Er der dog ingen ende på politisering og forsøg på misbrug af skatteydernes penge fra dele af de danske universiteter? Senest har “eksperter” således slået til lyd for tilførsel af flere midler til klima- og miljøforskning inden for humaniora. I 2019 tegnede humaniora sig således kun for 1 pct. og samfundsfag for 6 pct. af de samlede omkostninger til netop dette forskningsfelt, medens teknisk videnskab og naturvidenskab tog sig af henholdsvis 58 og 31 pct. og jordbrugs- og veterinærvidenskab af 3 pct.
En professor i forskningskommunikation ved Aalborg Universitet er bekymret over den situation, især på klimaets vegne vel at mærke. Fordi vi på den måde ikke bruger alle de ressourcer ordentligt, som vi har i videnskaben, siger han til Kristeligt Dagblad (KD). Den skæve fordeling af forskningsmidlerne afspejler en dybereliggende misforståelse af, at klimaproblemet overvejende skulle være et teknisk, naturvidenskabeligt problem. Det er det ikke, for det vedrører alle dele af det at være menneske. Vi må se 360 grader på klimaproblematikken, og den kræver større investeringer i humanistisk forskning, erklærer “eksperten “.
Det er dog ganske enestående: I forvejen har regering og folketingsflertal lagt op til en “klimapolitik” – som uanset årsagerne til mulige klimaforandringer – ikke vil få virkning på klimaet. Nu bør humaniora så også mobiliseres til at trække den vogn, der altså slet ikke kan køre. For humaniora skal angiveligt blive “missionsdrevet og handlingsorienteret”, hedder det.
Ønskerne herom får skam også støtte fra Dansk Magisterforening, og sandelig om ikke også en yderligere “ekspert” – en professor i bæredygtigt hverdagsliv ved Aalborg Universitet (stationeret i København) – bakker op. Forskningsminister Jesper Petersen har på den givne baggrund i en skriftlig kommentar til KD givet udtryk for, at klimaforskning skal “tænkes bredt”, og at der også er brug for humaniora og samfundsvidenskab.
Der er åbenbart kun svage grænser for galskaben. Humaniora, der længe har sjoflet traditionelle områder som tysk og fransk filologi, lingvistik samt andre sprogfag, men haft ressourcer til køns-, migrations-, hvidhedsforskning, pædagogisk psykologi (og omvendt) mm., øjner nok et nyt “forskningsfelt”. Måske nu grønhedsforskning? Og i forvejen er klimaforandringerne vel i øvrigt primært forårsaget af netop “den gamle hvide mand”? Så er den ged skam hurtigt barberet! At det hele er omsonst, er da ligegyldigt, og det skal nok blive spændende for ikke mindst de forskellige kryptokommunistiske venstrefløjsgrupper.
Som følge af politiske krav om at øge omfanget af uddannelsespladser uden for Hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og Odense, er humaniora i øvrigt allerede i søgelyset. Omtalt i Weekendavisen for nylig som “det akademiske offerlam”.
For at dæmme op for de unges valfart ind mod “storbyerne”, er uddannelsesinstitutionerne, herunder universiteterne, i de største byer nemlig politisk blevet pålagt at nedskalere studiepladserne her, så tusinder af unge med lyst og evne til at uddanne sig kan formås til at søge ind på studier, hvor de kommer til at bo andre steder, end de ellers helst ville. Inden nytår skal universiteterne komme med bud på, hvordan de vil skære eller udflytte 10 pct. af deres studiepladser i de fire største byer i forhold til optaget i 2019, ved en gradvis udfasning frem mod 2030. Gør de det ikke frivilligt, vil det ske via et ministerielt indgreb. Alene for Københavns Universitet er det beregnet, at det vil andrage ca. 1600 studiepladser.
I den proces kan det næppe undgås, at humaniora og samfundsvidenskab kommer i klemme. Dels fordi det er nemmere at flytte boglige forsknings- og undervisningsmiljøer end de mere apparatkrævende af slagsen, dels fordi dimittendledighed er størst og jobudsigter ringest især inden for humaniora.
Men den slags studerende kan da slet ikke trives i Herning, Tarm, Åbenrå, Stege, Bogense (hvor der formildende dog i forvejen er sprogfolk), eller hvor man nu ellers kan finde på at ønske nye “miljøer”. Og overhovedet ikke deres undervisere. Har man også tænkt på, at de berørte fag i høj grad er kvindefag, og at det altså primært er kvinder, der skal jages ud af de store byer. Sikken en brøler! Er det “ligestilling”? Hvad mon Kvinfo og kryptokommunisterne siger, når dette går op for dem? Det bliver givetvis et stort postyr. Derfor er det da også forståeligt, at humaniora mv. nu defensivt vil ruste sig som helt afgørende for “klimakampen”.
Universitetsmoradset vil efter alt at dømme være ufremkommeligt for institutionernes svage ledelser. Det kan kun gå galt.