Når medierne taler om, at Ukraine har brug for våben, kan man igen og igen se dette udtrykt som at Ukraine ”desperat” har brug for kampvogne, ”desperat” har brug for ammunition, ”desperat” har brug for kanoner, osv. Samtidig fortæller medierne og deres såkaldte militæranalytikere (=dilletanter og skrivebordsanalytikere) på paradoksal vis, at Ukrainerne er på vej til at vinde krigen! F.eks. kunne man for nylig (9. jan.) se TV2 News’ skrivebordsanalytiker, Jacob Kaarsbo, i ramme alvor påstå, at Vestens begyndende levering af kampvogne og pansrede køretøjer til Ukraine ”er en strømpil om, at en effektfuld ukrainsk forårsoffensiv mod de besatte områder vil være en reel mulighed”.
Nederlag og vinteroffensiv
Når medierne fortæller, at Ukraine har ”desperat” brug for våben, så afslører de uforvarende, at det er propaganda, en løgn, når de samtidig fortæller, at Ukraine er ved at vinde krigen. For ingen, der står overfor at vinde en krig, har ”desperat” brug for våben. Tværtimod – når man ”desperat” har brug for våben, så ligger det i sagens natur, at man er voldsomt på den og enten ikke kan forsvare sig eller ikke kan forsvare sig ret meget længere. Kort: Det går nederlagets vej for Ukraine!
Samtidig med, at Jacob Kaarsbo sad ved sit skrivebord og fantaserede om en effektfuld ukrainsk forårsoffensiv, havde Rusland lige påbegyndt sin vinteroffensiv og var ved at knuse al ukrainsk modstand i den lille by Soledar, der i måneder havde været genstand for hårde kampe. Denne udvikling havde dog ingen korrigerende indflydelse på skrivebordsanalytikerens dømmekraft, eller rettere mangel på samme. Få dage efter, den 12. jan., indtog russerne så Soledar.
Den 20. jan. tog russerne yderligere landsbyen Klishciivka kun 9 kilometer syd-vest for Bakhmut som et led i omringelsen af sidstnævnte. Dette foranledigede USA til samme dag at bede Ukraine om ikke at være fikseret (”fixated”) på kampen om Bakhmut (som kaldes ”Kødhakkeren”), men fokusere deres ressourcer også andetsteds. USA har indset, at slaget om Bakhmut er tabt, og det, de derfor reelt bad ukrainerne om, var at opgive Bakhmut (og regruppere deres tropper). Russernes indtagelse af byen vil sandsynligvis være en realitet indenfor de næste 14 dage.
Putin: Sejr garanteret
Rusland har brugt sommeren og efteråret til at forøge deres militære tropper med 300.000 friske og veltrænede soldater. Ligeledes har den russiske våbenindustri produceret for fulde omdrejninger siden i sommer, og da den ukrainske jord nu er frossen, kan de russiske soldater og det russiske militære materiel bevæge sig let i landskabet og kan derfor sættes ind med fuld styrke i Ukraine. Hertil kommer de seneste måneders bestandige bombning og beskydning af Ukraine med fly, langtrækkende artilleri og droner. Tusinder af missiler, raketter og granater er således hvert døgn (!) regnet ned over Ukraine og har smadret 70 procent af landets el- og energiforsyning og ødelagt store dele af dets infrastruktur. Mange byer i det før krigen i forvejen dybt depriverede land er blevet forvandlet til sorte og livløse områder bestående af ruiner af smadrede bygninger og af lossepladser af udbrændt militært materiel. Tusinder og atter tusinder af ukrainere er blevet dræbt og lemlæstet og landets militære styrker er i den grad blevet decimerede, at man er begyndt at ty til tvangsrekruttering af drenge og gamle som soldater.
For nylig, den 18. jan., besøgte Putin en våbenfabrik i Sankt Petersburg. Han roste her det russiske folks sammenhold, de russiske soldaters heltemod og den russiske våbenindustris enorme arbejde/produktion under Ukraine krigen. Tre ting, som han sagde, var fundamentet for den russiske sejr, og tilføjede han: ”Sejren er garanteret. Det er jeg ikke i tvivl om!”
