Det kan i sig selv være svært at forstå, hvorfor det er så vigtigt for Danmark i 2025-26 at blive medlem af Sikkerhedsrådet i det korrupte FN. Endnu sværere er det dog at begribe, hvorledes den forulykkede venstremand Kristian Jensen frem for ellers dygtige professionelle diplomater skulle være egnet til at arbejde som særlig ambassadør med henblik herpå.
Nemt at se er det derimod, at man ved denne disposition åbner ny karrierevej for udrangerede og forsmåede politikere. Da Jensen netop er venstremand, ser det jo heller ikke umiddelbart ud som en ny vej for socialdemokratiske levebrødspolitikere.
Måske bliver den næste af jensen-slagsen heller ikke en afdanket socialdemokrat. Længe har der således verseret rygter om, hvad Pernille Skipper fra EL mon nu skal tage sig til, da hun har afgivet ledelsen og i øvrigt ved næste valg falder for partiets rokeringsregler. I forvejen har tidligere koryfæer fra EL opnået vellønnede stillinger og placeringer i diverse “upolitiske” organisationer. Noget må vel være i vente til Skipper?
Hun har som bekendt holdt hånden under den siddende regering, og hun er ovenikøbet jurist og har stor erfaring fra Gymnasieelevernes Sammenslutning. Hun er jo også en slags kommunist, så det ville da være en super-idé at gøre hende til en panda- og forståelsesambassadør i forhold til netop Kommunist-Kina, der så nemt bliver stødt over kritik. Måske kunne også en post som særlig udsending til det kinesiske, magtfulde kommunistparti komme på tale? Mulighederne er legio.
I så fald var jo også to ikke-socialdemokrater til at begynde med eksporteret ad den nye vej. Banen ville herefter være fri til en lind strøm af ægte partifæller. Ligningen går op.