Oversvømmelserne i Tyskland og Belgien har allerede givet anledning til nye indspark i klimadebatten. Bebyggelser med manglende respekt for floders og andre vandløbs eksistens, mangler og fejl i varslings- og redningstjeneste får selvsagt med rette en del af ansvaret for ulykkerne.
Men hurtigt vil det sikkert stå politisk klart, at miseren navnlig er en konsekvens af klimaforandringerne. Den kommende tyske Altkanzler Merkel har således allerede påpeget dette, og hele det “grøn-røde” politiske segment vil i den tyske valgkamp vide at spinde fra den ende. Givetvis også politisk mere bekvemt end at pege på myndighedssvigt, borgernes uansvarlige adfærd o.lign.
“Klimakampen” får herefter givetvis politisk førsteprioritet, – også herhjemme – medmindre corona-frygten blusser voldsomt op og igen “skygger” for klimaet.
På den baggrund kunne man næsten usaligt håbe, at coronaen fortsatte med de forskellige varianter – vi mangler vist stadig en koreansk, afghansk, chilensk variant eller måske en epsilon efter deltaen? For coronaen har – på trods af alle dens negative virkninger – med fordel udsat iværksættelsen af “klimakampens” helt notoriske vanvid.
Men desværre går “klimakampen” nu nok for alvor ind. Og altså som nævnt ikke blot på den måde, at bosættelser og byggerier primært i fremtiden skal tage hensyn til grundlæggende naturgivne forhold, og også mulige klimaforandringer, som vel altid har gjort sig gældende. Det er fornuftige tiltag, der for længst burde være gennemført.
Nej, nu er det centrale i “klimakampen”, at politikere via regeringer og ikke mindst det korrupte FN vil styre klimaudviklingen. Som bekendt indebærer klimaaksiomet, at dette kan ske ved stærkt at begrænse – helst eliminere – den menneskeskabte udledning af såkaldte drivhusgasser. Det er klimapolitikkens raison d´être, endosseret af mange “klimaforskere” og af det politiske kleresi (i Danmark således også af de fleste “blå” partier).
Stigende – menneskeskabt – CO2-koncentration i atmosfæren fører til højere temperaturer, – eller – de af andre årsager stigende temperaturer udløser øget CO2-koncentration, der i sig selv kan forværre situationen. Hvad der er den uafhængigt variable, er der ikke i videnskaben enighed om, men politikere, FN og toneangivende medier har besluttet, hvordan det hænger sammen. Politisk korrekte “klimaforskere” støtter da også deres udsagn på klimamodeller, der indbygger den politisk foretrukne sammenhæng om det (menneskeskabte) CO2. Ve den klimaforsker eller politiker – “klimabenægtere”- der ikke tror på det. Og se nu bare, hvor galt det er gået i Tyskland!
Det er vigtigt, at der “gøres noget for klimaet”, og bl.a. Venstres politisk ramponerede formand er tilsyneladende af den opfattelse, at der via en “borgerlig, blå” klimapolitik kan og skal hentes vælgere tilbage fra regeringsblokken. Som Mette Frederiksen “stjal” udlændingekortet, skal VK nu tage klimakortet fra hende, proklameres det i journalist-sprog. Det indebærer formentlig, at disse partier vil støtte – og sikkert overbyde – regeringens planer om begrænsning af CO2-udledning, om energi-øer, elbiler etc.
Det er jo det glade vanvid. For uanset, hvad man nu mener om klimaforandringer og disses årsager, vil den danske aktivisme på feltet ingen betydning have for klimaet. Det vil heller ikke EU’s planlagte indsat på feltet, medens andre lande bliver ved med at se stort på FN’s klimahalløj.
Den klimapolitiske offensiv, som efter uvejr og oversvømmelser i Tyskland og Belgien kan forventes, må således med en høj grad af sikkerhed forlods bedømmes til at blive en fiasko i forhold til sit angivelige formål. Uanset årsagerne til mulige klimaforandringer. Det eneste sikre er de negative økonomiske konsekvenser.
Den snarlige Altkanzler Merkel i Tyskland, som også aktuelt udstøder klimakamp-råb, har forresten selv bidraget til CO2-udledningen gennem en egenrådig beslutning om at skrotte tyske atomkraftværker og støtte til øget naturgasimport fra Rusland. Efterhånden er der hverken hoved eller hale på tysk energipolitik, men derimod masser af hykleri. Det står ikke meget bedre til herhjemme, hvor de “blå” nu nok vil satse på at overhale de “røde.” Fordi de sammen har bildt vælgerne ind, at “klimakampen” skal “redde” planeten. Den misinformation må regeringen og dens støttepartier skam ikke være alene om at drage fordel af, så de “borgerlige” skal mere ind i “kampen”.
Og se bare på Tyskland!