I Børsen kunne den konservative beskæftigelsesordfører Naser Khader læse, at andelen af ikke-vestlige indvandrere i arbejde har været uændret i de seneste 12 år. Det har Khader åbenbart aldrig hørt om før, for han skriver, at det er særdeles bekymrende læsning.
Khader har dog en genial plan:
- De ikke-vestlige SKAL hanke op i sig selv og bidrage på lige fod med andre hårdtarbejdende danskere til den velfærd, vi alle nyder godt af.
- Vi SKAL have langt højere forventninger til de mennesker, som vi giver adgang til Danmark.
- Vi SKAL forvente, at de anerkender og respekterer vores kultur.
- Vi SKAL forvente, at de undgår kriminalitet.
- Vi SKAL insistere på, at de kan forsørge sig selv og deres familier ved at tage et arbejde.
- Jobcentrene SKAL minimere deres bureaukratiske spildtid og fokusere på at få folk i arbejde, så vi får resultater i stedet for proces.
- Det SKAL vi understrege ved at indføre skrappere sanktioner mod de ledige, som nægter at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Vi SKAL undersøge, om vi kan gøre det endnu mere meningsfuldt for de ikke-vestlige at have et arbejde.
Skal, skal og skal. Khader serverer en række luftige forslag (de fleste gamle travere) uden at forklare, hvordan de i praksis kan realiseres, og derfor kan hans forslag ikke betragtes som andet end en gratis omgang og et PR-stunt.
Også Khaders partiformand, Søren Pape Poulsen, har det med at udlede varm konservativ luft. Da Pape drømmer om en borgerlig fremtid, er han fremkommet med en stribe luftige forslag til, hvordan De Konservative kan genrejse det borgerlige Danmark. Det kan man læse mere om her.
Pape og Khader udleder en hel masse varm luft, fordi de ved, at danske vælgere måler politikerne på det, de siger og lover, og ikke på det, de gør og leverer. Det må være skønt at være konservativ politiker.
André Rossmann