af pengene kommer direkte fra EU, og med dem følger et sæt regler for kontrollen, som Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at følge. Siden 2005 har Landbrugsstyrelsen været bevidst om, at der muligvis blev udbetalt penge til landbrug, der omgik reglerne. Alligevel er kontrollen ikke blevet styrket.

Korruption i Rigspolitiet

Da man i 2007 indførte resultatkontrakter i politiet, betød dette, at man nu i stedet for at jage forbrydere skulle jagte resultater og måltal til Rigspolitiets statistikker. Af en rapport ”Fup eller fakta”, som Politiforbundet og Rigspolitiet har udarbejdet på baggrund af interviews med ca. 120 betjente fra 12 stationer, fremgik det, at ”45 mand i et tilfælde blev indkaldt og skulle stoppe alle på vejen for at udskrive nok sager. En anden gang skulle betjente oprette 291 forhold på en person, som havde lavet 291 falske billetter, så det i statistikken blev til 291 opklarede sager. En tredje episode handler om, at en mand havde sendt 400 tilsyneladende mindre kærlige SMS’er til sin ekskæreste. Det blev skrevet ind i statistikken som 400 forhold. Og så havde politiet pludselig nået sine måltal”.

En tidligere afdelingschef i Rigspolitiet har fået fratrædelse hele to gange på to år. Første gang fordi hun var åremålsansat, hvilket giver offentlige chefer mulighed for at få fratrædelsesgodtgørelse, selvom de bliver i stillingen. Det andet gyldne håndtryk fik hun i forbindelse med sin fratrædelse efter det havde vist sig, at hun havde indgået ulovlige kontrakter med konsulenter for ca. 43,3 mio. kr. Ca. 1 mio. kr. har hun fået inden for 2 år i fratrædelse, og hun er ikke alene. 42 chefer i politiet har fået godt 10,1 mio. kr. i bl.a. fratrædelser – selvom de ikke er stoppet i jobbet. Desuden har Rigspolitiet indrømmet, at man har fundet ud af, at kun godt 38 pct. af 240 indgåede kontrakter med private leverandører overholder udbudsreglerne. I Rigspolitiets Koncernservice har afdelingschef Bettina Jensen sikret to af sine veninder konsulentopgaver for mere end 20 mio. kr. på bare tre år. Opgaverne kom – stik mod loven – aldrig i udbud, og venindernes honorarer blev udbetalt uden kontrakter og uden forudgående budgetgodkendelse.

Bonusser og resultatløn

Magt korrumperer som bekendt, hvilket tydeligt gør sig gældende inden for den offentlige sektors magtfuldkomne statsadel. I DR’s dokumentarserie ”De dyre direktører” kunne skatteborgerne få et sjældent indblik i en korrupt kultur på chefgangene i det offentlige, hvor DJØF-eliten af politikere og embedsmænd uddeler privilegier og bonusser til hinanden i et rent pampervælde. Ubegrundede fratrædelsesgodtgørelser til kommunaldirektører, som ikke fratræder deres stillinger, gyldne håndtryk i millionklassen og eksplosive lønstigninger hører til dagens orden.

Den danske stat er grundlagt på princippet om, at embedsmændene aldrig må have personlige, økonomiske interesser i varetagelsen af deres embede eller i forvaltningen af love og regler. Et princip, som skal sikre, at embedsmændene alene varetager statens interesser og ikke deres egne. Det princip har man brudt med indførelsen af resultatlønnen og bonusordningerne. De er dybt problematiske, fordi de uundgåeligt skaber en mere eller mindre korrupt kultur blandt de offentlige ledere.

