Det siges, at man kan vænne sig til meget, og det gælder sikkert for mange mennesker, hvad der også er blevet dokumenteret i Danmark i løbet af de sidste 50 år. Eller også er det store flertal af danskerne bare mere autoritetstro og nemmere at manipulere, end godt er.
For engang var Danmark et lille lykkeligt land i det nordlige Europa. Vi havde en homogen befolkning, hvor vi alle var lige meget værd, og hvor vi levede fredeligt med hinanden. Og Danmark var et kristent demokrati, hvor lovgivning og religion skulle holdes adskilt.
Men i løbet af disse 50 år har vi danskere gradvist måtte vænne os til endnu et af politikernes vanvittige påfund – at lukke en fremmed lovreligion, der ikke tåler hverken demokrati eller andre religioner, ind i Danmark, hvor den har fået lov til at vokse og brede sig som ukrudt, der ødelægger alt omkring sig.
For vi skulle vænne os til at få vores fredelige kultur invaderet af mennesker fra den anden side af kloden, mennesker som ikke deler vores opfattelse af et liv i fred og harmoni med hinanden. Til gengæld var denne nye kultur farverig, hvad mange danskere fandt meget mere spændende end deres egen.
Mange var så begejstrede for denne nye fremmede kultur, ikke mindst politikerne, at de sørgede for, at der blev taget utallige særhensyn til disse nye ”danskere”, også på bekostning af dansk kultur og danske værdier. For det blev hurtigt klart, at muslimer er meget ømskindede og ikke tåler kritik.
Vi skulle vænne os til at spise mad, der først var blevet velsignet af en fremmed gud. Vi skulle vænne os til kønsopdeling i fx svømmehaller. Vi skulle vænne os til, at danske kvinder ikke kan færdes alene ude om natten. Vi skulle vænne os til både vold og trusler på åben gade. Plus uendeligt meget andet.
Men som flertallet af de danske politikere siger – dog godt pakket ind i udenomssnak og floskler, også kaldet politikersprog – væn jer til det, for det har flertallet af os politikere bestemt, og i øvrigt har I jo selv valgt os.
Den gradvise ændring af dansk kultur får derfor lov til at fortsætte med politikernes stiltiende accept. At Danmark har fået tilføjet en voldelig lovreligion, der både indeholder kønsadskillelse, flerkoneri og barnebrude, bekymrer ikke det politiske flertal på Borgen, og indtil videre bliver der kun grebet ind, når det er etnisk danske mænd, der ønsker at gøre brug af én af denne fremmede kulturs love, nemlig barnebrude.
Udadtil har flere politikere naturligvis vist deres afsky for, at små piger må bo sammen med voksne mænd, men det har allerede startet en debat om ændring af denne danske lov. For i Danmark må der ikke gøres forskel. Så bliver der mon givet køb på også dette område? I så fald væn jer til det.
Lovreligionen islam har uden problemer fået lov til at indrette sig i store områder i Danmark, hvor disse ”danskere” kan leve efter deres egne love og blæse på de danske, og hvor myndighederne ikke tør blande sig. I stedet har flertallet i det danske folketing ved lov sørget for, at vi etniske danskere ikke må genere og håne denne nye og meget udanske politiske ideologi.
Nu har det voldsparate islam så for alvor nået vores børn. Det er kommet frem i de medier, der normalt lægger et tætsluttende låg på alle de negative konsekvenser af den muslimske indvandring, at muslimer også giver store problemer for danske skolebørn. For efterhånden som antallet af muslimske elever vokser i den danske folkeskole, vokser også disse elevers dominerende og voldelige adfærd overfor de etnisk danske børn.
De mange problemer med de muslimske elever i den danske folkeskole har været kendt i årevis, men lærerne har uden at protestere fundet sig i både vold, spytklatter og ukvemsord fra disse elever af angst for at blive kaldt racister.
Men også her kniber det gevaldigt for vores politikere at tale rent ud og gøre noget alvorligt ved problemet. Igen bruges der politikersprog – udenomssnak – for islam må ikke kritiseres – og de sætter bare deres egne børn i privatskole.
For i takt med at problemerne med denne voldsparate politiske ideologi vokser, vokser politikernes berøringsangst tilsvarende. De vil hellere ændre på dansk lovgivning end stå fast på de danske værdier og dansk kultur. Så væn jer til det.
Fra flere skolefolk og myndigheder anbefales det i stedet at bruge det uopslidelige middel mod uopdragne børn, pædagogisk samtale og ekstra omsorg. Så de voldelige muslimske elever skal nok udvikle sig til velopdragne danskere, blot de får en masse kærlighed fra de danske myndigheder, ikke sandt?
Sæt jer ind i, hvad lovreligionen islam er, og hvad muslimske børn bliver opdraget til. For det er alt andet end at tage hensyn til andre, for den slags er ukendt, hvis man tilhører en voldelig politisk ideologi som islam og derfor føler sig højt hævet over andre. Eller væn jer til det.
Og Danmarks statsminister, der ved det sidste folketingsvalg reklamerede voldsomt for også at være børnenes statsminister, har glemt dette valgløfte. Hun har helt tabt mælet og vil meget hellere rejse verden rundt og kramme og give hånd til andre statsledere og indflydelsesrige personer.
For ønsker man sig en stilling højt på strå udenfor Danmarks grænser, så må man vise sit ansigt og trykke hænder og glemme problemerne i sit eget land, hvor man ikke kan nå højere end at blive statsminister.
Men en befolkning er nem at manipulere, når statsmagten har sin egen propagandakanal – også kaldet DR – hvor også tv-avisen, deres såkaldte nyhedsopdatering, bruges til socialistisk ensretning af befolkningen. For så er man herre over, hvad vi danskere skal manipuleres til at mene og tro på, og så vil islamiseringen gå helt gnidningsløst.
Islamiseringen af Danmark holdes derfor helt væk fra DR og de øvrige statsstøttede medier. De bruges i stedet til at gå islams ærinde og puste til det opblussende jødehad, hvor det store antal danske muslimer efter Hamas’ angreb på Israel med forfærdelige overgreb på uskyldige israelere med held har fået vendt naive danskere imod ikke blot Israel men imod alle jøder. Så væn jer til det.