Der er mange måder at voldføre en person og samfund på. I den første kategori hører hhv. kidnapningen og indespærringerne af de østrigske kvinder, Natascha Kampusch og Elisabeth Fritscl, til noget af det mest nederdrægtige, verden har oplevet.
Kampusch blev som 10 årig fanget af sin gerningsmand, Josef Priklopil, og holdt som sexslave i 8 år i hans kælder, men Fritscl af sin egen far blev holdt indespærret i kælderen i familiens hus, alt imens hun blev seksuelt udnyttet og fik 7 børn med ham.
I den kategori, der vedrører seksuel voldførelse af de vestlige samfund, som kan sammenlignes med Kampusch og Fritscl, der befinder vi os lige nu.
Normaliteten er taget som gidsel på samme måde som de stakkels kvinder, blot på en mere verdensomspændende baggrund. Se blot til åbnings ceremonien fra OL, hvor seksualisering og ironisering over kristendommen var sat i højsædet. Men ikke et ord om islams gebrækkeligheder af mangfoldighedsmæssige hensyn.
De vestlige moralbegreber udspringer alle af de kristne grundsætninger kombineret med lokale opfattelser. Tid og sted har forandret dem ud fra evolutionære og politiske observanser. Men, de er fundamentet for den verden, vi alle er sønner og døtre af.
Eksempelvis har forne tiders meget snævre og moraliserende opfattelser været blødt op over tid. Abortstridigheder i USA minder fortsat om, hvordan livet som gudgivet og helligt, skal holdes op mod retten til selv at bestemme over egen krop. Pornoens frigivelse herhjemme af en ovenikøbet konservativ justitsminister Knud Thestrup i 1969 blev også anset som et klart brud på gængse kristne normer og moral opfattelser.
Når det er sagt, så er det vand ved siden af, hvad vi i den vestlige verden bydes af samfundsopløsende norm og moralflugtsbegreber i 2024. Og når jeg går så vidt som at sammenligne det med, hvad enkeltpersonerne Kampusch og Fritscl blev udsat for, så er det i fuldt alvor.
Det interessante er, at finde ophav, årsag og virkning af tidens trend i retning af opfattelse af kønsidentitet, semantisk, dvs. sproglig omkalfatring og censur af, hvad man kan og navnlig ikke må sige. Den politiske korrektheds omklamring af den vestlige verden. Hvor kommer den fra, hvad er dens ophav og hvad er hensigten? Og sidst, men ikke mindst, helt overordnet, er tidens trend udsprunget af en dybere plan, og hvad bunder den så i?
Den biologiske opfattelse er, at det hhv. mandlige og kvindelige køn kan defineres gennem de kønskromosomer, de er opbygget af, det genotypiske i kombination med det fænotypiske. Dette bekræfter blot den bibelske opfattelse af det guddommelige i, at kvinden blev skabt af mandens ribben. De sidste 10 års opfattelse af, at der findes 72 køn og begreber som non binære, bygger alene på følelsesmæssige begreber. Men, evnen til selviscenesættelse og til selvpromovering er enestående. Anormalitet bliver mainstream, normalitet omforandres til en subkultur. Medierne, der ofte er ejet af globalistiske ejerkredse, fremmer forståelsen for anormaliteten.
Som nationalkonservativ må jeg betragte det som nonsens, at der skulle findes andet og mere end mænd og kvinder. Og at andre køn end kvinder skulle kunne føde børn. Alt andet beror på enten kønsoperationer, biologiske mutationer eller afvigende seksuelle opfattelser.
Begrebet NWO, eller New World Order, betragtes som konspirations teoretisk, hvis det ikke lige udspringer af munden på eksempelvis amerikanske præsidenter, som har givet ophav til begrebet “En ny verdensorden”, uden at jeg vil fortabe mig i hverken Woodrow Wilsons eller Franklin Roosevelts udlægninger. Dem kan man selv søge på, men påfaldende er det, at hele det nuværende verdensomspændende spektrum af identitetsmæssige, moralske og sproglige opfattelser udspringer af marxistisk funderede maksimer.
Det autoritære, det intolerante og det verdensomspændende bunder i al sin enkelthed i Karl Marx’ køkkenhave af, hvordan den socialistiske internationale endeligt kan få gjort kål på de borgerlige, kristne dyder en gang for alle.
Den krydsvirkning over til Aldous Huxleys værk “Brave New World’, “Fagre ny verden”, lægger de sidste brikker i puslespillet. Et lille indblik i, hvad det er verden gennemgår p.t., og som kun vi nationalkonservative forstår, giver et heldækkende billede af den dystopiske verden, som tegner sig forude. Det er en verden, som omfatter central styring af alt andet end demokratiske kræfter. Det er Deep state-forgreninger, der bestemmer over både befolkningsudskiftning og befolkningsreduktion. Marxismen og Deep state har gjort fællessag.
Huxleys verden udspiller sig i London i år 2540. I min optik kunne det ganske givet blive i indeværende århundrede. Huxleys verden syner som følger taget fra Wikipedia:
“Alle børn udklækkes i reagensglas på fødselsanstalter og rangeres efter arveanlæg, intelligens og fysik i 5 kaster navngivet fra det græske alfabet – fra alphaer (højeste og mest intelligente) til epsiloner (laveste intelligens og fysik). Forældre i nutidig forstand findes ikke, og ord som ’moder’ og ’fader’ betragtes som stærkt upassende og vulgære.
Efter at være kommet ud af flasken opfostres børn af plejepersonale og indoktrineres via hypnopædiske læresætninger (indoktrinering under søvn) og metoder til at hade alt, hvad der er naturligt, og elske alt, der er kunstigt fremstillet. Dybere følelser, såsom kærlighed, sorg og forelskelse, forsøges undertrykt til fordel for flygtige glæder i form af erotik, spil, følefilm og det opiumslignende stof soma. Promiskuitet opmuntres fra en tidlig alder, og længerevarende forhold anses for stærkt upassende, ligesom isolation, individualitet og kritisk tænkning.
Det afsløres senere, at disse forhold tjener til at sikre verdenssamfundets stabilitet.”
I rest my case ( klummeskribentens egen tilføjelse)