”Migration er den nye realitet.”
”Det er naivt at tro, at vores samfund vil forblive homogene og migrationsfri, hvis blot vi rejser grænsehegn.”
”Vi skal alle være klar til at acceptere migration, mobilitet og diversitet som den nye norm og indrette vores politik derefter”
Det udtaler EU’s kommissær for migration og indre anliggender, Dimitris Avramopoulos, til Politico. Han glæder sig desuden over, at EU har tilladt 700.000 migranter ”at finde sikkerhed” i Europa sidste år. Og han lufter den gamle traver om, at det er nødvendigt pga EU’s aldrende befolkning. Det selvom vi har årtiers erfaring, som viser, at ”flygtninge” og deres efterkommere ikke arbejder i tilstrækkeligt omfang til at bidrage positivt økonomisk. Tværtimod udgør de en betydelig økonomisk byrde.
Er man uenig i hans synspunkt, er det et udtryk for nationalisme, populisme og fremmedfjendskhed, lader han forstå.
Der tales ofte om, at ”flygtninge”krisen skal løses i EU-regi. Dette er den øverste ansvarlige for området i EU, og han udtaler, at løsningen er at tillade at migrationen fortsætter. EU’s grænsekontrol består i, at Frontex sejler i rutefart mellem Libyen og Italien og transporterer titusindvis af migranter til Europa.
Det er derfor indlysende, at EU ikke er en del af løsning på problemet med asylindvandringen. EU er en del af problemet. Eftersom EU ikke vil at løse problemet, må vi trække ansvaret tilbage til Danmark og indføre en effektiv kontrol ved den dansk-tyske grænse. Vi kan med sindsro afvise enhver asylansøger ved grænsen med henvisning til, at Tyskland er et sikkert land. Det er ikke engang i strid med flygtningekonventionen, som foreskriver, at en flygtning har pligt til at lade sig registrere i det første sikre land, som han ankommer til, og at han skal forblive der.
Hvis vi valgte at afvise asylansøgerne ved grænsen, ville Tyskland og EU uden tvivl blive særdeles utilfredse, og det er vel grunden til, at vi ikke gør det. Men det er jo ikke Danmarks ansvar, at Tyskland har valgt at lade asylansøgerne rejse ind i Tyskland. Løsningen ligger lige for. Den kræver blot, at vores politiske ledere træder i karakter.