Overfor dette udsagn fra Putin står Zelenskyjs og de vestlige politikers og mediers fantasterier om en kommende ukrainsk sejr. Herunder fantasien om en forestående ukrainsk forårsoffensiv, som Vestens levering af kampvogne og artilleri skal være rygraden i. Men de vestlige kampvogne har i den virkelige verden ingen substantiel relevans overhovedet. For det første bliver de leveret drypvis hen over de kommende måneder, for det andet kræver det 2-4 måneders uddannelse af de ukrainere, der skal betjene materiellet, for det tredje vil der være store logistiske udfordringer ifm at reparere og få nye dele til materiellet, når det beskadiges, og endelig for det fjerde kommer antallet af kampvogne, som leveres til Ukraine, højst op på – ja, kun Gud ved hvor få: USA vil sende 31 M1 Abrams kampvogne, Tyskland sender 14 Leopard 2 kampvogne, det samme gælder Polen, briterne sender 12 Challenger 2 kampvogne, Frankrig har lovet at sende et lignende antal af sine Leclerc kampvogne engang til marts, Spanien vil sende en håndfuld på et eller andet tidspunkt osv. Hvordan disse meningsløse miniatureforsendelser af kampvogne vil klare sig i slaget mod russernes 10-15.000 (!) kampvogne hen over en front på potentielt flere tusinde kilometer, er det ikke svært for den sunde fornuft at regne ud!
Hjernevask af de vestlige befolkninger
I de vestlige lande er politikere og medier lykkedes med at hjernevaske deres befolkninger i en grad, så disse har fået substitueret deres sunde fornuft med et meningsløst had til Putin og Rusland, ligesom de lider af en afstumpet mangel på empati overfor det helvede, den ukrainske befolkning lever i. En af hjernevaskens hovedfortællinger er den, at det store grumme Rusland personificeret ved den sindssyge og magtgale Putin ønsker at udvide Ruslands territorium og skabe et nyt Storrusland. Et slags lebensraum a la Hitler.
De vestlige befolkninger, der ellers berømmer sig selv for at være oplyste, kritisksindede, humanistiske, fredselskende, demokratisk indstillede og i besiddelse af selvstændig dømmekraft, har totalt kritikløst taget denne løgnagtige fortælling til sig. De mener det, som deres politikere og medier fortæller dem, at de skal mene, nemlig at Vesten skal blive ved at sende våben til Ukraine, så samme kan vinde krigen og drive de russiske barbarer ud. Ikke så meget som et ord om fred hører man fra de hjernevaskede, ikke så meget som en tanke på ukrainernes helvede af fysiske, sjælelige og materielle lidelser rører sig hos dem. De har helt glemt, at de jo ellers er åh, så fredselskende og åh, så humanistiske.
Heller ikke det allermindste selvstændige og fornuftige ræsonnement finder man hos de hjernevaskede. Ingen refleksion over, at det i bund og grund er lige så umuligt for ukrainerne at vinde en krig mod Rusland, som det ville være for Danmark at vinde en krig mod Tyskland. Og dermed heller ingen refleksion over meningen med at sende våben, når det blot fører til en forlængelse af ukrainernes helvede. Ingen refleksion over, at NATO ikke kan indsættes direkte og sikre Ukraine en sejr over Rusland, fordi samme Rusland er verdens største atommagt og vil bruge denne magt, hvis landets eksistens er truet. En atomkrig vil være fatal for menneskeheden og planeten. En sådan krig har altså ingen vindere, vi bliver alle tabere. I den sammenhæng sagde de vestlige landes og befolkningers ”store” leder, kæmpeidiot og amerikansk præsident, Joe Biden, tilbage i oktober, at verden står på tærsklen til et ”nukleart armageddon”. Men hvorfor gør denne kæmpeidiot, denne totale tåbe, dette intellektuelt degenererede, stivbenede gamle øg så ikke noget ved det og ringer til Putin og laver en fredsaftale!?
De hjernevaskede ved intet
Påpeger man overfor de hjernevaskede, at krigen i Ukraine skal ses i en noget mere kompleks historisk og geopolitisk kontekst end den om, at Putin er en gal Hitler-lignende lebensraum despot, hedder det straks noget i retning af: ”Er det måske ikke Rusland, der har invaderet Ukraine!?” Så er den ikke længere, der er ikke mere at snakke om. Bum!
