Regeringen med minister Tesfaye er “ærgerlig” over, at den Europæiske Menneskerettigheds Domstol har underkendt Danmarks nægtelse af at give asylanter på midlertidigt ophold adgang til familiesammenføring i 3 år.
Det er en bombe mod den danske “udlændingepolitik” osv., hedder det i de ligeledes alarmerede medier. Hvad regeringen nu vil gøre, er uklart. Minister Tesfaye simulerer altså i hvert fald at være utilfreds.
Men denne gordiske knude kan dog hurtigt og nemt løses op: Danmark skal naturligvis umiddelbart ophæve inkorporeringsloven, som ophøjer den europæiske menneskeretskonvention til dansk lovgivning. Landet kan samtidig udtræde af samme konvention (og måske derved risikere at forlade Europarådet – et næppe følbart tab!) og bekvemt i samme manøvre få indstillet al offentlig økonomisk støtte til det politiserende danske menneskeretsinstitut.
Hvad nøler de dog for? Selv den mere eller mindre elendige “blå” opposition ville vel støtte et sådant skridt? Og Danmark vil som bekendt gerne være et “foregangsland”. Naturligvis er det dog i vor feministiske nutid helt ukorrekt at betegne det som en “manddomsprøve” for Tesfaye eller regeringen. Undskyld min sproglige armod, men kyndige folk kan sikkert finde et bedre substantiv for denne store prøve. Uanset navnet er det imidlertid væsentligt, at landet består den.