“Vi vil gerne understrege, at vi er borgmestre for alle københavnere. Og at vi intet ønske har om at Israel-Palæstina konflikten blusser op i København. Vores ærinde er det stik modsatte, nemlig at mane til fred og ro og besindelse”.
Sådan lød det fra samtlige 7 borgmestre på Københavns Rådhus, den 20/11-2023, i en fælles udtalelse, hvor det også hed, “Alle skal føle sig trygge i vores by, ingen skal forfølges uanset hvor de er”.
Trods tilsyneladende gode intentioner, er det meget overraskende, at der alligevel bliver ved med at komme forslag i Borgerrepræsentationen, som er direkte medvirkende til, at skabe mere ufred mellem religiøse mindretal. Og den yderligere afledede konsekvens er faktisk også, flere hadforbrydelser, flere trusler og en oppiskning af en farlig stemning, som politikerne jo påstår, at de ikke ønsker.
Det største parti i København, Enhedslisten, må tage sin del af ansvaret, for at uforsonligheden stiger og ikke falder. Midt i en tragisk og ulykkelig krig, havde de ingen skrupler med absolut at ville gennemtrumfe en Palæstinas Plads. De vidste godt, at netop dette ville gøre byen endnu mere utryg, men hensynet til de blodrøde vælgere var større end hensynet til at “mane til fred og ro og besindelse”.
Den 14/12-2023 fortsatte Enhedslisten provokationerne. Kun tre uger efter, at de sammen med alle borgmestre, ligeledes skrev, “Vi ser med stor alvor på den stigende polarisering, der sker lige nu i København”, fremsatte Enhedslisten forslag om, at København skulle give 1 million kroner til ofrene i det Hamas-styrede Gaza. Der var ikke et eneste ord om, at f.eks. de israelske gidsler skulle hjælpes !
Kommunens tilsynsmyndighed, Ankestyrelsen, gav grønt lys til, at det var lovligt, at yde humanitær nødhjælp. Enhedslisten fik blod på tanden. Til mødet i Borgerrepræsentationen den 10/10-24, ønskede de derfor en afstemning. Antagelig i forventning om, at det pro Palæstina flertal, igen ville være med til at signalere sin velkendte anti-israelske holdning.
Men, da Enhedslisten opdagede, at der ikke ville være flertal for deres forslag, ændrede man selve indholdet. Nu ville man pludselig gerne, efter gidslerne havde været fanget i mere end et år, give penge til gidslerne. Men, det skulle ske bl.a. via Red Barnet og Røde Kors. Begge disse organisationer har i 12 måneder modtaget utallige opfordringer til at presse deres samarbejdspartner, Hamas-styret i Gaza, men hverken Red Barnet eller Røde Kors, har gjort noget. Deres passivitet er foruroligende mystisk i relation til de mange israelske gidsler.
Enhedslistens forslag blev forkastet. Det skyldtes dels, at Venstre og Dansk Folkeparti brugte deres vetoret. Den har man, når man er budgetpartner. Men, det skyldes også, at flere og flere indser, at Mellemøstens konflikter ikke skal blive en konflikt som bliver en konflikt i København.
Udenrigspolitiske anliggender skal ordnes i Folketinget. Borgerrepræsentationen skal ikke være en kampplads for de blodrødes kommende kommunalvalgkamp.
Jeg vil gerne opfordre borgmestrene til at læse deres egen erklæring fra 20/11-23 igen. Dengang skrev man også: “Vi ser med stor alvor på den stigende polarisering, der sker lige nu i København”. Polariseringen med chikane og hærværk, er blevet værre.
Det er derfor en alvorlig og faretruende ting, at sige et og derefter gøre det stik modsatte.Siger et, men gør det stik modsatte