300 milliarder for en platform, som i årevis har fungeret som hvilested for David Trads-segmentet. Dem der føler sig lidt mere værd end alle andre. De bloggere og debattører, der ser det som en naturlig forudsætning for deres verdenssyn, at en amerikansk præsident Trump, der ikke passer ind i deres verdensbillede, udelukkes fra det gode selskab. Det er mange penge at give for et socialt medie, men tak skæbne for, at der stadig findes idealister som Elon Musk.
Der er ingen forskel mellem David Trads og Stine Bosse, deres åndelige celebrity-venner i Hollywood og så 30’ernes fascister. Deres navne rimer på merværd, selvfedme og en arrogance over for menigmands holdning til migration, globalisme og dominans fra venstreradikale. Hvad enten det er techgiganter, en flok uduelige EU-ledere eller et Demokratisk misledet USA med pivåbne grænser og en fuldstændig mangel på forsvars-, indenrigs-, udenrigs- og økonomisk politik.
Man må ønske, at Elon Musks overtagelse af Twitter må varsle morgenluft for en reel udskiftning i styring og censur på den nok vigtigste debatmæssige internet-platform. Venstrefascister som Trads og Bosse og ligesindede politiske mænd- og hattedamer vil sikkert true med at forlade Twitter. Og godt for det. Tabet vil ikke kunne registreres. De udgør kejserens nye klær’.
Allehånde venstreorienterede universitetseksperter og mainstreammedier vil begræde, at ytringsfriheden vil blive sat i højsædet frem for den politiske korrekthed. De kan stadig nå at gribe håndtaget i den tidsmaskine, de befinder sig i, og tilslutte sig de lange støvletrampende kolonner fra førkrigstiden. Uden at de gør sig det klart er både de og hele vores nuværende meningsfascistiske samtid, vi lever i, et spejlbillede af hagekorstiden. De ser det ikke, men ingen dengang så heller ulven komme.