Hvad mange sikkert ikke er klar over er, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i december 2018 som statsminister underskrev en FN-aftale/konvention på Danmarks vegne om migration i den Nordafrikanske by Marrakech.
Aftalen er i princippet ikke forpligtende for Danmark, men 23 gange nævnes ordet forpligtende i forhold til medlemslandene. Lande som Polen, Ungarn, Slovakiet og USA undlod at underskrive, da holdningen var og er, at det ville betyde en øget migration, da også økonomisk migration anses som værende en menneskeret.
Intetsteds i aftalen står der anført noget om de oprindelige medlemslandes befolkningers rettigheder. Alt drejer sig om den migration som udspringer fra Menapt-landene, dvs. landene i Mellemøsten og Afrika. Hermed også de lande, som nærmest for 100% vedkommende har muslimsk baggrund.
Aftalen indeholder en moralsk forpligtelse til at fremme flerkulturel forståelse og bekæmpe enhver form for diskrimination af andre kulturers religion og traditioner. Det indebærer også en forpligtelse til at støtte interne nationale tiltag til fremme af flerkulturel anerkendelse, og til at forberede etniske unge på en fremtid med en blandet kultur og etnicitet.
Alt sammen meget smukt, hvis det ikke indebar det, der på sigt også af lovgivningsvejen vil skulle bane vej for en total omlægning af dansk kultur og egenart.
Islam vil i kraft af den igangværende befolkningsudskiftning få et dybere og dybere fodfæste ikke kun i Danmark, men i hele Vesteuropa.
Med tanke på det billede, der har tegnet sig historisk af, hvilken vej kristendommen gradvist, men sikkert er blevet udfaset i netop Menapt-landene, så kræver det ikke en doktorgrad i raketvidenskab at forudsige, hvilken fremtid Vesteuropa og Vesteuropas nuværende og fremtidige befolkninger går i møde.
Det bliver en hverdag, som i Ægypten med nedbrændte kirker, som koptiske kristne ikke må genopføres. Det bliver en hverdag som i Tyrkiet, hvor kristne missionærer opfattes som terrorister. Det bliver en hverdag som i Pakistan, hvor kristne piger bortføres, tvangsgiftes og tvangkonverteres. Slutteligt bliver det en hverdag som i Saudi Arabien, hvor kristendommen helt forbydes.
Løkkes udsalg i form af at ville forbyde koranafbrændinger er derfor en konsekvens af, hvad han i december for 5 år siden forpligtede Danmark til at indstille sig på. Han er en mand af konsekvenser, men han er også en mand, og en politiker, der ikke kun er farlig for det frie vestlige samfund, men som er som gift i en smuk dansk skovsø.
Løkkes snak om ytringsfrihed er en gang bragesnak for at nedtone pressens og kritikernes udsagn om udsalg af danske værdier.
Under overfladen, og det mindre en fingernegl nede, ligger Løkkes reelle intention om at få Danmark til at indstille sig på islamiske betingelser i det FN-regi, som i overvejende grad styres af de pengestærke olielande. Heraf baggrunden for Marrakech-aftalen om øget integration mellem Europa og Mellemøsten/Afrika.
Vær ikke i tvivl om, at Løkke mener det alvorligt, når han siger, at koranafbrændingerne skal stoppes. Men vær heller ikke i tvivl om, at det intet har at gøre med Danmarks sikkerhed. Det har at gøre med i første omgang den moralske/juridiske forpligtelse, han har bundet os alle sammen op på i Marrakech.
I anden omgang har Løkke fastsat udløbsdatoen for det Danmark, du og jeg elsker. Hans forræderi overgår, hvad Vidkun Quisling udsatte nordmændene for i Norge under besættelsen. I min optik burde han stilles for en rigsret og dømmes for landsforræderi efter de helt tunge bestemmelser. Og få en straf, der var i overensstemmelse hermed. Hernæst burde det være en statsretlig forpligtelse, at Danmark udtrådte af Marrakech-aftalen. Hellere i dag end i morgen.
Problemet er blot, at ingen af Folketingets partier har gjort indsigelser mod Danmarks tiltræden. DF forsøgte, men for sent. Jeg ved det, for jeg var selv med på sidelinjen.
Så da Danmark sov, sneg slangen sig ind i paradiset. Døren til Danmark blev til gengæld åbnet af en udenrigsminister vi dagligt må udsættes for. Udstil ham derfor for det han er. Amerikanerne har et rammende udtryk: An enemy of the state.