En 17-årig mand fra Horsens blev ved Retten i Horsens i fredags den 18. september 2020 idømt 60 dages betinget fængsel på vilkår af samfundstjeneste, ligesom hans sag blev henvist til videre behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet for vold af særlig rå brutal eller farlig karakter.
Retten lagde vægt på, at der var stor styrkeforskel mellem de to drenge, og at den 17-årige burde have indset, at halsgrebet var langt ud over ”leg” og blev til vold. Retten fandt også, at halsgrebet skulle henføres under den skærpede voldsbestemmelse i straffelovens § 245, stk. 1.
Den 17-årige udbad sig betænkningstid i forhold til dommen.
For Sydøstjyllands Politi mødte anklager Pernille Moesborg
FAKTA:
Straffelovens § 245, stk. 1: Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)