De magtfulde departementschefer på Slotsholmen kunne indtil for nylig få tildelt en årlig bonus på baggrund af deres ”indsats, resultater og kvalifikationer”. Men udbetalingen skete nærmere automatisk. Berlingske har gennemgået samtlige oversigter over departementschefernes lønninger fra 2012 til og med 2021. Gennemgangen viser, at de stort set altid fik en bonus. Bonusserne har ikke afspejlet den enkelte departementschefs individuelle præstationer, men var en rituel øvelse og en forøgelse af grundlønnen. Departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, fik f.eks. 125.000 kr. i engangsvederlag for sit arbejde i 2020, kun få måneder efter at alle mink i Danmark blev aflivet, og at hun havde rådgivet om sletning af sms-beskeder, hvilket som bekendt senere udviklede sig til en møgsag for statsministeren. I 2022 blev bonusserne permanentgjort ved, at de blev gjort til en fast del af lønnen.

Mange offentlige ledere får den samme bonus hvert år. De evner åbenbart at levere de samme ekstraordinære præstationer år ud og år ind. En undersøgelse af lønforholdene for 124 chefer i de offentlige styrelser, som forskere fra Aarhus Universitet har foretaget, viser, at der ingen sammenhæng er mellem de store bonusser, og i hvilken grad topcheferne har nået de mål, der er blevet sat ved årets start. I staten anses det for en præstation i sig selv at passe sit arbejde. Offentlige ledere får også bonus, når de ikke leverer resultater. I 2016 fik tre direktører i Banedanmark udbetalt bonusser på 100.000-125.000 kr., selvom de ikke havde nået de mål, der var sat ifm. bonusaftalen.

En undersøgelse foretaget i 2019 viste, at staten aldrig tidligere havde haft overblik over den udbredte praksis med resultatløn. Det til trods for, at ordningen blev indført i 1988. På intet tidspunkt har embedsværket undersøgt omfanget af resultatløn eller efterlevelsen af reglerne. Ingen politikere eller offentlige ledere har åbenbart fundet det nødvendigt at føre tilsyn med anvendelsen af skatteborgernes penge. Og det er ikke fordi, at der ligefrem er tale om småpenge. Alene i 2016 anvendte staten 663 mio. kr. på bonusser til offentlige ledere. Ingen har sikret, at disse penge blev anvendt ansvarligt og efter de gældende regler.

Korruption i regionerne og kommunerne

Mængden af offentlige skandaler afslører dyb råddenskab og korrupt ledelseskultur i det Danmark, som ellers bryster sig af at være verdens mindst korrupte land. En lang række offentlige myndigheder var således viklet ind i Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse, Atea-sagen. 55 personer er blevet sigtet i den omfattende bestikkelsessag, herunder enten nuværende eller tidligere ansatte i bl.a. Københavns Kommune, Postvæsenet, Forsvaret, DSB, 3A-it, Rigspolitiet, Region Sjælland, Udenrigsministeriet, Rigsadvokaten, DONG, Forsvarets Efterretningstjeneste og Kriminalforsorgen. Fra deres job i ministerier, styrelser og andre offentlige myndigheder har de modtaget gaver i form af mobiltelefoner, tablets og andet elektronisk udstyr, besøg på gourmetrestauranter, luksusrejser til Dubai, hotelophold mv.

Ved en stor konference om offentlige indkøb, som IKA Foreningen af offentlige indkøbere afholdt i 2017, har en stribe private firmaer lokket de ca. 500 indkøbere fra stat, regioner og kommuner med præmier såsom hotelovernatninger og gavekurve. Da offentligt ansatte ikke må modtage gaver fra private leverandører, har man camoufleret bestikkelsen som konkurrence og lodtrækning.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Løgnen om det hæderlige Danmark

Medlemmerne af Region Hovedstadens såkaldte diabetesudvalg har i flere år modtaget honorarer og aktieposter fra forskellige medicinalfirmaer, primært Novo Nordisk. Det er indlysende, at når lægerne har tilhørsforhold til medicinalindustrien, kan deres anbefalinger hverken være saglige eller neutrale.

