Nye Borgerliges og tidligere DFs kollaps har mange lighedspunkter. Personstridigheder og opgør om politiske strategier og holdninger udkæmpet fra forskellige fløje betyder, at politikerne ikke kun tisser krudtet vådt, men (pardon my French) de pisser også på vælgerne og skræmmer dem væk, de samme vælgere, som har givet dem et mandat til for deres regning at udføre et stykke arbejde, regulere landet i den retning man har stillet vælgerne i udsigt.
DF fejlede ved i 2014 ikke at gå i regering med Venstre, tage ansvar og få indflydelse. I stedet lod DF sine 36 mandater blive siddende i langbådene i 4 år uden tage på vælgertogt. Ikke engang en grænsebom kunne tumlingen Tulle sætte i jorden, da 50.000 syriske migranter sværmede ind i vores bygd, Kattegat. Forhekset af frygten for udsigten til rødt flertal efter et folketingsvalg var synspunktet.
Nej, fejhed, uduelighed og politisk impotens var årsagen. Når man sætter en flok, der tidligere år tilbage havde værdikrigere til i stedet at agere hestehandlere om magten, så får man også et resultat derefter. DF var stivnet i magtfuldkommenhed.
Det vakuum, som DF skabte i beslutningsudygtighed, udnyttede NB. Migrantkrisen skabte Danmarks andet reelt nationalkonservativt part. En ren foræring til NB, og en åben flanke hos en vægelsindet ledelse i DF.
DFs rutschetur er velkendt. Man mistede nok den skarpeste værdikriger og debattør i Martin Henriksen pga Pia Kjærsgaards udadreagerende adfærd, men igen også grundet personstridigheder i øvrigt. Jeg var tæt på i en del af fasen som partiets juridiske konsulent i 4 år.
Hvordan DF vil klare sig, kan kun tiden vise, men et er sikkert, de sorte imamer, præsterne Krarup og Langballe, deres pondus er der ingen i den nu 6 mand store folketingsgruppe, som kan udfylde.
At NBs Pernille Vermund er abdiceret i utide sammen med næstformand Peter Seier Christensen er nok det mest eklatante eksempel på at rende af gårde i utide. Den går ikke Granberg, enten er du på et togt eller også er du en nidding, som står tilbage på stranden, når krigerne drager i øster- eller vesterled. Sådan går det, når en Hellerup-frue fra Snekkersten bliver træt af mosten.
Der er for mange overløbere fra de semi-socialdemokratiske partier Venstre og Konservative i NB. For mange, der ryster i bukserne, når Ekstra Bladet blæser til angreb mod en nyvalgt næstformand, Henriette Ergemann.
I stedet for at lade krigerne indtage forsvarsposition rundt om en såret partisoldat, der har beklaget et sprogvalg på Facebook for 2 år siden, så benytter en ledende NBer lejligheden til at forsyne pressen med smuds om hende, mens en detroniseret næstformandskandidat brugte tiden til at sige tak for sidst til Ergemann på selv samme sociale medie. Han er nu også ekskluderet.
Måske skulle de bare ekskludere hinanden alle sammen, så var det overstået?
Man spørger sig selv om det er Ekstra Bladets redaktion eller NBs medlemmer, der skal vælge næstformanden? Hattedamer er hvad hovedbestyrelsen i NB består af. Jeg ville ikke overlade dem et abonnement på Se og Hør af frygt for, at de bestilte annoncevarer i mit navn.
Pressen griner, rød blok griner og NB ryger ud med badevandet som en døgnflue. Glad for, at jeg holdt mig ude af en opstilling for det parti.
Danmarksdemokraterne er slet ikke et højreorienteret parti, langt fra, det er Inger Støjbergs tak for sidst omgivet af en masse trætte gamle nisser overløbet fra DF. Tandløs, ligegyldig, uden initiativ og med en politik baseret på overskrifterne på TV2 News og så kaffe og kage. Ren Familie Journal med accept af konventioner og EU-glæde.
Sandheden er, at højrefløjen herhjemme ledelsesmæssigt, åndeligt, organisatorisk og disciplinærmæssigt kunne lære meget af marxisterne. Fundamentet og ånden er for både S, EL og SF lagt i Das Kapital og generationers udvikling af organisationsopbygning og ideologisk bagage. Tidligere tilsat et voldeligt element tilbage i tiden fra. Antifa er stadig ELs skraldemænd.
Adolf Hitler havde kigget rød front ud og gjorde det bare endnu mere effektivt tilbage i kampdagene fra 1918 frem til 2. verdenskrigs udbrud i 1939.
En mand, et ansvar, ingen ansvarsforflygtigelser, organisationsopbygning reelt som kamporganisationer, det er hvad rød og brun fronts ungdomsorganisationer var, og for de røde fortsat er.
Den nationale front skal aldrig lade sig føje af mainstreampressen og lade sig intimidere. Fællesskab gør stærk. Få sat sociale medier i fokus på rekruttering og blæs på, hvad pressen deler ud af racist-, islamofob- og nazikort. Det er kun woke-tidens våben til at lade sig underkaste.
