Kære danskere
Året der gik, 2020, var på alle måder et uforudsigeligt og skæbnesvangert år. Da jeg holdt nytårstalen for et år siden var der nok ingen af os, der havde kunne forudse, hvad vi gik ind til.
Fra og med den 12. marts har vores verden og verden ude omkring os været forandret til ukendelighed. Corona pandemien har på alle måder været den dominerende faktor i forhold til indskrænkninger i vores sociale kontakt med hinanden, men også i forhold til den tilbagegang i den økonomiske vækst vi har set verden over.
Også her i Danmark. Landet var i en periode frem til juni lukket ned for alle former for aktiviteter. Skoler har været lukket, offentlige institutioner været helt eller delvist varetaget via hjemmearbejdspladser, og private virksomheder har tilsvarende skulle varetage opgaverne på samme måde i det omfang, det har været muligt.
Regeringen og Folketinget blev enige om at igangsætte økonomiske hjælpepakker for at afbøde de udfordringer som samfundsnedlukningen har betydet for i alt fra produktion til forretningsliv, servicefag, restauranter, koncerter og idrætsliv.
Den politiske enighed, der forelå ved corona-pandemiens begyndelse, holdt hen til i november måned. Regeringen besluttede sig som et ekstra tiltag, af hensyn til folkesundheden, at lade landets minkbesætninger aflive. Jeg vil gerne fremhæve, at ethvert skridt alene har været for at sikre mod yderligere smittespredning og mutationer i COVID-19. Det viste sig, at lovgrundlaget ikke gav dækning for regeringens og mit ønske. Det beklager jeg endnu en gang.
Hvad jeg heller ikke havde forudset var, at en del af regeringens parlamentariske grundlag, nemlig de Radikale valgte, at stemme for den mistillidsdagsorden som Nye Borgerlige fremsatte i Folketinget, og som kom til afstemning den 10. december. Det betyder, at Danmark og danskerne her på den anden side årsskiftet skal ud til et nyt folketingsvalg, da Folketinget udtrykte sin mistillid til regeringen i al almindelighed og mig som statsminister i særdeleshed.
Samtidig blev det fra Folketinget besluttet, at lade en kommission undersøge, om der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod mig, fødevareminister Mogens Jensen og 4 andre ministre. Det er en helt ny og for regeringen og mig selv uvant situation at komme i.
Jeg ser fortrøstningsfuldt frem til de eller den konklusion, som kommissionsformand, højesteretspræsident Thomas Rørdam, måtte komme frem til. Kommissoriet og det undersøgelsesgrundlag, der skal klarlægges er, om det kan lægges til grund, om vi ministre har handlet i overensstemmelse med de pligter, der følger af ministeransvarsloven set i forhold til beslutningen om at lade landets minkbesætninger aflive.
Der er for landet tale om en parlamentarisk krise i og med, at jeg som leder af landets største parti, Socialdemokratiet, sammen med en række af regeringens ministre risikerer, at konklusionen peger på et ansvar, med det efterfølgende resultat, at en rigsret finder os skyldige i, at vi have overtrådt ministeransvarsloven.
Selv finder jeg såvel kommissoriet som udskrivelse af valg til sammensætning af nyt folketing for unødvendige og uheldige beslutninger for folkestyret, men et flertal i Folketinget har ville det anderledes. Det må jeg respektere, og tage til efterretning.
Folketingsvalget er udskrevet til tirsdag den 19. januar, hvor danskerne skal til stemmeurnerne. Valgkampen er som bekendt allerede igang. Jeg vil ikke foregribe begivenhedernes gang, da det vil være upassende, at bruge min nytårstale som valgtale, men jeg vil blot pointere, at jeg også med sindsro ser frem til udfaldet af valget.
Her må I danskere på demokratisk vis forholde jer til det og de emner, som I hver især finder relevante, at de enkelte partier skal repræsentere jer i forhold til. Her under navnlig det som udløste valget, spørgsmålet om regeringens og de implicerede ministres håndtering af mink-sagen.
Trods de mange udfordringer, som også det nye år synes at ville bringe, vil jeg ønske alle et godt og lykkebringende 2021.