18-årig tvang sin 14-årige ekskæreste med i bilen

HASLEV: 

Natten mellem lørdag og søndag dukkede en 18-årig mand fra Haslev op hos sin ekskæreste, der netop havde gjort det forbi med ham. Han fik hende ind i bilen og kørte derefter rundt i området i flere timer, hvor han undervejs truede den 14-årige og pigens familie med at han ville slå dem ihjel. Derefter satte han hende af og flygtede fra stedet i bilen. Politiet forfulgte den unge mand, der forsøgte at stikke af ved at køre ud over en mark. Her kørte han fast. Den 18-årige var tilsyneladende psykisk ude af balance og blev overført til behandling på sygehuset, men politiet efterforsker nu sagen som en overtrædelse af straffeloven.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)