Intet ved de hjernevaskede om 1) NATOs – siden murens fald – anti-russiske ekspansionspolitik, hvori inddragelsen af Ukraine er en afgørende brik. Intet ved de om 2) det amerikansk støttede statskup i 2014 mod den demokratisk valgte, russiskvenlige, ukrainske præsident, Viktor Janukovitj. Intet ved de om 3) at 40 procent af ukrainerne er russisk talende og at disse efter statskuppet blev udsat for sprogdiskrimination og frataget retten ril at tale russisk. Intet ved de om 4), at de russisk talende regioner Lukansk og Donetsk efter statskuppet ønskede at være selvstændige med tilknytningsforhold til Rusland hellere end Ukraine. Intet ved de om 5), at der siden 2014 har været krig mellem Donbass på den ene side og den ukrainske regering med den nazistiske Azov bevægelse i spidsen på den anden. En krig der har kostet op imod 15.000 ukrainere livet. Intet ved de om 6), at Krim indtil 1954 var russisk, men under sovjettiden, da Rusland og Ukraine var et, blev lagt under Kiev, fordi det var lettere at administrere herfra end fra Moskva. Intet ved de om 7), at op imod 80 procent af Krims befolkning var russere, da Krim i 2014 stemte for at vende tilbage til Rusland. Intet ved de om 8), at Minskaftalerne (2014-15) om fred og udvikling mellem Rusland og Donbass på den ene side og Ukraine, Tyskland og Frankrig (med USA som uofficiel dukkefører) på den anden side igen og igen er søgt gennemført af russerne, men uden reel tysk og fransk (amerikansk) interesse. Intet ved de om 9), at den tidligere tyske kansler Angela Merkel i et interview i december sidste år sagde, at det aldrig var Vestens mening, at Minsk-aftalerne skulle aktualiseres. Man snød med aftalen Rusland til at tro, at Vestens fredsvilje var ægte, mens man i ly af dette bedrageri satte fuld turbo på at opbygge Ukraine militært. Intet ved de om 10), at stormagten USA ligesom stormagten Rusland har deres sikkerhedsinteresser, som alle andre med skyldigt hensyn til den globale sikkerhed bør respektere. Sådanne sikkerhedsinteresser var det, som i 1962 fik USA til at true Sovjet med en atomkrig, hvis de opstillede atomraketter på Cuba. At Cuba, der jo var/er et selvstændigt land, ønskede de russiske raketter, havde ingen betydning for USA. Stor- og atommagten Rusland har det ligesom USA, heller ikke de ønsker truende atomraketter i deres umiddelbare ”baggård” (Ukraine). Intet ved de om 11), at Rusland igen og igen – inden de gik ind i Ukraine – ad diplomatiets vej søgte en ordning/fredsaftale med Vesten/USA om Ukraine i relation til de russiske sikkerhedsinteresser og Donbass-regionen. Og intet ved de om 12), at Rusland så sent som den 17. december 2021 sendte USA et forhandlingsoplæg til en aftale, men til trods for at russerne flere gange diplomatisk rykkede USA for en respons, skulle der gå næsten en måned før en sådan kom. Responsen var respektløs! USA bad egentlig Rusland om at ryge og rejse og den hjernedøde amerikanske præsident brød totalt med det selvgode Vestens (falske) tradition som den store fortaler for fred. I stedet agerede den senile amerikanske cirkusklovn krigsmager og talte en krig i Ukraine op og bablede løbende og ansvarsløst om, at russerne snart ville gå ind i Ukraine.
Civile ukrainere bliver dræbt med våben betalt af de vestlige befolkninger
Den franske menneskerettigheds advokat, Arnaud Develay, besøgte for nogle dage siden et EU-flygtningecenter tæt på fronten i Donbass. Han rapportede sit besøg til FN: ”Flygtningene fra Soledar har mistet deres bolig, deres familie, de har ingenting. De lever i et helvede. De lider af granatchok og depression. … Den ukrainske front er ved at kollapse … Vesten bruger Ukraine som et redskab mod Rusland. De er fuldt ud klar over, at dette koster blod og mere blod, men de er ligeglade! … Der er tale om kognitiv dissonans hos de vestlige stater!” (RT News, 24. jan.)
De vestlige befolkninger lever (endnu) i en fri verden, hvor de har mulighed og derfor ansvar for at sætte spørgsmålstegn ved den propaganda og løgn, deres politikere og medier vil proppe ind i deres hoveder. Det gør de altså ikke. De lader sig, som fremgået, hjernevaske og følger som lemminger blindt deres ledere. De er således medskyldige i krigen i Ukraine, og nok er det Kiev, der beskyder og smadrer civilområder og dræber civile i Donbass, men det sker med raketter og granater, som de vestlige/danske befolkninger har betalt og sendt. Vågn op! Stop opbakningen til USA’s, EU’s og NATO’s meningsløse krig!