I 2014 blev fremtrædende overlægers misbrug af forskningsmidler på Rigshospitalet og andre hospitaler i Region Hovedstaden afdækket. Uregelmæssighederne gik fra et ekstravagant forbrug på restauranter og hoteller over indkøb af kunst, møbler, vin og dyre designerbriller, årlige laksefisketure i de norske, betaling af privat gæld samt honorarer til ægtefæller og børn. 76 forskere var omfattet af undersøgelsen, som blev foretaget af forretningsudvalget i Region Hovedstaden. Sagerne har ført til en række politianmeldelser, sigtelser og afskedigelser.

I omkring 50 daginstitutioner i Københavns Kommune har nepotistiske ansættelser fundet sted. Den tidligere overborgmester Frank Jensen og hans topembedsmænd har forsøgt at stække Intern Revision, der har gravet en række betændte sager i kommunen frem.

I slutningen af september 2014 drog 42 politikere, ledere og forvaltningskonsulenter fra skoleområdet i Horsens Kommune på en studietur til Canada. Senere fulgte 60 viceinspektører og vejledere. Prisen var ca. 24.000 kr. pr. deltager svarende til næsten 2,5 mio. kr. Altinget har lavet en rundspørge, der viser, at 29 kommuner har haft delegationer i Canada. I alt har 725 lokalpolitikere, embedsmænd og skolefolk været på tur til Canada til et samlet beløb af 11,5 mio. kr. I 1990’erne gik turen til New Zealand og Finland, i 00’erne til Asien og Singapore. Pædagogikprofessor Per Fibæk Laursen fra Aarhus Universitet fortæller, at ingen kan påvise konkrete pædagogiske resultater i skolerne af sådanne dyre studierejser til fjerne lande. Den virkelige forklaring på de dyre kommunale rejser kan kun være, at de er langt mere eksotiske og fornøjelige end en billig bustur til nabokommunen for at udveksle erfaringer.

I hver tredje kommune kommer politikerne vidt omkring, når de skal inspireres til deres politiske arbejde. Til New York, Toronto, Singapore – just name it. Det fremgår af en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået hos 87 af landets 98 kommuner. Materialet viser, at de fleste kommuner tager på studieture inden for Europas grænser, men 33 kommuner – svarende til hver tredje – har mindst en gang sendt lokalpolitikerne uden for Europa. I Aarhus har byrådsmedlemmer således været på over 25 udlandsrejser, der blandt andet er gået til Canada, USA og Kina. Tilsammen har politikerne i Aarhus rejst for over 1,7 millioner kroner. I starten af 2018 kom det frem, at direktører og bestyrelsesmedlemmer i en række kommunale og halvoffentlige varme-, el- og affaldsselskaber har brugt voldsomme beløb på luksusrejser til udlandet. Alt sammen på forbrugernes regning.

Det uafhængige netmedie NB Kommune har berettet, at kommunerne bruger skattefinansierede spinfolk til at pynte på den kommunale virkelighed, hvilket er misbrug af skatteydernes penge – på jævnt dansk: korruption. En opgørelse fra NB Kommune viser, at der nu er mindst 632 personer, der arbejder med formidling i landets kommuner. Det er en eksplosiv vækst. I 2004 havde tre ud af fire kommuner slet ingen kommunikationsmedarbejdere. Det er den samme udvikling, man ser på Christiansborg, hvor en hær af spineksperter har indtaget både ministerier og de politiske partier. I politik gælder det jo om at kontrollere historien hele tiden, så virkeligheden fremstår mest fordelagtig for en selv. Danskerne får derfor serveret et billede at et kommunalt Disneyland med glade børn i veldrevne børneinstitutioner og skoler, tilfredse pensionister, velfungerende infrastruktur, nye parker og succes i de lokale sportsklubber. Facit er, at befolkningen ender med et falsk, skattefinansieret glansbillede af virkeligheden.

I samtlige eksempler ovenfor er der tale om misbrug af offentlige midler – på jævnt dansk kaldet korruption. Det bemærkelsesværdige er, at korruptionen er helt lovlig, og at ingen i Danmark sætter spørgsmål ved den. Der findes mange eksempler på et offentligt tag selv-bord og mangel på omhu i omgangen med betroede midler. Men i Danmark, der er verdensberømt for sin hygge, opfattes legaliseret misbrug af offentlige midler ikke som egentlig korruption, men som uskyldig hyggekorruption.

