Site icon 24NYT

Vi er omgivet af nyttige idioter

Efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober viser islam nu sit sande ansigt, her i Danmark gennem vældige demonstrationer, hvor de højtråbende muslimer proklamerede deres jødehad i lykkelig samklang med store flokke af nyttige idioter.

Som et muslimsk ægtepar, hvor han har en ledende stilling i hjemmeplejen i Aarhus Kommune, udtrykte det på Facebook, så ønsker de alle jøder brændt levende. Og i en dansk moske prædiker en imam, at jøder er børn af aber og svin.  Det er den slags mennesker, de nyttige idioter på Christiansborg ønsker flere af, for de er jo så velintegrerede i vores samfund – ikke sandt?

At venstrefløjen er så begejstret for lovreligionen islam, bør ikke komme bag på nogen, venstrefløjen har altid foragtet dansk kultur, og i islam har de tilsyneladende fundet en voldelig politisk ideologi, der harmonerer mere med deres egen. Ikke engang islams kvindesyn protesteres der imod. Den danske venstrefløj skider i egen rede.

Men uhyggeligt mange andre danskere tilslutter sig også koret af jødehadere. I en alenlang skrivelse opfordrer 66.870 selvfede humanister regering og folketing til på Danmarks vegne at fordømme Israel, men nævner kun Hamas’ terrorangreb i en enkelt sætning. Denne mangesidede skrivelse fokuserer udelukkende på, hvad Israel og Danmark skal forpligte sig til, ikke et ord om islam. Disse nyttige idioter overser, at Hamas også er islam.

Da Hamas startede deres krig mod Israel, myrdede de på bestialsk vis omkring 1.400 mænd, kvinder og børn i kibbutzer og på festivalen. Det var muslimer, der stak øjnene ud på israelere, voldtog og skar brysterne af kvinder, sprættede maver op, dræbte børn for øjnene af forældrene, bandt børn og voksne og brændte dem levende. Det var ikke israelere, der begik disse grusomheder, det var muslimer. Men det er israelere, der nu skal pålægges en lang række krav, mener disse 66.870 nyttige idioter.

Er disse 66.870 danskere så optaget af egen blåøjede humanisme, at de bekvemt overser, hvor den sande ondskab kommer fra? For hvis det skulle være undgået nogens opmærksomhed, så er vi kristne blandt de mest forfulgte i verden – og gæt af hvem.

Hvorfor denne blinde fordømmelse af et vestligt land, mens fordømmelsen af et islamisk terrorangreb kun får et lille bøvs? Når islams jagt på også Europas jøder for alvor går i gang, hvilken side vælger de 66.870 egohumanister så at stille sig på?

Men det er ikke kun os danskere, der har budt islam velkommen. Bortset fra enkelte EU-lande, der for længst har gennemskuet islams planer for Europa og har været for kloge til at lukke denne politiske ideologi ind i deres land – selv efter diktat fra EU – så har resten viljesløst accepteret EU’s udskiftning af egen kultur med en voldelig lovreligion og uden modstand budt sig til overfor islam.

At vores folketing for længst har lagt sig fladt ned for islam, har været tydeligt i årtier, men med regeringens nye lovforslag er de i gang med at overlade en del af dansk lovgivning til en fremmed politisk ideologi. For fremover bliver det i så fald muslimers krænkede følelser, der kan sende os danskere op til tre år i fængsel.

Man må tage hatten af for muslimerne, at de har været så geniale at kalde deres hadefulde politiske ideologi for en religion og dermed fået hele den vestlige verdens nyttige idioter til at byde dem velkommen. For religionen i islam fylder som en skrædder i helvede, mens resten er fyldt med had til de ”vantro”, som de befales at bruge div. grusomheder imod. Samtidig pålægges de at islamisere ikke-muslimske lande, hvilket den danske regering nu vil hjælpe dem med gennem vores lovgivning.

Hvorfor foragter så mange europæere deres egen kultur og ønsker den udskiftet? Hvorfor mener så mange tydeligvis ikke, at deres kultur er noget at kæmpe for? For den stigende islamisering af Europa taler sit tydelige sprog om vores fremtid, for Europas befolkning lader sig som umælende får – og uden modstand – genne direkte til slagtebænken.

I Danmark har vi i mange år været vidne til denne foragt for vores egen kultur, hvor der i stedet er taget det ene særhensyn efter det andet til de indvandrede muslimer. Er muslimerne så taknemmelige for alt det, der bliver gjort for dem? Tværtimod vokser deres krav, og deres utilfredshed og had vokser tilsvarende.

Sverige er ved at blive overtaget af muslimske storbander, og det svenske politi er ved at segne under byrden af muslimernes voldsomme kriminalitet og vold, mens deres politikere stadig lever i den vildfarelse, at Sverige skal være et humanistisk foregangsland – om det så kommer til at koste alle svenskere livet. Det tragiske er imidlertid, at et muslimsk Sverige bliver alt andet end humanistisk.

I mange tyske storbyer er flertallet af skoleeleverne nu muslimer, og den muslimske voldskultur og de muslimske æresbegreber vinder frem og har taget magten over både lærere og andre elever, hvilket også sker her i Danmark. Men den slags skriver mainstream-mediernes nyttige idioter naturligvis ikke om, de bruger selvcensur, hvor alt negativt om islam ikke omtales, om nødvendigt bruges udtrykket ”af anden etnisk herkomst”, og i så fald kan man være næsten sikker på, at der er tale om muslimer.

Ratificeringen af Den Euro-Arabiske Dialog i 1973 var startskuddet til den enorme muslimske indvandring til Europa fra især Mellemøsten og Afrika. Men nyttige idioter i de europæiske ministerkontorer måtte efterhånden acceptere, at muslimers religiøse og politiske normer hverken kan eller må ændres, og da var det for sent, og islamiseringen af Europa tog sin begyndelse.

Om en generation eller to er Europa muslimsk, og vi vil aldrig få vores fredelige Europa tilbage. I så fald har ondskaben sejret på grund af nyttige idioter.

Exit mobile version