Det er ikke ligegyldigt, hvem der er danske statsborgere. Det er faktisk det, som afgør, hvad Danmark er.  Det synes der at være mange, som ikke forstår.

Et statsborgerskab er en dyrebar gave. Det giver den nye statsborger mange rettigheder. Det giver den nye statsborger vigtig indflydelse på Danmark, blandt andet i form at stemmeret til folketingsvalg.

Når der uddeles så mange statsborgerskaber, skyldes det, at det er alt for let at opnå dansk statsborgerskab. Et statsborgerskab bør ikke være rettighed, noget som man har krav på at få. Det er også grunden til, at statsborgerskab tildeles ved lov og ikke administrativt.

I praksis behandles det desværre sådan i dag. Udlændingen skal opfylde nogle formelle krav om ophold i danmark, ren straffeattest mm., og så skal han bestå en danskprøve og en indfødsretsprøve. Derefter stemmer Folketinget det igennem.

Det er en helt forkert måde at gribe det an på. En udlænding skal gøre sig anstrengelse og helt tage de danske værdier til sig, før et statsborgerskab kan komme på tale. Et statsborgerskab skal kræve assimilation. Statsborgerskaber skal ikke kastes i grams.

Det er en myte, at indfødsretsprøven er vanskelig at bestå. Tværtimod. Man skal kunne besvare nogle få spørgsmål om danske forhold, men man har modtaget undervisning i spørgsmålene inden testen, så den viser intet om ansøgerens viden om Danmark. At lære en bog på 150 sider udenad. Mener vi virkelig, at det er tilstrækkeligt til at få tildelt dansk statsborgerskab?

Svarer er, at det gør vi i dag. Det skal laves om.