Elitens masker er faldet: Vælgerne er udpeget som en trussel mod demokratiet.
Søndag den 21. juli gik USA’s Præsident, Joe Biden, af som Demokraternes præsidentkandidat til valget den 5. november. Ufrivilligt. Tvunget ud af medlemmer af hans eget parti, først og fremmest tidligere præsident, Barack Obama, som dernæst dagen efter orkestrerede indsættelsen af Biden’s vicepræsident, Kamala Harris, som Demokraternes ny præsidentkandidat.
Demokraterne kunne have valgt at finde en ny kandidat ved at holde en åben konvention i Chicago i midten af august, hvilket ville have været mere respektfuldt overfor de mere end 14 millioner primærvælgere som havde stemt på Biden; og mere…… demokratisk.
Biden selv var kun blevet valgt til Demokraternes præsidentkandidat i 2020 ved et kup, iscenesat af de samme Demokratiske ledere. Efter at være blevet besejret i flere primærvalg af socialisten Bernie Sanders og den lige så radikale Elizabeth Warren, trak alle hans primærmodstandere sig pludselig og overraskende fra løbet.
Studehandelen var, at Demokraternes ledere med Obama i spidsen udmærket godt vidste, at Sanders og Warren var alt for radikale for flertallet af den amerikanske befolkning og derfor blev den allerede dengang senile Biden indsat som galionsfigur, mens Obamas og Sanders folk blev tildelt ledende poster i regeringen for at føre venstreorienteret politik.
Hvilket som bekendt også skete.
Men EU kan også.
I juni i år vedtog Der Europæiske Råd, EU’s egentlige regering, efter et Europaparlamentsvalg som populistiske og EU-skeptiske partier vandt stort, bag lukkede døre på en uge, posterne til EU’s vigtigste stillinger, nemlig EU-Kommissionens Formand, EU’s ”udenrigsminister”, og Formanden for Det Europæiske Råd.
En gruppe af eksperter sammensat af medlemmerne af Det Europæiske Råd fremlagde ”kandidaterne”: én til hver post og alle blev besat af repræsentanter for taberne.
Og for at det ikke skal være løgn blev én af ”kandidaterne”, EU-Kommissionens formand, derefter ”demokratisk” godkendt af EP ved en hemmelig afstemning.
Men det mest deprimerende er, at nøjagtig det samme skete efter det sidste EP-valg i 2019. Det var netop den politik, elitens repræsentanter i mange år har gennemført på klima-, immigrations- og kulturområderne som protestpartierne protesterede imod i 2019. Og nu igen i 2024.
Danmark holder sig som bekendt heller ikke tilbage. Venstre gik med i SVM-regeringen efter at have svoret ikke at ville røre Socialdemokratiet og Mette Frederiksen med en ildtang.
Men det er ikke det værste.
Det som virkelig stinker, er, at eliten både i EU og Danmark samt Demokraterne i USA samtidig jamrer over populisternes angreb på demokratiet.
Trump kaldes en trussel mod demokratiet. Folkevalgte Viktor Orbán i Ungarn, folkevalgte Geert Wilders i Holland og folkevalgte Robert Fico i Slovakiet – de er alle en trussel mod demokratiet.
Hvad eliten virkelig mener, er: det er vælgerne som er en trussel mod demokratiet.