Tidligere formand for Dansk Journalistforbund og socialdemokratisk folketingskandidat Lars Werge har i et indlæg i Berlingske kommenteret journaliststandens venstrefløjsforankring. Det sker som kommentar til et indlæg på Twitter fra bladhusets administrerende direktør Anders Krab-Johansen. Denne har således kaldt det et problem, at en politisk meningsundersøgelse af de studerende på Journalisthøjskolen viser stærk præference for venstrefløjen, med kryptokommunisterne i EL som største parti, efterfulgt af de Radikale. Det er skidt for mangfoldigheden i dansk presse, mener Anders Krab.
Den bekymring kan Lars Werge slet ikke dele. For journalisterne i TV og de øvrige mainstreammedier er styret med stramme regler. Disse medier er skam underlagt Medieansvarsloven og de vejledende regler for god presseskik, så journalisten er ikke “som udgangspunkt” i en position til at farve sin artikel og sit medie med sin personlige, politiske holdning. Desuden har de fleste medier i tilgift hertil formuleret særlige etiske retningslinjer for sig selv. Under journalistuddannelsen lærer de studerende at forholde sig “tilstræbt objektivt” til et hvilket som helst emne, de skal dække. Derfor er journalister med egne holdninger slet ikke et problem og ikke et udtryk for svigtende mangfoldighed i dansk presse, konkluderer Lars Werge.
Der er vist noget, journalisternes eksformand slet ikke forstår, eller som måske hans egne politiske holdninger ganske blænder for.
Selvfølgelig optræder journalisterne i seriøse medier ikke bare som politiske agitatorer – måske med undtagelser fra TV-verdenen – men deres udvalg af emner, sagsbehandling, valg af “eksperter” osv. kan næppe adskilles fra egne holdninger, hvilket nok også sjældent sker. Det har ikke noget med medieansvarslovgivning og alt andet fint på print at gøre.
Den voldsomme politiske skævhed på journalistuddannelsen er derfor – især når det drejer sig om netop den slags studerende – et stort problem. Det bør da også nærmere belyses, hvad der egentlig foregår på det sted og på andre tilsvarende uddannelser. Og det har i øvrigt længe været kendt, at den skævhed ligeledes kendetegner de færdiguddannede journalister.
Anders Krab har således fat i noget centralt med sin kritik. Skal den tages helt alvorligt, kunne man jo forestille sig, at han selv startede med at forsøge at bremse omtalte udvikling på Det Berlingske Hus’ eget hovedmedie.
Berlingske er nemlig et godt eksempel på et mainstreammedie i venstrefløjs-journalismens vold – ovenikøbet officielt et konservativt og borgerligt et af slagsen. Selv om avisen forsøger at manifestere sig gennem mangesidige – og i den politiske sammenhæng ofte fortjenstfulde eksterne indlæg, foruden via – til tider – borgerligt befæstede ledende artikler. Men i den almindelige, brede avisindsats er også Berlingske klart præget af det journalistiske venstrefløjs-kompleks.
Således har bladet helt kapituleret for den politisk korrekte “klimakamp”. Al relevant kritik er fejet af bordet, kritiske bøger omtaler ikke osv. Alene indlæg fra Bjørn Lomborg optages nu og da (for han har jo også sværget sin tro på CO-2-aksiomet).
De “danske børn” i syriske flygtningelejre er et benyttet påvirkningstema i avisen. De stakkels 19 “danske børn” bliver i henhold til “eksperter” traumatiseret, hvis de bliver adskilt fra deres mødre. Forfærdeligt, og andre relevante aspekter af den sag drukner. Pigtrådshegnet, Danmark sender til Litauen, kan i henhold til “eksperter” skade mennesker alvorligt; det var nok trods alt mere humant med et klatrestativ i stedet for, må man forstå.
Berlingske har som bekendt en særlig gravergruppe af journalister. Hidtil har den stort set kun “gravet” i forhold med Danske Bank, Mærsk o. lign. Mange andre muligheder for “gravearbejde” findes: F.eks. i det kommunistiske dynd under EL, vedrørende en række helt eller delvist offentligt finansierede aktiviteter og organisationer med deciderede venstrefløjssympatier (f.eks. Journalisthøjskolen), den offentlige sektors umættelige pengeforbrug og bureaukratiske forstening. Men den slags ønsker venstrefløjs-journalisterne selvfølgelig ikke at beskæftige sig med, og da slet ikke for alvor at “grave” i.
Der ville ellers være nok at tage op også for Berlingske.