Det hører med i billedet, at Danmark er et lille land, hvor alle kender alle, og hvor det kan være særlig svært at forhindre tætte personlige bånd mellem embedsapparatet, politikerne og erhvervslivet. Ifølge Transparency International’s 2021-rapport svarer 25 pct. af de adspurgte danskere, at de inden for de seneste 12 mdr. har anvendt personlige forbindelser, når de har skullet bruge den offentlige sektor. Hver fjerde mener også, at korruptionen i Danmark er stigende.

Korruption i fagbevægelsen

I årtier har ledende medarbejdere fra Falck og 3F rejst til varme himmelstrøg i hhv. USA og Nicaragua forud for overenskomstforhandlinger. Kritikere kalder det kammerateri, mens parterne selv kalder det almindelig praksis. Professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der er en af landets førende fagforeningseksperter, kalder turene problematiske. ”Vi kommer ud i et etisk morads. Når man rejser sammen med dem, man skal forhandle overenskomster med, må man spørge, om rolledefinitionen bliver uklar. Det er ikke normal praksis. Det ligner noget kammerateri med nogen, man egentlig skal tage en kamp med om overenskomster, og det kommer til at ligne et par, der danser ballet frem for den boksekamp, som overenskomstforhandlinger er”, siger han.

Hvis overenskomster klappes af over en drink i Nicaragua, så lugter forløbet mere af kammerateri og fordækte aftaler end den åbenhed og gensidig tillid, som den højt besungne danske model påstås at være kendetegnet ved. Det udbredte pamperi og kammerateri i fagbevægelsen betyder, at man kan rejse tvivl om, hvorvidt arbejdsgivere og arbejdstagere kan have tillid til, at deres interesser varetages seriøst under en overenskomstforhandling.

Korruption i Danmarks Radio

Det vakte forargelse, da det i 2017 kom frem, at DR havde betalt knap 70.000 kroner for transport af journalisten Johannes Langkildes kones hest over Atlanterhavet i forbindelse med Langkildes ansættelse som USA-korrespondent. Og at DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, over tre år har brugt 571.841 kroner på at flyve på arbejde i DR-hovedkvarteret i København fra sit hjem i Jylland. Det hjalp heller ikke på situationen, da det blev kendt, at den tidligere mediedirektør, Gitte Rabøl, kunne beholde sin store løn i en ny stilling som ”mangfoldighedskonsulent”, som DR-formanden Michael Christiansen havde besvær med at forklare indholdet af.

Korruption i erhvervslivet

Listen med fup og fiduser i erhvervslivet vokser og vokser. Den omfatter ikke alene ukendte selskaber, men også danske ikonvirksomheder som FLSmidth, Mærsk, Hempel, Novo Nordisk, Burmeister & Wain Scandinavian Contractor, Carl Bro Gruppen, SAS, Danfoss, Grundfos og Atea.

Otte danske banker hjalp bankkunder med at indrette sig i skattely. Bankernes interne revisions- og kontrolafdelinger har ikke foretaget kontrol af, om bankernes kunder anvender konti til skatteunddragelsesformål på trods af, at bankerne ellers over for omverdenen fremhæver, at de gør en stor indsats på området. Godt 1.500 mia. kr., der ifølge flere landes myndigheder stammer fra kriminel virksomhed, er i perioden 2006-2015 ført til skattely via konti i Danske Bank og Nordea. Jyske Bank havde i 12 år Rifaat al Assad, der er onkel til Syriens diktator Bashar al Assad, som kunde i bankens afdeling i Gibraltar.

