Syge, pårørende og ansatte i sundhedsvæsenet kan kigge langt efter regeringens længe ventede sundhedsreform. Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil ikke sætte dato på, hvornår planen offentliggøres. Det skriver Børsen.
Den tidligere regering og DF fremlagde i foråret 2019 en sundhedsreform, der blandt andet erstattede de fem regioner med 21 sundhedsfællesskaber. Det blev aflyst, da regeringsmagten skiftede i juni 2019, og den nye socialdemokratiske regering slog fast, at regionerne består.
24NYT: I den offentlige sundhedssektor har regionerne ansvaret for at sikre, at sundhedsydelserne bliver bedre for patienterne og billigere for skatteyderne. Men som udfører af sundhedsopgaver har regionerne også en egeninteresse i at sikre sig, at de rare bevillinger tilflyder de offentlige sygehuse, selv om det går ud over patienterne. Denne dobbeltrolle er dybt samfundsskadelig. Læs mere her og her.