Jeg mindes min tid i KU i Odense, der blev kort, da man i 80’erne som nu, gik mere op i fester end at forklare hinanden, hvorfor man mødtes. Er det blevet et no go at synge fædrelandssange ved møder og få indlæg om politiske målsætninger på lokalt plan?
På lokalt plan var der marchkolonner i 30’erne, men de dage er talte. Det kunne i dag transformeres om til mere synlighed på sociale medier. Jeg husker, at jeg end ikke kunne formå DFUerne til at møde talstærkt op foran Christiansborg med dannebrog, da Hizb ut Tahrirs islamiske afskum besudlede Danmarks helligste plads foran Christiansborg. Martin Henriksen var der i selskab med spindoktoren for DF, Søren Søndergaard. Gode mænd.
Vermund poster flette-tæer billeder med sin for tiden udkårne fra Seychellerne i stedet for at holde det privat. Dårlig stil, dårlig smag, alt mens partiet sejler. Hvad tænker hun med, hvis hun gør det? Det er i hvert fald ikke med hovedet.
Hvervekampagner over for de unge burde have første prioritet, Fremtiden tilhører ungdommen. Målsætning om fremgang burde være obligatorisk og ikke det klovnetog, Vanopslagh kørte som sololøb i valgkampen.
På lokalt og på landsplan burde der være stram disciplin. Bagtaleri i forhold til parti og kammerater skulle sanktioneres med en straf; nej, ikke en tur i en straffebataljon, men eksklusion. Og man slår ring om hinanden på samme vis som man er i krig, når fjenden angriber. Som oftest pressen. Man efterlader ikke sårede ude i ørkenen uden vand som i NB. Det er demotiverende for enhver loyalitet.
Der ville ryge nogle skulderstropper og uniformsknapper, hvis jeg var partileder i den situation. Men når man sætter den blinde til at lede den blinde, så går det derefter.
Udvælgelse af de absolut bedste kandidater, der ikke skal se ud som om de er trætte af at være for længe oppe, det må være målet. Retoriske kurser, åndelige kurser skal afholdes, og husk altid at samle penge ind. Og det fører mig til sidste punkt.
Her på Fyn, hvor jeg bor, er begge NB-kandidater rendt af gårde til andre partier. Vedtægter, der forbyder den slags, tak! Og få kandidaterne til at skrive under på loyaliteten. Ellers må de forlade mandatet.
Hvad man også kunne efterlyse, er en samlefigur på den nationale højrefløj. Om Messerschmidt og/eller Lars Boje kan blive det, må vise sig, men profilen mangler her og nu uanset at jeg hælder mest til Messerschmidt grundet hans erfaring og veltalenhed.
Det var blot et par stikord til det organisatoriske. Den åndelige bagage er den anden lige så vigtige grundsten. Hvad med den?
Dyrk nationalkonservatismen som en religion. Skol kandidaterne, lær medlemmerne om Furesøens lyksaligheder og kongerækken. Lovpris vor kristne arv, men også vikingetiden. Gør mor Danmark glad, forstå, at vi forvalter en tusindårig arv, hvor EU og WEF er orme i æblet tilsvarende som islamisering. Fortæl hvilket Danmark der vil følge med og uden nationalkonservatismen. Sæt en dagsorden. Foren jer.
Alt i alt fejler vores nationale højrefløj både på det ledelsesmæssige, det organisatoriske og det åndelige plan. Jeg efterlyser folk af den rette støbning, sheriffer, der kan sende Dalton-brødrene over i en anden verden, med The Daltons som den indtrængende fjende i Tombstone.
Danmark styres for tiden af to umuliusser, fusentaster, overløbet fra blå blok i uskøn samdrægtighed med en heks, der har givet dem hver et forgiftet æble. Prostitution har mange udformninger og arbejdsindretninger. En ministerbil kan gøre det ud for et fixerum, når man er færdig med kunden.
Så længe to små partier som DF og NB end ikke kan finde fælles fodslag om nogle punkter, men opfatter hinanden som fjender, så gnækker globalisterne og marxisterne. Og så længe NB ser ud til ikke at kunne finde ud af en telefonboks, hvorfor skulle man så turde overlade dem nøglerne til noget som helst andet end en flok radiobiler?
Hvis de ikke kan markere sig og med det videregive nationalkonservativismens program, men hellere vil stikke hinanden knive i ryggen, så har de opbrugt deres taletid. Så er der faktisk mere røv i bukserne på Rasmus Paludan. Han er i det mindste en gadekæmper og værdikriger af den gamle skole.
Og uanset hvad, så får vi ingen reelle og nødvendige politiske ændringer før den røde presses meningsmonopol bliver brudt. Graden af misinformation om alt fra vacciner til indvandring er monumental. Højrefløjen skal tage den kamp alvorligt, og tage den op ved at få afskaffet mediestøtten, som reelt er en støtte til rød blok.
Amen