Hvis ikke vi strammer reglerne for at få dansk statsborgerskab nu, kan tilstrømningen af migranter i 2014 og 2015 sammen med udlændingeloven af 1983, få tunge konsekvenser for Danmark, skriver den konservative partiformand, Søren Pape Poulsen, i Jyllands-Posten.
”Vi husker alle de lange kolonner af flygtninge og migranter, der travede nordpå ad de danske motorveje i sommeren 2015. Alene i 2014 og 2015 fik knap 17.000 personer tilkendt asyl i Danmark. I de efterfølgende år (2015, 2016 og 2017) blev der givet tilladelse til over 15.000 familiesammenføringer. Og i hele perioden 2014-2017 fik godt 45.000 flygtninge og deres familiemedlemmer tildelt ophold i Danmark”, skriver Pape.
Han glemmer behændigt at nævne, at det var hans eget justitsministerium, som i perioden nov. 2016-juni 2019 har tilkendt alle disse flygtninge asyl og givet dem tilladelse til familiesammenføringer. Det var under justitsminister Pape, at antallet af muslimske migranter i Danmark steg med ca. 20 pct. til 320.000.
Det bliver en katastrofe, hvis alle de migranter (som han selv har lukket ind i Danmark – sic) får tildelt dansk statsborgerskab, skriver Pape, og derfor skal reglerne på området strammes.
Det skal her nævnes, at statsborgerskab gives til indvandrere, der allerede har tidsubegrænset opholdstilladelse og samtidig har tilbragt ni års uafbrudt ophold i Danmark. Tidsubegrænset opholdstilladelse betyder, at en indvandrer aldrig bliver udvist fra Danmark, medmindre vedkommende kommer i karambolage med loven.
Den gængse fortælling i Danmark er, at statsborgerskabet er en dyrebar gave, man giver til udlændinge som belønning for ubetinget kærlighed til Danmark samt en kærlig følelse og affektion for det danske.
I udlændinges optik er der imidlertid kun tale om, at man slipper for administrativt bøvl ved rejser til udlandet. I forvejen er de herboende indvandrere i besiddelse af enten konventionspas eller fremmedpas. Får man dansk pas, slipper man for kravet om at søge visum ved rejser til flere lande.
I deres naivitet tror mange danskere, at udlændinge, som får tildelt dansk statsborgerskab, automatisk opgiver deres identitet, det stærke emotionelle bånd samt loyalitet over for deres oprindelige hjemlande. Det gør de selvfølgelig ikke, og det ville jo også stride mod den menneskelige natur.
Man påstår også, at statsborgerskabet giver den nye statsborger mange rettigheder. Reelt giver statsborgerskabet imidlertid kun én rettighed, nemlig stemmeret til folketingsvalg. Altså retten til at vælge 179 purunge og uduelige levebrødspolitikere, som får ansvarsfulde topposter, selv om de både mangler erhvervs- og livserfaring. Da indvandrernes deltagelse i de kommunale valg er meget lav, er det tvivlsomt, at der er mange, der går og drømmer om at stemme ved folketingsvalg.
Søren Papes forslag om et loft over, hvor mange indvandrere der kan modtage dansk statsborgerskab årligt, vil ikke gøre det muslimske problem mindre. Det vil hverken reducere muslimsk tilstrømning til Danmark, indføre totalt asylstop eller forbedre muligheder for udvisning af kriminelle indvandrere, men vil blot gøre det sværere for indvandrerne at opnå dansk pas.
Der er altså tale om ren og skær konservativ symbolpolitik, der ikke vil ændre ved det store billede, som er, at antallet af muslimer stiger støt, at integrationen er en fiasko, at det danske samfund islamiseres langsomt men støt, og at befolkningen polariseres i forhold til etnicitet med Folketinget som garant for, at denne udvikling vil fortsætte.
Du kan læse om flere symbolpolitiske forslag fra Søren Pape Poulsen her.
André Rossmann