Danmark har en lang tradition for karteldannelse, og antallet af kartelbøder stiger voldsomt. Mange af de største kartelsager i Danmark er foregået i byggebranchen. I Danmarks suverænt største kartelsag har 33 byggevirksomheder været mistænkt for ulovlig koordinering af priser. 17 firmaer har valgt at acceptere bøder for over 25 mio. kr. Men også andre brancher kan være med. I kartelsagen i nedrivningsbranchen i 2016 har en række af de største danske nedbrydningsfirmaer været mistænkt for i årevis at have delt oplysninger om hinandens priser. Mellem 10-20 personer og virksomheder er blevet sigtet. Luftfartsselskabet SAS har været involveret i kartelsager to gange. Senest er SAS af EU-Kommissionen blevet idømt en bøde på 70,2 millioner euro i en større kartelsag om fragtpriser. Og i 2017 blev Carlsberg og Royal Unibrew anklaget for at have koordineret priser og leverancer i Grønland.

18 diskoteker og deres fælles indkøbsselskab er i 2021 blevet idømt bøder på op til 278.000 kr. for karteldannelse. De har haft aftaler om ikke at åbne filialer i hinandens byer eller inden for en radius af 20 km fra hinanden. Nogle aftaler har stået på i over 15 år. Det er indkøbsselskabet NOX Network samt 18 diskoteker, der hovedsageligt ligger i Jylland, der har erkendt lovovertrædelsen. Overtrædelserne har fundet sted i perioder fra knap to år og op til 15 år. Bøderne var på mellem 28.000 kr. og 278.000 kr.

Der bliver begået fejl på samlebånd i dansk erhvervsliv, når det gælder skat. Faktisk oplyser næsten syv ud af ti danske virksomheder med under 250 medarbejdere forkerte tal til skattemyndighederne. Helt præcist fejler 68 pct. af virksomhederne. Og selv om hovedparten er simple fejl, der skyldes manglende viden og ikke ond vilje, så er 12 pct. af virksomhederne – altså hver ottende – ude i så grove fejl, at det af Skattestyrelsen kan tolkes som strafbare forsøg på svindel.

LÆS OGSÅ:  Det Palæstinensiske Selvstyres hemmelige verden

Danskerne, og især danske bønder, er så retskafne og pæne mennesker, at man godt kan reducere kontrollen med de støttemillioner, som EU-systemet sender op til Danmark. Dette bemærkelsesværdige budskab er kommet fra Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, som i DR har sagt, at ”man ikke skal kontrollere de forkerte. Når man i forvejen er duksen i klassen, og det viser al erfaring, at danskerne og de danske projekter er, så er der ingen grund til at tage et kæmpe kontrolsystem ind over det“. Sådan. Skurkene kender vi i forvejen – de bor nede i Sydeuropa et sted. Løkkegaards budskab køber man ikke i EU. Unionens anti-svindel-kontoret, Olaf, har nemlig over fem år registret danske svindelsager for over 200 mio. kr. med især danske landmænd som synderne.

De skyldige undersøger sig selv

Man kunne tro, at det kun er i korrupte bananrepublikker, at de skyldige undersøger sig selv, men det gør de i vid udstrækning også i Danmark. I 2010 undlod Forsvarets Auditørkorps således at tage til Afghanistan for at efterforske danske soldaters angivelige drab på et femårigt barn. I stedet overlod auditørerne det til det danske militærpoliti i Helmandprovinsen at afhøre soldater og ofrets familie. Afhøringerne blev sendt til auditørerne, som i en rapport har frikendt soldaterne for at have gjort noget forkert. Auditørerne har en uafhængig status, og det har militærpolitiet ikke. Det betyder derfor, at militæret har undersøgt sig selv.

”Vi har begået fejl, men har ellers fulgt loven”. Sådan konkluderede Arbejdstilsynet i 2011 i en redegørelse om giftskandalen på LM Wind Power, hvor tusindvis af arbejdere er blevet udsat for giftstoffet styren. Flemming Ibsen, professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, mente, at det var ”dybt problematisk”, at Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen havde undersøgt sig selv. Han mente, at der var tale om en forventelig frifindelse.

