“Flygt min ven, bort til din ensomhed! Jeg ser dig bedøvet af store mænds støj og stukket af de små brodde”.
Ordene er ikke mine, de er den tyske filosof Friedrich Nietzches. De stammer fra et af de mest kontroversielle værker fra slutningen af det 18. århundrede, “Således talte Zarathustra”. Kan ikke anbefales og prises nok. Tungt, men vederkvægende for en rejselysten sjæl.
Eviggyldige tanker om tidens ånd og dets udøvere. Ofte omtalt som fluerne på torvet. Mere rammende kan man ikke titulere gøglerne på torvet, de skuespillere, der kalder sig folkets udråbere. Politikere uden sjæl. Fulde af ånd turer de frem, men kun sjældent har de åndens samvittighed.
I morgen har politikerne en ny tro og i overmorgen en ny igen. Hurtige er deres sanser, lige som folkets, lette til at skiftes og ændres. En sandhed, som kun smutter ind i fine øren, kalder de en løgn, og intet. Højtidelige gøglere er politikerne, som turer frem. Øjeblikkets herrer er, hvad de er. Snart er de glemt, som gårsdagens sne efter at barometeret er vendt.
Hvis du er sandhedens elsker, så gør aldrig disse fluefangere til dine følgesvende. Følg dine egne stier. Langsomme er alle dybe brøndes oplevelser, kun de få udvalgte i ens tid er umagen værd at lytte til. Som regel er de nye værdiers opfindere ikke at finde på torvet. Der hvor luften er stærk og karsk skal du flygte til. De små og de usle venter kun på at kaste landet i grams. Kan de selv sole sig i berømmelse for en stund, har de udlevet sin mission i livet. Dit lod er ikke at være fluefanger. Dit lod er ikke at blive fanget i et edderkoppespind.
Lad det være en Rosa Lund, lad det være en Sofie Carsten Nielsen i jagten på korttids berømmelse i kampen for at trække IS-yngel til riget eller en statsminister, der har slået følgeskab med frygten selv. Deres tid er afmålt. Dit blod og landets fremtid er det, de higer efter at suge næring af. Blodløse sjæle er, hvad de er. Giftsnoge for rigets vellevned. De logrer for vælgerne, men bag dem gemmer sig deres feje klogskab.
De milde sjæle falder for deres rænkespil, dem som mangler sans for tidehverv, tiden og ånden mellem de generationer, der har skabt landet. Hvis de åndløse politikere belønner dig, er det altid med en bagtanke om at kunne kontrollere og styre dit liv endnu en tid. Vogt dig altid for tidens gøglere og fluernes summen på torvet.
Socialismens mantra er at indfange pøblen. Således også i vor tid. At tænke sig, al den summen omkring en statsminister, hvis fremmeste våben er frygt. Dygtigt forstår hun at udmanøvrere en opposition, der syvsover sig gennem sin vagt på tinge. Hendes prædiken om sammenhold, om, at vi alle er ligemænd, klinger hult. Vil du være ligemand med pøblen? De store foragtere af magtmisbrugere, de store tænkere blev ikke undfanget blandt skuespillere. Tidens slikvorne, falske profeter på torvet har kun et mål, det er at blive herrer over menneskeskæbner, også over din skæbne, dit liv.
Falske profeter udgør truslen mod nationens fremtid, mod din fremtid, og mod dem, som besidder det sjældne mod. De sjældne, der ser afgrunden, og griber afgrunden som var de ikke skabt til andet. Myrekrybs hensyn har aldrig skabt rigets karakter. Magt og klarsyn fri for en af jagt på selvpromovering, det er hvad gør de sjældne politikere til lederne af det rette stof. Dem som ikke tøver, når Danmark kalder. Må tusmørket lægge sig over tidens dødsprædikanter, tidens samvittighedsløse sjæle. Må et gyldent daggry til gengæld vise sig for dem der griber om afgrunden, men gør det med ørnekløer. Thi deres er riget, magten og æren i al evighed. Amen.