De relevante dagsordener
Hvis de landsdækkende medier i den vestlige verden forstod deres ansvar bedre i forhold til presseetisk nuanceret nyhedsformidling, ville de daglige overskrifter se anderledes ud end tilfældet er. Når man notorisk ved, at hovedparten af al personfarlig kriminalitet begås af gerningsmænd med anden etnisk herkomst, var det så ikke passende at sætte spørgsmålstegn ved, om integration overhovedet er svaret på de tiltag, som 3 ud af 4 politikere vælgere at afsætte midler til? Var det ikke rimeligt at forholde sig kritisk til mainstream-politikerne?
Var det ikke passende at sætte dagsordener om, hvordan fremtidens Europa kommer til at se ud med den udvikling, som mainstream-politikerne styrer os mod? Macron, Merkel og lignende bløde ledertyper vil bringe borgerkrige til Europa i fremtiden. De kulturelle og religiøse spændinger vil eksplodere på et tidspunkt. Trods uddannelse og indsigt fra journalisterne vælger man at vende det blinde øje til kikkerten og undlade at sætte spørgsmålstegn ved politikernes gøren og laden. Og de medier der gør det, er pr. definition fælt højreorienterede og nationalistiske. Stereotyperne fastholdes for at fremhæve, hvem der er på rette vej, og hvem der er på afveje. Der foreligger fascistoide grundsyn i hhv. islam og nationalsocialisme. Hvorfor er det så højreorienteret at kritisere islam? Det har vel aldrig været højreorienteret at kritisere nazisme? Eller kristendommen for den sags skyld?
Vælgerne forledes til at forholde sig passive, når medierne luller dem i søvn i troen på, at der ikke er noget i gære i de europæiske byer med hensyn til islamisering, intolerance, organiseret kriminalitet og overgreb fra mellemøstlige og afrikanske migrantgrupper. Medierne stigmatiserer patrioter som nazister, hvis man som i Pegida- eller Generation Indentitær-sammenhæng vælger at sige fra over for udviklingen. Østeuropæerne har som bekendt en noget mere håndfast tilgang. Se til Ungarn og Polen.
Var det ikke mere passende at opstille nye og mere fornuftsprægede dagsordener om repatriering og hjemsendelser af migranter, der er uden selvforsørgelse? Hvorfor skal det betragtes som fremmedfjendsk at stille krav om selvforsørgelse som krav for som migrant at kunne få fortsat opholdstilladelse i de europæiske velfærdssamfund? Hvorfor diskuterer pressen ikke på lederplan om det fornuftige i, at man i Danmark afsætter 33 milliarder årligt til integration, når alle andre end de venstreorienterede ved, at pengene er spildt, før de bliver givet ud?
Hvorfor diskuterer medierne ikke det forhold, at ældre borgere, som har bidraget til velfærdssamfundets opbygning, ikke får tildelt de midler, som kernesunde migranter modtager, alt imens de begår kriminalitet uden i øvrigt at blive udvist? Man spørger sig selv, om der ikke findes en underliggende dagsorden, et netværk og et spin mellem de politiske grupperinger på rød fløj og redaktionsgangene i blad- og mediehusene. Meget tyder på det, siden forfordelingen nyhedsmæssigt er så skæv.
Hvornår har DR og TV2 bragt nyhedsformidling, som ikke har været mikrofonholderi for det Radikale Venstre eller Venstre for den sags skyld i og med, at Jakob Ellemann-Jensen er en håbløs globalist og holdningsløs narrehat? Som en opfølgning på programmerne om “Moskeerne bag sløret” ville det have været i overensstemmelse med god presseetisk journalistik konstant at bide det konservative, dogmatiske og intolerante islamiske miljø i haserne, og forlange ændringer i de rigide holdninger, de har til de frihedsrettigheder, vi betragter som hævdvundne. Men i mainstreammedie-sammenhæng bringer man hellere de få solstrålehistorier om migranter end det billede, der er det reelle i forhold til, hvordan det er gået med den manglende indordning under danske regler og vaner.
Hvorfor forholder medierne sig ikke kritisk til, at de Radikale og Enhedslisten ukritisk søger støtte fra bundkonservative ghetto imamer til at fiske stemmer fra det muslimske miljø, når man notorisk ved, at kernen i den Radikale politik er kønnenes ligestilling og retten til at tale, skrive og udtrykke sig frit? Hvis den tidligere nazi-leder, Johnny Hansen, havde været pakistansk muslim, så havde Morten Østergaard sikkert ikke følt sig for fin til at tage en selfie med ham, og lægge den ud på sin Facebookvæg.
VIDEO: PET nægter at beskytte Paludan – han er “for besværlig”
Hele det feministiske segment fra 1970’erne på venstrefløjen har solgt ud af alle hylder til fordel for at pakke det muslimske miljø ind i vat. Hvor er skuespilleren Anne Marie Helger og alle de gamle rødstrømper at finde fra 1970’ernes rædselskabinet? Der findes ikke en mere repressiv og patriarkalsk tilgang til livet end den islamiske. En religion som dækker den største menneskegruppe på jorden kan næppe siges at være offer for noget som helst. Men, den er fredet i klasse A, fordi dens udøvere er mere solbrændte end de fleste, der sidder på lægterne når FCK spiller kamp mod Brøndby.
Det er endnu ikke gået op for mainstreammedierne, at der ikke findes et eneste velfungerende og harmonisk, demokratisk muslimsk samfund. Det er endnu ikke gået op for mainstreammedierne, at det er koranen, der blokerer for, at et sådan samfund bliver skabt. Sidst, men ikke mindst er det ikke gået op for mainstreammedierne, at enhver form for islamisering af vores egne samfund betyder et farvel til en af grundpillerne i det demokratiske samfund, vi har opbygget. Hvorfor skal vi nordboer være modtagelige for noget, der har fundet sin oprindelse i sandstorme syd og nord for Sahara for 1500 år siden? Synd at den danske lørdagsunderholdning med Ulf Pilgaard ikke kunne få en revival. Der er rigeligt at lave satire over.