I 2014 har politiet har undersøgt sig selv i sager om brandefterforskning, hvor uskyldige kunne være dømt. ”Det ville have været bedre, hvis en uvildig part havde undersøgt, om politiets brandefterforskning er god nok. Undersøgelsen er grundig, men når flere eksperter både i ind- og udland siger, at der har været alvorlige fejl i dele af efterforskningen, er det relevant, at der er uvildige, der undersøger det”, sagde Martin Henriksen (DF) til DR.

I september 2015 kom Djøf’s Bo Smith-udvalg med sin rapport om den moderne embedsmand. Ifølge Michael Gøtze, professor på Det Juridiske Fakultet, KU, skinner det igennem, at der er tale om et partsindlæg til støtte for frifindelse af det inkompetente embedsmandsapparat.

I forbindelse med skandalen i SKAT – ligeledes i 2015 – var det Skatteministeriets interne revision, og ikke eksterne uvildige eksperter, der undersøgte sagen.

Hvis en borger vil klage over, at politiet f.eks. har anholdt borgeren, lagt ham i håndjern eller smidt ham i detentionen, skal borgeren klage til betjentenes chef, dvs. politidirektøren. Den slags klager udgør over halvdelen af alle klager over politiet, viste en opgørelse som DR2 Dokumentar har lavet i maj 2018. Dermed bliver flertallet af klagerne over politiet altså ikke behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der i 2010 blev oprettet for styrke folks tillid til, at deres klage bliver behandlet korrekt og uafhængigt af politiet.

I teledata-skandalen i 2019 har Justitsministeriet undersøgt sig selv. Inger Støjberg, der var retsordfører hos Venstre, ville have en uvildig undersøgelse af teledataskandalen. ”Der er jo folk, som sidder tilbage som efterladte, der spørger sig selv, hvad det er for et retssystem, vi har. Det, vi er vidne til, er myndigheder, der undersøger sig selv. Det er et Justitsministeriet, der har undersøgt sig selv, og siger, at de bare skal lære af sine fejl. Det skal undersøges meget mere grundigt”, sagde Inger Støjberg til TV2 News.

Senest har politikerne i Region Hovedstaden efter Berlingskes afsløringer om mistede 112-opkald vedtaget udkast til en intern undersøgelse. Der er bare det, at undersøgelsen skulle udføres af regionen selv i stedet for eksterne eksperter. ”Kan man forestille sig andre steder, hvor den anklagede får lov til selv at undersøge sin sag? Det er nu og her, regionen bør vise, at den har mod og vilje til at lægge alt frem for eksterne eksperter og få en helt uvildig vurdering”, sagde Finn Rudaizky, medlem af regionsrådet for Dansk Folkeparti.

Danske whistleblowere lever et farligt liv

Ifølge whistleblowerorganisationen Blueprint for Free Speech indtager Danmark en ikke særligt flatterende plads som nummer sjok i Europa, når det gælder den reelle beskyttelse af whistleblowere, der afslører korruption.

I flere tilfælde har myndighederne f.eks. videregivet fortrolige oplysninger om underretninger om mulig hvidvask til de virksomheder, der har været i søgelyset. Det har FSR, der er revisorernes brancheorganisation, konkluderet på baggrund af henvendelser fra sine medlemmer. Den tidligere direktør for organisationen, Charlotte Jepsen, har kritiseret myndighedernes ageren i sagerne. ”Oplysningerne er belagt med fortrolighed og tavshedspligt for den, der underretter, og derfor er det naturligvis et alvorligt problem både for revisorerne og andre – men også for retssikkerheden – at den slags oplysninger bliver givet videre”, sagde hun.

Man kunne tro, at dansk diplomati er indbegrebet af integritet, men selv danske diplomater dækker over korruption. I 2019 henvendte Carlsbergs samarbejdspartner i Indien og Nepal sig til Danmarks ambassade i Singapore, hvor han advarede om, at der fandt korruption og andre mulige ulovligheder sted i bryggerikoncernen. Men i stedet for at anmelde sagen til myndighederne valgte ambassadøren at orientere Carlsbergs danske hovedsæde direkte om både henvendelsens indhold og identiteten på whistebloweren.

