Falsk markedsføring, også kendt som vildledende markedsføring, er brug af information i markedsføring om produkter, virksomheder eller lignende, som ikke er sandt. Brugen af usande informationer i markedsføring bruger virksomheder med henblik på at få produktet og virksomheden til at fremstå mere attraktiv og dermed skabe øget salg.
Et ny form for falsk markedsføring er ved at vinde indpas i dansk erhvervsliv. Kært barn har ifølge Børsen mange navne: Pink-washing, rainbow-washing eller pride-washing.
De mange navne dækker imidlertid over det samme: At firmaer smider sponsorpenge i en af de store, årlige LGBT+-begivenheder og hænger regnbueflag op – uden at gøre andet for at sikre diversitet og støtte til seksuelle minoriteter i virksomhedens dagligliv.
Allerede i 2017 påpegede reklamebranche-mediet Bureaubiz i en kronik, at “der er simpelthen penge i at brande sig som homovenlig” og kaldte den tilgang “letkøbt”.
Rådgivning om diversitet og inklusion samt ledertræning er ikke overraskende i hastig fremmarch. Danfoss har netop erklæret, at man vil træne 3000 ledere globalt. Men hvad skal de mange ledere egentlig trænes i?
Hvordan skal de håndtere en vred ansat i Polen eller Ungarn, der støtter sin regerings politik imod LGBT+rettigheder?
Og hvorfor skal medarbejderes seksualitet overhovedet være et emne for et firma, hvor opgaven er at tjene penge til aktionærerne?
Og hvordan vil investorerne reagere, hvis det viser sig, at virksomhedens rainbow-washing i lande, hvor der er folkelig eller politisk modstand mod seksuel ligestilling, går ud over lønsomheden og afkastet?
A.P. Møller-Mærsk, der er verdens største containerrederi med aktiviteter over hele kloden, er også med som sponsor for dette års Pride-arrangement.
Koncernen har lanceret en rekrutteringsvideo med flittig brug af regnbuefarver og signaler om mangfoldighed og har sendt to regnbuefarvede containere rundt i verden.
Flere danske virksomheder praktiserer pride-washing ved at støtte Pride-arrangementet. Men det er bare et smart marketing- og PR-stunt, der skal gavne forretningen ved at booste omsætningen.
I forvejen foregår der omfattende greenwashing i dansk erhvervsliv (læs her, her, her og her), hvor virksomhederne markedsfører sig på, at de er grønne, selv om de ikke er det.
Fokus på virksomhederne er primært på branding, ikke på bæredygtig effekt. Og derfor er verdensmålene stadig pynt i dansk erhvervsliv.
André Rossmann