Den største udfordring for Venstres formand er, at virkeligheden for 28% af danskerne ikke svarer til de realiteter, Ellemann oplever fra sin talerstol på Venstres landsmøde, eller den virkelighed, han oplever i Christiansborgs vandrehaller.
Hele det politisk korrekte parnas i Venstre, inklusive Jakob Ellemann, er fortørnet over, at næsten hver 3. dansker gerne ser, at muslimer rejser hen, hvor peberet gror. Ellemann og ligesindede partifæller er alle som én dybt bekymrede over, at så mange vælgere tillader sig at være tilsvarende bekymrede over de realiteter, som de ser beskrevet i dagspressen, som de oplever på arbejdspladser, i skolegårde, i bylivet, ja stort set alle de steder, hvor de færdes. Det undrer Ellemann, at virkeligheden gør så stort et indtryk på folk og at den præger deres holdninger. At virkeligheden præger vælgerne, det skræmmer tilsyneladende Ellemann.
Tænk sig, at en formand for et borgerligt parti tror, at holdningen hos et stigende antal danske vælgere bygger på en uvilje mod grundlovens frihedsrettigheder om retten til at tro, tænke og ytre sig, og her specielt retten til selv at vælge sin egen religion. Hvis Ellemann gjorde sig den ulejlighed ikke at dyrke overfladesvømning, hvis han gjorde sig selv og sit parti den tjeneste at forholde sig til det, han er valgt til, nemlig at forholde sig til virkeligheden, og tage bestik af den, og indrette sit partis politik på den med et blåt afsæt, så kunne det være, at holdningen hos et stigende antal vælgere, inklusive hans egne, måske ville tage afsæt i måden, hvorpå rigtig mange muslimer opfører sig i det danske samfund, i måden, hvorpå muslimer fortolker deres ret til at agere over for den etnisk danske befolkning.
Skolemesterfaconen har Ellemann lært fra sin far. Det var en far, der var medvirkende til, at Firkløverregeringen i 1983 vedtog den udlændingepolitik, der har skabt den masseindvandring, vi oplever, den virkelighed, vælgerne i dag oplever. Man kan med god grund hævde, at Ellemann er bærer af arvesynden.
Når man som Venstres Jakob Ellemann, Bertel Haarder og Jan E. Jørgensen tager udgangspunkt i en fejlagtig antagelse om, at næsten hver 3. dansker er præget af fordomme, er præget af at dømme folk på deres tro, så er det forbavsende, at jøder, huguenotter, katolikker, buddhister og asatroende ikke også er jaget vildt i danske gader og stræder.
Hvis Ellemann og hans trosfæller fortsætter med at dyrke deres yndlingsdisciplin, som er overfladesvømning i forhold til vælgerne, så vil de i stigende grad opleve en større og større afstand mellem vælgerne og dem selv. De vil opleve en stigende polarisering i samfundet, de vil opleve en vælgerflugt fra Venstre, fra en partiledelse, der vælger virkeligheden fra og en fantasiverden til. Den fantasiverden, som indeholder den vestlige verdens idealer, og som naivt udelukker den virkelige verden, som politikere såsom Ellemand senior og nu junior har skabt for 28% af vælgerne.
Hvis Ellemann junior tror, at han kan score billige point på at fremhæve sin soldaterfortid, og hvad han har oplevet af etniske konflikter udenrigs, så tager han fejl. Det han er i færd med, er nemlig selv at øge de etniske, religiøse og kulturelle konflikter, som en fortsat masseindvandring fra Mellemøsten og Afrika skaber. Det klinger hult, når han bevidst undlader at forholde sig til konsekvenserne af Venstres hidtidige politik, til den virkelighed, indvandringen har skabt for de foreløbig 28% af danskernes holdninger, og til de øvrige konsekvenser, som Venstres og mange andre mangfoldighedspartiers politik vil skabe på sigt. Den politik vil med sikkerhed skabe svenske tilstande, tilstande med flere etniske, religiøse og kulturelle konflikter. Men, det er måske i virkeligheden den dagsorden han har, det han ønsker? I så fald giver hans holdninger mening. Hvis det ikke er tilfældet, så var en tur ud i virkeligheden hos de 28% måske umagen værd eller vil den være for skræmmende?
Man kan ikke som Ellemann både fremhæve kærligheden til et åbent Europa under fælles EU-flag, og så hævde, at man samtidig står på mål for danskernes sikkerhed og velfærd. Hvor naive tror han lige vælgerne er?
Ellemanns helt åbenbare fejlvurdering er, at hans virkelighed ikke indbefatter evnen til at indse, at miseren ligger i det åbne grænsesystem i EU. Så længe Ellemann og Jan E. Jørgensen-typer fortsat skal udgøre bolværket i den borgerlige opposition, for det blå Danmark, så vil der være mere trængsel ved nødudgangen på de kommende årsmøder hos Venstre end ved hovedindgangen til samme. Men, så kan Ellemann og Jan E. Jørgensen sikkert få ro til at fundere over, hvorfor livet er så kort og lykken er så lunefuld. Præsident Abraham Lincolns ord om, at “You can fool some of the people some of the time but not all the people all the time”, adskiller tumlinge fra statsmænd. Man må konstatere, at Ellemann allerede er dumpet, før han har startet bilen. Han har end ikke bestået teoriprøven, og kommer formentlig heller aldrig til det.