Danmark har ikke vedtaget ansættelsesretlige bestemmelser eller andre typer af love, som beskytter whistleblowere mod repressalier eller fyring. Som dansk borger bør man derfor tænke sig godt om, før man henvender sig til danske myndigheder med informationer om ulovligheder. Hvis man opdager korruption og svindel på sin arbejdsplads, er det klogest at se den anden vej.

Myten om den korruptionsfrie dansker

Når myten om den korruptionsfrie dansker lever i bedste velgående, skyldes det, at Transparency Internationals målinger tager udgangspunkt i danske ”landeeksperters” subjektive og stærkt farvede vurderinger af korruptionsniveauet i Danmark. Det siger sig selv, at ”landeeksperterne” bruger et propagandistisk filter for at fremstille Danmark i så positivt lys som muligt. Eksperternes skønmaleri af korruptionen i det offentlige Danmark videreformidler Transparency International Denmark så til hovedkontoret, som tager det for gode varer. Sådan opbygges det falske glansbillede af Danmark som det mindst korrupte land i verden.

At Danmark stadig er nr. 1 skyldes dels, at korruptionen i den private sektor ikke bliver målt og inddraget, og dels det forhold, at mange danske korruptionsskandaler kun bliver omtalt i de lokale, dansksprogede medier. Uden international omtale, ingen påvirkning af Danmarks ranking i korruptionsindekset. Listen over forhold, Transparency International IKKE inddrager, er lang. Det gælder f.eks. forhold som skattesvindel, momssvindel, bestikkelser, karteller, hvidvaskning af penge, sort arbejde mv.

Tænk bare, hvis følgende korruptionssager i den private sektor var medtaget i de danske landeeksperters vurdering: Atea-sagen, Nordeas lyssky bankforretninger i Panama Papers, Danske Banks hvidvask i Estland, nepotisme i Forsvaret, svindel med udbytteskat i Skatteministeriet og fakturasvindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse for blot at nævne et par eksempler. Alt dette går altså under radaren i Transparency International’s korruptionsindeks. Hvis den type korruption var med i indekset, ville Danmark straks miste sin fine placering.

Korruptionsniveauet kan ikke bevises

Selv om Transparency International påstår, at den kan måle korruptionsniveauet i Danmark, er det ifølge Christian Bjørnskov, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og har forsket i korruption, reelt umuligt at måle korruptionsniveauet i et land på basis af empiriske data. Der har været forsøg på at gøre det ved at sammenligne antallet af bøder, retssager og domme for korruption. Tallene kan imidlertid ikke betragtes som pålidelige målestokke for korruptionsniveauet, men snarere som udtryk for, hvor effektivt et lands medier, anklagemyndighed og domstole afdækker, undersøger og retsforfølger korruption.

Danmark er degraderet til ”moderat korrupt”

I 2021 har Transparency International placeret Danmark, som i flere år har været placeret i kategorien med ”lav” risiko for korruption, i kategorien ”moderat korrupt” sammen med lande som Italien, Columbia, Frankrig og Indien. Det skyldes den markante stigning i sager om korruption, svindel, embedsmisbrug og nepotisme på forsvarsområdet, især på personaleområdet og inden for våbenkøb. Transparency International peger bl.a. på, at der er en ”meget høj risiko” for korruption i forbindelse med Danmarks missioner i udlandet, hvor de ansatte mangler både forholdsregler og træning for at undgå korruption samt at Forsvarsministeriet misbruger offentlighedslovens paragraffer til at hemmeligholde dokumenter.

Magt korrumperer. Det gør den i alle lande. Også i Danmark. Den faktiske korruption her i landet er mere udbredt end man tror. Den bliver imidlertid ofte håndteret internt og dermed under offentlighedens radar. Den korruption, som man hører om i danske medier, er derfor kun toppen af isbjerget.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)