Fortid, nutid, fremtid
Det er omskiftelige tider. Ældre personer som denne skribent gør bedst i at indse det. Sjældent har det nemlig været nyttigt at negligere en udvikling, som vil ske i alle tilfælde. Lad os se realiteterne i øjnene. Fortiden glider uafvendeligt over i nutiden og ind i fremtiden.
Fortiden
Jeg har således forstået, at fortiden set med nutidens øjne klart må betegnes som reaktionær. Gamle hvide mænd definerede samfundsudviklingen. Racisme bed sig fast helt strukturelt. Kolonialisme, endog slavegørelse, søgtes bortforklaret, kønsstigmatisering og manglende ligestilling var dagens ret. Vestens historiske imperialisme det overskyggende.
Nutiden
Nutiden har allerede afsløret progressive spor i retning af en befrielse fra fortidens mørke. Den proces er ikke tilendebragt endnu, men de først spæde tegn er betydningsfulde. Der er tale om et opgør med ellers fastfrosne “sociale konstruktioner”. Det biologiske åg søges løftet, så køn ikke længere bare drejer sig om mænd eller kvinder. Herefter kan mænd skam sagtens føde børn, og jomfrufødsler bliver unødvendige. Regnbuefarverne skinner i solen, og kvinder – efter nye definitioner – vil hurtigt opnå ligestilling. Alt er ikke endnu i orden, for det er en brydningstid. Der er også midt i det hele opstået alvorlige problemer for Planeten mht. klimaet, men heldigvis tyder alt på, at regeringer og politikere via FN kan klare den sag, der tidligere var overladt til Gud.
Fremtiden
Når den progressive nutidsbølge endelig for alvor er brudt igennem fortidens diger, er alt skam – om ikke problemfrit – så dog løfterigt: Den gamle hvide mand er så for alvor sat ud af spillet, ligestilling er en given (og nemt opnåelig) sag, racisme uddør, og Planeten bliver givetvis reddet. Den gamle hvide mand må indse det og tage fremskridtet i sin favn.