Til gengæld vil blot et overfladisk kendskab til koranen bringe en til at forstå, hvorledes muslimer skal følge den rette vej for at opnå indflydelse og overtage kontrollen med de vantros samfund. Følg anvisningerne ved bl.a. at simulere at være offer, når man bliver mange nok, stil så krav, og til sidst overtag så kontrollen. Analfabeter i det muslimske samfund ved det. Mediefolk med lange uddannelser er til gengæld helt blanke. Her af årsagen til en stor del af den fake news-dækning, vi udsættes for. Den indbyggede modsætning mellem islamisk, kulturelt baseret voldsparathed og den dialogprægede kultur, vi selv har udviklet, den forskel indgår ikke som et parameter i tilgangen til at beskrive virkeligheden omkring migranters indvirkning på dagligdagen i Europa i 2020.
Som etnisk minoritet er man pr. definition offer i pressesammenhæng, hvis noget går galt i forhold til en konflikt med myndigheder eller etniske europæere. Der findes altid en undskyldning begrundet i kulturelle forhold om, at det pigebarn, der blev voldtaget af migranter, blev voldtaget, fordi hun havde givet samtykke til at dyrke sex med en hær af somaliere på en trappeopgang. I bogstaveligste forstand sort snak, men hvorfor bringer samtlige svenske medier, hvor det verserede, ikke historien på forsiden efter de pågældende blev frifundet på bevisets stilling?
Det var jo ikke kun et angreb på en enkelt kvinde, det var et overgreb på alle kvinder. Medierne generelt i Europa har helt glemt den opgave, det er at forsvare grundlæggende principper i samfundsstrukturen og i vores kulturelle hensyntagen til hinanden. Medierne optræder som fjender af folket og læserne, og som talerør for at dække over eller bortforklare forbrydelser. Hvis respekten for medierne er faldet, burde journalisterne gå ud og se sig selv i spejlet for at finde årsagen.
Al snak om æresrelaterede forbrydelser, kvindeundertrykkelse og mandsdominans fra et islamisk helvedes samfund bliver nedtonet. Tænk, hvis der fortsat fandtes grupper af etnisk hvide europæiske mænd, der dogmatisk undertrykte kvindekønnet og kaldte til bøn for udskamning eller stening af anderledes tænkende, så skulle mainstreammedierne nok reagere. Man har indtryk af, at der indtages valium i morgenkaffen på redaktionsmøderne på de førende medier.
Konklusion
Bundlinjen i forhold til udviklingen i mediebilledet er, at der inden for de næste 10 år vil komme et udskillelsesløb. Store dele af det mediebillede, vi kender, vil forsvinde. De trykte medier vil være en saga blot. Hermed vil den daglige nyhedsformidling ske via netmedier som f.eks. 24NYT. På tv-siden vil den manglende objektive dækning og den manglende presseetiske formidling give så meget bagslag, at medier som CNN m.fl. vil blive valgt fra. Det bedste eksempel på mainstreammediernes begyndende forlis var vælgernes valg af Trump som præsident. Det er endnu ikke gået op for fake news-medierne, at valget af Trump lige så meget var et fravalg af mediernes politiske korrekthed. Vi har fået nok.
Trump blev valgt, ikke i kraft af mediedækningen, men på trods af den fake news-dækning, amerikanerne blev udsat for. At Trump er anderledes end nogen andre end de foregående 44 amerikanske præsidenter er givet, men tiderne vi befinder os i er heller ikke som under nogen af de forudgående 44 tidligere af slagsen. Udskamning og fordrejning af begivenheder og nyhedsorienteringer vil være den achilleshæl, medierne bliver ramt på. Igen erindres med lidt omskrivning den tidligere præsident Abraham Lincolns berømte ord om, at man kan narre en del af befolkningen en del af tiden, men ikke hele befolkningen hele tiden.
Som Bob Dylan sang i 1960’erne “The times they are a changing”, så vil pendulet svinge til fordel for en beskrivelse af virkeligheden og til skade for den kunstig skabte mediebeskrivelse. Sandheden om virkeligheden finder altid vej, lige som vand, sandheden om virkeligheden vil og må altid får det sidste ord. Historiens pendul svinger frem og tilbage, men fælles for historiens gang er, at den har det med at gentage sig. I 1960’erne svingede pendulet fra en konservativ tilgang til en mere frisindet. Frisindet forsvandt med prædiken om mangfoldighed, globalisme og dogmatik om alle kulturers ligeværd.
Det er et fascistoidt livssyn, pressen prædiker, der ikke tillader holdninger, der afviger fra mangfoldighedsstandarden. Den holdning møder nu modstand. Det paradoksale er, at det er de nationalkonservative tænkere, medier, patrioter og politikere, der udfordrer de religiøst indstillede islamister og deres omfattende mediespindelvæv af medløbere og nyttige idioter. Det er et nødvendigt opgør, der skal tages med ensretningens magter og udøvere.
Opgøret skal ske i tråd med, hvad præsident Abraham Lincoln udtalte i sin berømte Gettysburg-tale: “For at sikre en ny fødsel af frihed under Gud, så vi fortsat har en demokratisk styreform, for folket og af folket, så vores styreform ikke forsvinder fra jordens overflade”. Man fristes til at sige: Amen.
May God go with the patriotic heroes of tommorow
– Klaus Ewald