Til trods for Kriminalforsorgens store rekrutteringsindsats falder antallet af fængselsbetjente stadig. Der er 450 færre betjente end i 2013.
Når fængselsbetjente oplever, at der mangler kollegaer rundt om i landets fængsler og arresthuse, så er det ikke bare lokal personalemangel. Det er udtryk for et nationalt problem.
Der bliver nemlig færre og færre betjente.
Siden 2013 er der blevet ansat cirka 650 nye fængselsbetjente, men samtidig er der cirka 1 .100 betjente, som har valgt at forlade jobbet på grund af pension, sygdom eller af andre årsager. Samlet er der derfor 450 færre betjente end i 2013.
For hver gang, der ansættes en ny betjent, er der altså knap to som stopper.
Fængselsforbundets formand er stærkt kritisk over for udviklingen: ”Det er udtryk for ualmindelig dårlig personaleplanlægning, at man syv år i træk ikke har været i stand til at øge bemandingen,” siger Bo Yde Sørensen.
Han peger på, at Kriminalforsorgen er inde i en selvforstærkende udvikling med overarbejde og dårligt arbejdsmiljø, som betyder at flere og flere vælger at forlade jobbet: ”Vi ser en stor personaleflugt af dygtige, erfarne kollegaer. Så længe det bliver ved, så er det ikke nok med store, flotte rekrutteringskampagner. Man skal jo også have lyst til at blive i jobbet.”
Thorkild Fogde: Vi har stoppet blødningen
Kriminalforsorgens direktør Thorkild Fogde forudser dog, at det vil lykkes at vende tilbagegangen i år.
”For fængselsbetjentenes vedkommende håber vi på at komme tæt på nul, når året er omme. Altså at vi får ansat lige så mange fængselsbetjente, som forlader os.”
Han peger samtidig på, at det er lykkedes at ansætte mange transportbetjente. Samlet er den uniformerede gruppe i Kriminalforsorgen derfor øget.
”Når man kigger på fængselsbetjente og transportbetjente under ét, fik vi stoppet blødningen sidste år, og i år går vi i plus på den uniformerede personalekonto,” siger Thorkild Fogde.
Direktøren regner med, at der ansættes i alt cirka 275 uniformerede medarbejdere i år fordelt på omkring 160 fængselsbetjente og 110 transportbetjente. Det vil være det største optag i mange år.
Ved udgangen af 2019 forventes der at være 160 transportbetjente. Heraf skal 90 betjente løse de ekstra kørselsopgaver, som Kriminalforsorgen har overtaget fra politiet. Det efterlader et plus på 70 transportbetjente, som blandt andet bruges til at aflaste fængselsbetjentene på transportområdet.
”Uddannelsen til transportbetjent har skaffet os adgang til en ny gruppe på arbejdsmarkedet, og de frigør fængselsbetjente, som kan bruges andre steder i Kriminalforsorgen,” siger direktøren.
Personaleunderskud
Transportbetjentene kan dog ikke løse de samme opgaver, som fængselsbetjentene, så personaleunderskuddet i fængsler og arresthuse kommer til at fortsætte.
Thorkild Fogde håber derfor, at den nye skole i Jylland og en bedre branding af jobbet som fængselsbetjent vil styrke rekrutteringen.
Kriminalforsorgen vil dog ikke gå på kompromis med kvaliteten af nye betjente: ”Jeg ville gerne ansætte 400 betjente i år i stedet for 275, men vi går ikke på kompromis med vores nye elever. Det er et svært job. Man skal have de rette kvalifikationer for at løfte jobbet,” siger han.
Ifølge direktøren er der også andre årsager til, at der i dag er 450 færre betjente end i 2013.
”Kriminalforsorgen i dag kan ikke sammenlignes med Kriminalforsorgen i 2013. Vi har siden 2013 blandt andet frigjort fængselsbetjente ved åbning af mere moderne fængsler, vi har samlet de indsatte på færre matrikler, vi har overdraget administrative opgaver til andre faggrupper, og vi har indført øget indelukning og ændrede vagtplaner,” siger han og tilføjer: ”Hertil kommer nogle registreringsmæssige forhold omkring lederne, som også påvirker tallene.”
Kan man forhøje lønnen?
Bo Yde Sørensen er opmærksom på, at der er sket ændringer i Kriminalforsorgen siden 2013, men ikke nødvendigvis til det bedre: ”Der er blevet sparet og rationaliseret i bund. Det er jo en af årsagerne til, at så mange kollegaer søger væk.”
Formanden mener i stedet, at tiden er inde til at styrke de grundlæggende arbejdsvilkår, eksempelvis ved at løfte lønniveauet.
”Hvis Kriminalforsorgen var en privat virksomhed, som manglede folk, havde man for længst skruet på lønknappen. Det er klart, at jobbet vil være mere attraktivt at søge, hvis lønnen var mere rimelig.”
Thorkild Fogde mener dog ikke, han har mulighed for at løfte det generelle lønniveau: ”Det er jo nu engang sådan i Danmark, at lønningerne fastlægges ved de offentlige overenskomster, som blev indgået sidste år. Det har jeg ikke indflydelse på. Men vi gav sidste år særlige tillæg til erfarne fængselsbetjente, og vi har i år afsat ekstra midler til ny løn.”