Vestas’ finansdirektør, Marika Frederiksson, lægger op til et gennemsyn af logistikkæden, fordi Vestas oplever problemer med forsyningerne. Hvis Vestas f.eks. har brug for flyfragt, er tilgængeligheden meget begrænset i øjeblikket, skriver Børsen.
Vestas får leveret en stor del af dets komponenter fra Kina, og landets delvise nedlukning af produktionen i starten af året har derfor ramt vindmøllekoncernen hårdt. Foruden stribevis af aflyste sejladser fra containerrederierne har speditørerne hævet priserne for luftfragt markant – i nogle tilfælde med seks til otte gange i forhold til de normale rater for årstiden.
Forsyningskæden har ellers været et tilbagevendende problem for Vestas de senere år. I forbindelse med udbruddet af handelskrigen mellem USA og Kina blev selskabet også ramt, bl.a. som en konsekvens af de forhøjede tariffer på importeret stål og aluminium i USA. Ifølge Marika Fredriksson “er det en konstant logistikudfordring, vi står i lige nu”.
24NYT: Coronakrisen har udstillet de vestlige landes, herunder Danmarks, sårbarhed, strategiske svaghed og afhængighed af Kina. Flere og flere virksomheder vågner derfor op til den erkendelse, at man skal være selvforsynende og mindre afhængig af Kina. Det gælder også danske virksomheder som Vestas. Læs mere her.