10-årig pige udsat for flere seksuelle overgreb af moderes kæreste

En 38-årig mand fra Randers-området er fredag ved Retten i Randers blevet idømt tre et halvt års ubetinget fængsel for at have begået seksuelle overgreb på en 10-årig pige.

Den 38-årige mand blev anholdt i maj sidste år, efter Østjyllands Politi havde fået en anmeldelse om, at han skulle have forgrebet sig på en dengang 10-årig pige på en adresse i Norddjurs, hvor pigen bor sammen med sin mor.
 

Manden havde indledt et forhold med pigens mor og havde i perioder opholdt sig på adressen på trods af, at han i januar 2016, i forbindelse med en anden dom, fik forbud mod at tage ophold i hjem, hvor der opholder sig børn under 18 år.

I retten blev den 38-årige dømt for andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse ved i april/maj 2019 at have forgrebet sig på den 10-årige pige flere gange på forskellig vis.

Krænkede anden pige på nettet

Ud over overgrebene på pigen sidste år blev den 38-årige også dømt for blufærdighedskrænkelse ved i december 2018 at have kontaktet en dengang 15-årig pige online og tilbudt hende seksuelle ydelser og sendt flere billeder til hende af seksuel karakter.

”Jeg er tilfreds med, at retten fandt tiltalte skyldig i at have begået overgrebene på den 10-årige pige. Jeg vil nu læse rettens begrundelse for, at han ikke blev idømt forvaring og derefter drøfte spørgsmålet om anke med Statsadvokaten, ” siger anklager i sagen Cathrine Brunsgaard.

Den 38-årige mand blev i retten dømt for nogle yderligere forhold vedrørende butikstyveri og trusler mod flere fængselsbetjente i arresten.

Manden nægtede at have begået overgrebene og ankede dommen.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)