Vores læsere har sikkert lagt mærke til Socialdemokratiets indvandrerkritiske retorik og spin, som har til formål at skabe det indtryk, at partiet er en udlændingepolitisk strammer, alt imens antallet af muslimer fra MENAPT-landene, der slår sig ned i Danmark, stiger langsomt, men støt.
Ifølge en opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet ligger Danmark på en 19. plads i EU ud af 27 på en liste over, hvor mange asylansøgere per indbygger de forskellige EU-lande modtager. Den lave danske placering på listen er logisk, idet de fleste muslimer søger asyl i middelhavslandene (Cypern, Italien, Frankrig og Spanien) samt Østrig, Tyskland og Storbritannien.
Ifølge Udlændingestyrelsen fik 1.403 personer fra Afghanistan, Syrien og Congo asyl i Danmark i 2022 (jf.. Tabel A.4: Opholdstilladelser meddelt i asylsager mv. i Udlændingestyrelsens brochure med overskriften ”Tal og fakta på udlændingeområdet 2022”).
Hertil kommer 593 ”midlertidige opholdstilladelser opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i medfør af lov nr. 2055 af 16. november 2021”. Man kan roligt gå ud fra, at kun få i denne kategori vil vende tilbage til Afghanistan. De fleste bliver i Danmark permanent.
Hvis det med de 1.996 muslimer, der fik asyl og midlertidige opholdstilladelser i Danmark i 2022, går som det er gået med de 6.000 tyrkiske gæstearbejdere i Danmark, der siden 1970’erne er blevet til 62.000 tyrkere, vil de 1.996 om ca. 50 år være blevet til ca. 20.000 muslimske indvandrere og efterkommere.
I den forbindelse skal vi fremhæve den slappe datadisciplin (eller måske deciderede talfifleri?) i Udlændingestyrelsens opgørelser.
I Tabel B.2 ”Familiesammenføringsansøgninger (ægtefæller/faste samlevere og børn)” er der nævnt ansøgninger fra Tyrkiet, Pakistan, Eritrea, Afghanistan, Iran – men ingen fra Syrien, Irak og Somalia??
I Tabel B.4 ”Familiesammenføringsafgørelser (ægtefæller/faste samlevere og børn)” er følgende lande nævnt:
Men tilbage til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som glæder sig over fortsat at ligge lavt på EU’s liste over asylansøgere. ”Udenfor de danske grænser er situationen en anden. Sidste år søgte mere end 950.000 om asyl i EU. Det er helt vilde tal, som viser, at vi ikke har kontrol med tilstrømningen. Det er uholdbart”, lyder det fra ministeren.
Tallene er så vilde, at Kaare Dybvad Beks ”vigtigste mål” er at hjælpe flere flygtninge bedre og samtidig ”få større kontrol med, hvor mange mennesker der kommer til Danmark”. Bemærk, at ministerens mål er at ”få større kontrol med, hvor mange der kommer til Danmark”. Det må betyde, at kontrollen med, hvem der i dag kommer ind i landet, ikke er stram nok.
Socialdemokratiet fremlagde i 2018 et udspil med henblik på at flytte asylmodtagelse til et tredjeland. Indtil videre er det blevet ved snakken. Men for at understrege Socialdemokratiets handlekraft gør Kaare Dybvad Bek opmærksom på, at den tidligere S-regering udbyggede i 2022 et samarbejde med Rwanda, da man besluttede at udstationere to diplomater i hovedstaden Kigali.
Der sidder altså to danske diplomater og lopper sig i Kigali for at demonstrere Socialdemokratiets ”handlekraft”. Virkeligheden er, at Rwanda-planen ikke er andet end bluff og sofistikeret spin, som aldrig bliver realiseret.
Folketingets lov, som muliggør modtagecentre for asylansøgere i tredjelande, er nemlig blevet kritiseret og afvist af både EU og FN. Og ifølge en juridisk analyse fra Kaare Dybvad Beks eget ministerium, Udlændinge- og Integrationsministeriet, ville det være i strid med menneskerettighedskonventionen at udlicitere asylbehandlingen til Rwanda, fordi landet ikke overholder menneskerettighederne og andre internationale standarder. Socialdemokratiets Rwanda-plan har derfor udelukkende til formål at signalere en stram udlændingepolitik og tiltrække blå vælgere til Socialdemokratiet.
Til Børsen sagde Kaare Dybvad Bek mandag, at “EU har fejlet og er ikke lykkedes med at tage fundamentalt hånd om den langsigtede migrationsudfordring“. Ministerens underforståede budskab til danske vælgere er: I modsætning til Danmark, hvor regeringen både har styr på den muslimske indvandring og integrationen.
”Vi står desværre midt i en europæisk migrationskrise. I nogle lande ankommer der så mange mennesker, at det underminerer den sociale sammenhængskraft. Det er umuligt at integrere så mange mennesker på så kort tid. Udviklingen er dog ikke den samme i Danmark, der i årevis har arbejdet på at stramme migrations- og flygtningepolitikken”, har Kaare Dybvad Bek sagt til Avisen Danmark.
Alt imens fortsætter den dybt problematiske muslimske minoritet i Danmark med at vokse. Den er illoyal (og kaldes derfor ”modborgere”), unyttig, underuddannet, underbeskæftiget, underintegreret, overkriminel og oversygelig i såvel første, anden og tredje generation – og snart fjerde.
Muslimerne udgør desuden en kæmpe økonomisk byrde for det danske samfund. Prisen for den muslimske indvandring og den mislykkede integration af muslimerne er ifølge Finansministeriet 33-36 mia. kr. netto (ca. 90 mio. brutto) om året – og den vil være uændret frem til 2100. Læs mere her og her.
André Rossmann