Alle ved, at konkurrence er godt. Der udfoldes store bestræbelser på, at et enkelt firma ikke må blive dominerende inden for sin branche, for så bliver firmaets produkter for dyre. Der findes konkurrencelovgivning, som netop sigter efter at gøre det umuligt at monopolisere et bestemt område af erhvervslivet.
Med hensyn til det danske sundhedsvæsen er det modsat. Her er der kun ét betydende væsen, og det er offentligt finansieret, for private hospitaler udgør en forsvindende lille andel. Det offentlige sygehusvæsen er meget stift og meget konservativt. Dårlig ledelse frustrerer lægerne, men de kan ikke stemme med fødderne. Derfor kan administratorerne gøre, hvad de vil uden risiko for personaleflugt. Det skriver overlæge Jes Olesen i Berlingske.
Mærkeligt nok er almen lægepraksis stadig drevet helt privat. Det er den enkelte praktiserende læge, der ejer sin praksis, og det er den enkelte praktiserende læge, der enevældigt bestemmer, hvordan praksis skal drives, selvom alle ydelserne betales af det offentlige. De fleste betragter den danske almenpraksis som overordentlig velfungerende, og der er stor patienttilfredshed med de praktiserende læger.
At der er et behov for en privat sygehussektor, tydeliggøres bedst ved det forhold, at næsten 50 pct. af alle danskere, primært de velstillede, nu har en privat sundhedsforsikring. Formålet er at springe ventelisterne over eller sikre sig en behandlingsmæssig fordel på anden vis.
24NYT: En virkelig forbedring af ledelsen af sygehusvæsnet med deraf følgende effektivisering af arbejdsgangene kræver, at der opstår en konkurrerende privat sygehussektor, men det har den offentlige mafia, der holder sundhedsvæsenet i jerngreb, ingen interesse for. Derfor vil danskerne blive ved med at hænge på et skrabet sundhedsvæsen.