I forlængelse af min klumme om “Altingets forståelse for minkskandale” følger nedenfor det svar, som ansvarshavende chefredaktør Jacob Nielsen sendte mig.
Min kommentar, hvis man har læst min førnævnte klumme, er at ordet rygcrawl er det første, som rinder mig i hu. Og så alligevel ikke. For Jacob Nielsen mener fortsat ikke, at et grundlovsbrud er en juridisk skandale. Det er mao i orden, at magt er ret. Vær ikke i tvivl.
Nielsen springer over, hvor gærdet er lavest. idet han ikke har sat sig ind i, hvilket kommissorium, der blev nedsat efter nedlæggelsen af minkerhvervet og aflivningen af 17 millioner mink på den mest bestialske måde som tænkes kan. Han har opfattelsen, at der ikke blev fastslået noget ansvar.
Dette var heller ikke en del af kommissionens opgave i forhold til først og fremmest statsminister Mette Frederiksen. Det ville have krævet en advokatundersøgelse, som Ellemann og Løkke behændigt tog livet af. Heller ikke det forstår Altingets øverste ansvarlige, endsige forholder sig her til.
Han slår til gengæld på, at jeg er konspirationsteoretiker, hvilket er tidens tegn på, at man som systemstøtte er løbet tør for argumenter. Samtlige konspirationsteorier er desværre blevet bekræftet siden 2020. Det være sig vacciner, COVID-19, det amerikanske valgs uregelmæssighed, Bidens , ogillary Clintons kriminelle adfærd etc.
Jakob Nielsen har end ikke sat sig ind i de ordrer,der blev udstukket, dvs. det action card, politiet præsenterede de stakkels minkejere for. Han forholder sig end ikke til de økonomiske konsekvenser, som svarer til byggeriet af en ny Storebæltsbro.
Hans bedste argument er, at det ikke var 17 millioner mink, som blev aflivet. Jeg holder mig til regeringens egne tal. Men nogle påstår, at det heller ikke var 6 millioner jøder, der blev udryddet, men måske kun 5.8.
At tænke sig, at man på verdensplan fra mainstream medierne følger pædofile, kriminelle, løgneres og massemorderes anvisninger, og stadig tror man er mere virtuos end os, der som her nægter at tro på en lokal statsminister og hendes embedsmænds og politimyndigheders ulovligheder.
Det kræver i min optik en meget lav tilstedeværelse af integritet eller at man er tvunget af dagsordener, man bare ikke vil fortælle om.
Chefredaktørens forsvarstale følger neden for. I rest my case.
Hej Klaus
Tak for din mail.
Jeg er helt enig i, at minksagen var en politisk skandale – og som sådan har den også haft politiske konsekvenser: en minister blev fyret, og statsministeren blev væltet af sit parlamentariske grundlag. Ud over selvsagt den konsekvens det var, at sagen i månedsvis blev endevendt af en kommission.
Til gengæld kan jeg ikke se belæg for at kalde det en juridisk skandale. Tværtimod er det vel efterhånden slået fast, at der faktisk ikke blev truffet nogen ulovlig beslutning på pressemødet 4. november 2002. Og det er ikke noget, jeg finder på – det er sådan set den afgåede præsident for Højesteret (og retspræsident i rigsretssagen mod Støjberg), der vurderer det. Læs mere om detaljerne her:
Jeg har egentlig ikke nogen holdning til, om minkerhvervet burde lukkes eller ej, men jeg fandt det yderst interessant at få sat erhvervets etik og historik ind i en ramme i den nye bog, som Mathilde Walter Clark har skrevet. Som jeg også noterer i min anmeldelse, er bogen åbenlyst et partsindlæg, og jeg anfører også som kritikpunkt, at bogens pointer ikke bliver forelagt for branchens repræsentanter.
Dine konspirationsteorier om mig har du selvfølgelig lov at have. Til gengæld er det bekymrende, at du skriver så mange objektivt forkerte ting om selve minksagen – det virker ærligt talt som om, du ikke har fulgt med. For eksempel: Politi og militær blev faktisk ikke sat ind i forhold til de minkfarme, hvor der manglede hjemmel – og der var ikke 17 mio. mink, som blev ulovligt aflivet. Tjek dine fakta.
Min egen analyse af sagen er, at det var ekstremt dårligt politisk håndværk – det har jeg skrevet om mange gange, for eksempel her: https://www.altinget.dk/artikel/hvorfor-vil-politikerne-hellere-doe-end-sige-undskyld
Hilsen Jakob