Man fristes til at tro, at den politiske næstekærlighed mere er en ulykkelig kærlighed til politikerne selv. Hvordan kan man eksempelvis have næstekærlighed til palæstinensere, som helt uhindret sværmer på gader og stræder i Europas byer for at påkalde sig opmærksomhed? Hvis man ikke er klar over det, så er det en intimidering det segment står for, som kun er et forvarsel om, hvad der venter af islamisk voldsparathed og underkuelse af os etnisk europæere fremover. Vi har alt for længe fundet os i alt for meget i mangfoldighedens hellige navn. Tænk, hvis vi teede os på samme måde i deres hjemlande?
Politikerne, og navnlig ministrene, er sat til at tjene folket, og alligevel tjener de mere tidens sager og klimaspøgelser mere end de vælgere, der havde regnet med et loyalitetsbånd mellem politikerne og folket selv.
Politikerne vil hellere end gerne løbe efter nutidens tendenser i stedet for at varetage den basale opgave med at sikre vælgerne mod udplyndring og undergravelse af landets sikkerhed fra mellemøstlige, afghanske og afrikanske migranter. Grupper som helt oplagt kun er kommet hertil for at suge os tørre for den velstand, vi og ikke de, har skabt gennem generationers hårdt arbejde.
Den nuværende unge generation af etnisk danske og europæiske drenge og piger er stillet over for helt andre og mere skræmmende hverdags- og fremtidsudsigter end de selvgode politikere gør sig forestillinger om. Og det navnlig den seksuelle krænkelse af pigerne. Og vores egne drenge over for bandekriminalitet og knivstikkerier fra horder af ghetto-bøller af anden festlig herkomst.
Den uansvarlige, ulovlige tilstrømning af økonomiske flygtninge, forklædt under dække af politiske asylmotiver, har skabt en tredje generation af unge af anden etnisk herkomst, hvis voldsparate kulturelle baggrund langsomt, men sikkert spreder sin giftige brod ud over det ganske lands byer, gader, skoler, ungdomsklubber og diskoteker.
Fødselsraten for de fremmede vil fortrænge vores eget folk, og i stedet befolkningsudskifte indtil Danmark ligesom alle øvrige vesteuropæiske lande fremstår som 3. verdens samfund, vi tidligere kun har set på film og i fjernsyn. Og medierne bifalder, de står solidt plantet i et tankemæssigt Utopia, hvor løver kan græsse fredeligt ved siden af antiloper.
Det autoritære styre er ikke noget Europa kun oplevede under det 3. Rige, her var ønsket et germansk funderet Europa. Afløseren, det 4. Rige, er det styre, som udgår fra et globalistisk EU, og de støtter som det får fra marxismens og liberalismens internationale. Det er lige her og nu i din hverdag godt tildækket af et humanistisk røgslør for at gøre det venstre-fascistiske i tiden mere spiseligt.
Men, sæt ølse for og ølse bag pølsen dog bevarer sin smag, som min gamle forfatter ven, Erik Haaest (1935-2012), altid sagde. Ham er jeg meget skyldig åndeligt, uagtet vi ikke var enige om alt. Billedet nedenfor er fra vores første møde for 17 år siden.
Der vil dø endnu flere europæere i konsekvenserne af det nuværende 4. Riges styreform, her hvor globalismens pengestrømme følger den politiske korrekthed. Det være sig såvel den igangværende krig østpå, som nedbrydningen af nationalstaterne og de værdisæt, som de har været bygget op omkring i århundreder.
Nogen gange skal man nedbryde og fjerne helt for at kunne bygge op igen. Vores elitære, autoritære, globalistiske verdensorden, dens institutioner og dem der leder og fordeler den ikke mindst. Der vil uanset mediernes larmende tavshed flyde blod i fremtidens Europa, det er givet. Det hvad enten som følgerne af islamisk tvangskonvertisme, når den får lov at slå igennem, eller hvis europæere i tilstrækkelig omfang rejser sig og gør oprør mod den dystre horisont, der mere og mere tårner sig op.
Jeg håber på det sidste, da der ikke er nogen mellemveje tilbage i kampen om vores egen overlevelse. Men, dystopisk bliver det uanset hvad. Medmindre du altså fortsat tror på, at julemanden lander på din bopæl 24. december?
