Tænketanken CEPOS har for nylig lanceret et forslag til en dansk skattereform. Den får ellers ikke for lidt i CEPOS’s egen markedsføring af planen. Der er tale om “Århundredets Skattereform”, hedder det. Mere vidtgående end reformforslag fra partier og interesseorganisationer, hvor ellers LA og NB har vovet sig frem med det mest ambitiøse.
Forslaget fra CEPOS virker gennemtænkt. Det indeholder mange detaljer, der ikke skal gennemgås her, men kan læses på Tænketankens hjemmeside.
Kort fortalt vil reformen indføre en 37 pct. flad skat på lønindkomst, bl.a. ved at fjerne arbejdsmarkedsbidrag og topskat. Selskabsskatten sænkes til 12 pct., mens der indføres en flad skat på 25 pct. på aktie- og renteindkomst. Derudover foreslås en række afgifter afskaffet, og afgifter på el, cigaretter og spiritus reduceres. Samlet er der tale om skattelettelser for 140 mia. kr.
Det hele foreslås finansieret – ud over gennem ændret adfærd og tilbageløb – via det såkaldte råderum samt reformer af indkomstoverførsler, foruden ved besparelser på jobcentre og erhvervsstøtte, ligesom folkepensionsalderen forhøjes med 1 år.
Der er som nævnt tale om et detaljeret og omfattende reformforslag, der i henhold til CEPOS’s beregninger vil kunne løfte beskæftigelsen med 130.000 personer og øge BNP med godt 15o mia. kr.
Det vil stensikkert aldrig blive gennemført, ja, slet ikke noget i den retning. Ikke fordi der samfundsøkonomisk ikke vil være gode grunde for en sådan reform til nedbrydning af det offentlige bureaukrati og i det hele taget aflusning af den helt forvoksede offentlige sektor. Men en sådan reform ville jo være i eklatant strid med det socialdemokratiske mantra om, at lavere skatter giver mindre “velfærd”, en tankegang, der også har vundet indpas i de “blå” partier (især DF er hårdt ramt, men også VK har en rem af huden). At lavere skatter og afgifter i sig selv forøger befolkningens velfærd, er således ikke gældende lære i de kredse. Og det hjælper nok ikke, at CEPOS kan anføre, at selv efter den foreslåede reduktion i skattetrykket, vil dette være højere end i Norge og Holland. Lettelser til alle familietyper, hedder det, men det går jo slet ikke, når “velfærden” nærmest definitorisk kun kan bestemmes via den offentlige sektor.
Tænke sig også, at CEPOS – mere i småtingsafdelingen – vover at foreslå, at fradrag for fagforeningskontingenter og for gaver til almennyttige foreninger samt DIS-ordningen i søfarten afskaffes. Et kæmpebrøl af protester ville hurtigt være på vej, hvis det forsøgtes at realisere den slags politisk ukorrekt tænkning.
Fattigdommen i ambitioner og forestillinger fremgår med stor tydelighed, når man sammenligner med det næsten samtidige reformudspil fra den selvpromoverede Frelser og Forsoner i dansk politik, Lars Løkke Rasmussen, og partiet Moderaterne. Her foreslås eksempelvis mangedobling af jobfradrag, en ny velfærdsopfindelse kaldet værdighedsydelse og en top-top-skat på de “rige”. Og desuden vil Løkke-reformatoren skam forhøje cigaretprisen til 100 kr. pr. pakke, medens CEPOS altså vil nedsætte også den afgift. Med Løkke får købmændene i grænsehandelen, smuglere og andre lyssky mellemmænd altså noget af glæde sig til!
CEPOS’s skattereform har ingen gang på den danske jord. Dertil er den alt for samfundsøkonomisk fornuftig og politisk ganske ukorrekt.