Tilliden i Danmark er under pres, skriver partnerne i Primetime, Casper Hyldekvist og Thomas Juul-Dam, i Børsen.
”Hos Primetime tager vi i vores netop offentliggjorte Tillidsbarometer 2022 temperaturen på danskernes tillid efter et år præget af bl.a. corona, minkkommission og rigsretssag. Og det ser ikke for godt ud.
Barometeret viser, at tilliden i det danske samfund falder. Kun halvdelen af danskerne har tillid til regeringen, og stadig flere mener ikke, at vores politiske ledere er i stand til at løse landets udfordringer. Tilliden til medierne er i frit fald, og stigende energipriser og presset på sundhedsvæsenet står øverst over vores bekymringer”.
24NYT: Danmark ligger konstant i toppen af internationale målinger af tillid i samfundet. I dansk selvforståelse er Danmark et højtillidssamfund, men virkeligheden er, at danskernes tillid til politikerne, myndighederne og andre borgere er kraftigt på retur. Læs mere her.