19-årig idømt fængsel og udvisning efter voldtægt i Tønder
En 19-årig syrisk mand blev onsdag ved Retten i Sønderborg dømt for blufærdighedskrænkelse og voldtægt. Manden blev idømt 2 ½ års fængsel og udvisning af Danmark.
Den tiltalte krænkede og voldtog en 17-årig kvinde ved en skole i Tønder den 10. november 2023 ved middagstid.
”Der er tale om en særdeles grov voldtægt, hvilket straffen på 2 ½ års fængsel også afspejler. Retten har i store træk fulgt anklagemyndighedens strafpåstand, så jeg er naturligvis tilfreds med dommen” siger anklager Jannick Frederiksen.
Da dommen om de 2 ½ års fængsel blev afsagt af Retten i Sønderborg, blev manden samtidig udvist med indrejseforbud i seks år.
I forbindelse med domsafsigelsen besluttede retsformanden, at den 19-årige skulle varetægtsfængsles efter dommen, og han blev derfor anholdt af en tilstedeværende politipatrulje.
Den 19-årige mand har anket dommen og kæret varetægtsfængslingen til landsretten.
Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)