Design og socialisme

Hvad har Danish Design, Arne Jacobsen, Wegner og Bang & Olufsen til fælles med socialisme? Intet! Absolut intet! Ikke et eneste sted i hele verden går socialisme og skønhed hånd i hånd. Det samme med islamisme. Vis mig et eneste socialistisk samfund, hvor der er frihed eller et eneste vellykket islamisk integrationsprojekt og jeg vil som modydelse måske kunne fremvise en spillevende enhjørning.

Debatindlæg af Henrik Skovmand 

Tilbage til design, skønhed og socialisme. Lige fra Stalin-tiden og nazitiden har totalitære regimer formået at bremse skabertrang, udvikling, skønhed og forskertrang.

I Sovjetunionens ”betonkommunisme” blev landende præget af vulgære billeder, statuer og bygninger med klare politiske signaler om, hvordan din dagligdag burde være og hvad du skulle tænke og tro for ikke at komme på tværs af systemet.

De grimme bygninger, de helt igennem fantasiforladte parker, møbler, biler og lignende kendetegnede og kendetegner den hastigt metasterende kommunistiske tankegang. Se dig om i det lille – førhen så smukke – Danmark. Vindmølleparker, hele landsdele med solspejle og store el-anlæg skæmmer allerede landet. Ubeskrivelige triste betonboliger, der er bygget for at huse ”flygtninge” skyder op som paddehatte.

Hele vores image som verdens absolut førende designnation har i årevis været forsvundet. Navne som hele verden kendte og beundrede er i dag næsten glemte og ingen tør bære arven videre på grund af woke og tilskud, som kun gives til de rettroende.

Kommunisme og socialisme er lig med middelmådighed og intolerance og det animerer aldrig til unikke og smukke løsninger.

Danmark er eksempelvis dygtig til at bygge atomkraftværker i flot design. Bare ikke i Danmark, for der klynger vi os til en myte opstået af et misligholdt russisk atomkraftværk i Ukraine, som smeltede ned for rigtig mange år siden. Vi vil hellere mindes Kim Larsen og skråle Åhh Manjaaana og derefter stemme nej til atomkraft, end at se på de lande omkring os, der har vellykkede løsninger, der ikke bygger på panik, klimaløgne og politisk opfundne epidemier.

Socialisme skaber ikke design- og nobelpriser, nydelse og personlige oplevelser i danske hjem. Det skaber kun ensretning, mærkelige holdninger til koloniseringen af vort land, kønsforvirring og meget andet. Om få år vil vi nok mere se bygninger, der ligner noget fra Beirut end perler fra 60’ernes danske arkitekter.

Vore folkevalgte parasitter fortsætter med at forskønne deres egne hjem og arbejdspladsernes kontorer og gerne på borgernes bekostning. Margeret Thatcher sagde i sin tid ”Problemet med socialisme er, at de før eller siden løber tør for andre folks penge.”

Vore politikere er ofte opvokset med forældre, der fortalte deres børn, at PH lamper, Børge Mogensen stole og måske en enkelt Arne Jacobsen stol og det obligatoriske B&O anlæg repræsenterede smag og velstand og den arv viderefører socialister gerne – når egne behov skal dækkes. De vil ikke og kan ikke selv skabe noget – men de vil gerne vise, at de er en slags selvudnævnt elite med god smag. Kan dette gøres for borgernes skattekroner og en uendelig række af absurde afgifter, så er det endnu bedre. Uden for socialisternes hjem og kontorer hersker der grimhed, afmagt og frustrationer, som kan få George Orwells bog ”1984” til at ligne en Pixibog i forhold til dagens Danmark. Så ganske vist elsker jeg mit Stelton askebæger og mit gamle B&O – men jeg elsker mest Donald Trump, for det bliver ham, der får skaberglæden tilbage igen!