“Ren propaganda. Ikke et ord om, hvorfor USA har valgt at begrænse støtten: det er fordi den går til at finansiere den palæstinensiske terrorisme. Men det rammer jo også bare nogle jøder. Skulle DRs venstreorienterede journalister virkelig gå op i den slags?
Sådan lyder en af kommentarerne fra en af mange Facebook-bruger, som det seneste døgn har valgt at kommentere, hvad der bedst kan betegnes som det seneste groteske eksempel på DRs dækning af Israel, Trump og de såkaldte palæstinensere.
Artiklen, som kritikken drejer sig om, blev bragt på dr.dk i går, omhandler det “forfærdelige” faktum, at USA skærer kraftigt i pengeoverførslerne til palæstinenserne.
Artiklen undlader fuldstændig det afgørende faktum, at en stor del af de penge, som sendes til Vestbredden og Gaza, går direkte til terror.
Fake News?
Et af de mest brugte ‘tricks’ inden for Fake News er som bekendt undladelser af helt afgørende information, hvorved nyheder kan præsenteres som faktuelt korrekte, mens seerne eller læserne sidder tilbage med en helt fordrejet opfattelse af virkeligheden.
Artiklen vinkles på en sådan måde, at Trump (som sædvanlig på DR) fremstår som “den onde”, mens palæstinenserne portrætteres som forfulgte uskyldigheder.
DR citerer det ekstrem Israel-hadske “Mellemfolkeligt Samvirke”, som spytter den ene usaglige kampagne mod Israel ud efter den anden. DR nævner ikke, at denne organisation er kendt for sin antipati mod Israel.
Den anden part, som interviewes er Folkekirkens Nødhjælp, der på samme måde er kendt for sine fanatiske og ensidige udfald mod Israel, og som mange mener groft udnytter associationen til den danske folkekirke.
DR som mikrofonholder
Helt uden at stille kritiske spørgsmål agerer DR mikrofonholder for disse uvederhæftige organisationer.
Det sker f.eks. når DR citerer Tym Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke, som ikke mener, “…at det kan tolkes anderledes, end at USA og Israel forsøger at bruge desperationen i Gaza til at presse den militante bevægelse Hamas, der styrer området.”
“Han mener heller ikke..“, skriver DR, “..at det er i Israels interesse at skære støtten, da de ringe levevilkår netop er grunden til den vrede og desperation, man ser hos palæstinenserne. Han ser ingen anden udgang, end at det nu vil skærpe konflikten.”
DR, som i årtier har stået for noget af den mest iøjnefaldende hetz mod Israel, kunne selvfølgelig aldrig finde på at vinkle historien på den måde, som ellers ligger lige til højrebenet:
Hvis USA nu skærer kraftigt ned for støtten til palæstinenserne, fordi pengene går til terror, hvorfor gør Danmark og EU så ikke det samme?
24NYT har gentagne gange dokumenteret, hvordan skattepenge havner som støtte til terror
24NYT har – i modsætning til DR og de andre statsstøttede medier – ofte bragt nyheder om palæstinensernes støtte til terror, som er et fast punkt på Selvstyrets budget.
I 2017 afsatte den palæstinensiske præsident, Mahmud Abbas, således 2.2. mia. kroner, på budgettet, som blev øremærket til terror. Det skrev 24NYT om her.
Vi skrev også om den lov, som blev vedtaget i USA, med henblik på at stoppe pengeoverførsler, der går til palæstinensisk terror. Den artikel kan du læse her.
…
Hvis du også er harm over DRs dækning, så er du meget velkommen til at støtte 24NYTs journalistik. Det kan du gøre ved at klikke her.