220 mio. kr. til enestående ideer: 36 nye Sapere Aude Forskningsledere

Med de 36 nye forskningsledere styrkes dansk forskning bredt inden for alle videnskabelige hovedområder med 220 millioner kroner. Danmarks Frie Forskningsfond har tildelt nogle af de allerdygtigste forskertalenter Sapere Aude Forskningsleder-bevillingerne; de er med til at forny dansk forskning og skabe fundamentet for fremtidige excellencecentre og forskningsmæssige nybrud.

Bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond, David Dreyer Lassen, uddyber:

– Sapere Aude giver unge, talentfulde forskere mulighed for at forske i det, de brænder for. Det giver et stærkt forskningsberedskab med forskningsledere, der både kan tænke nyt og organisere produktion af ny viden – og det er den rigtige vej at gå i en tid, hvor det bliver tydeligt, at det er forskning, der skal være med til at give svarene på udfordringer som f.eks. en global pandemi og den grønne omstilling, men også på de udfordringer i fremtiden, som vi ikke kender endnu.

Sapere Aude-bevillingen: et smalt nåleøje
For at kunne stå med en Sapere Aude Forskningsleder-bevilling i dag har kandidaterne været igennem en hård udvælgelse: to bedømmelsesrunder i fondens faglige forskningsråd, en individuel fagfællebedømmelse hos internationale eksperter og til sidst et tværrådsligt interview.

Her kom 36 forskningsledere gennem nåleøjet, mens hele 391 havde søgt fonden om en Sapere Aude Forskningslederbevilling, og med DFF-bevillingen får forskningslederne mulighed for at lede eget team og gennemføre forskning på højt, internationalt niveau.

– Danmarks Frie Forskningsfond booster de allerdygtigste, yngre forskere, der har banebrydende idéer og lederambitionerne i top, og det gavner Danmarks    fremtid, siger bestyrelsesformand David Dreyer Lassen.

Forskning i mavesmerter hos spædbørn, ny-nationalisme og ”fair” forskning

Sapere Aude-bevillingerne spænder over hele det videnskabelige spektrum, og det afspejler sig i både bredden og den høje kvalitet i projekterne.

Blandt de 36 yngre topforskere er f.eks. Henrik Roager, som med projektet ’Diet-derived microbial metabolites to modulate gut motility in infants’ undersøger 125 danske børn fra fødsel til 1 års-alderen. Projektet vil se på sammenspillet mellem kosten, tarmbakterier og tarmens peristaltik for at kunne afhjælpe forstoppelse, diarre og kolik.

– Hvis vi forstår, hvordan tarmbakterier i spædbørn påvirker tarmens peristaltik, vil vi med denne viden på sigt kunne udvikle nye probiotika og fødevarer, som kan afhjælpe mavesmerter i spædbørn, fortæller Henrik Roager, der er adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Også på Aarhus Universitet går talentfulde forskere i gang med arbejdet med en Sapere Aude-bevilling i ryggen; Katja Brøgger vil undersøge opkomsten og effekterne af det, hun kalder ’ny-nationalismen’ på det universitetspolitiske område. I de seneste år man set en opblomstring af nye former for nationalisme, der ønsker at tilbageerobre uddannelse som et nationalt, ’etnisk-territorielt’ domæne. Men en sådan tilbageerobring kan lede til et sammenbrud af både studentermobiliteten og arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor påvirke mange mennesker. Hun uddyber om projektet ‘Asserting the Nation: Comparative studies on the rise of neo-nationalism in higher education. The case of continental Europe’:

– Ny-nationalismen er kendetegnet ved, at den udpeger to slags ’fjender’, nemlig dem ’over os’ som f.eks. EU og dem ’under os’ som f.eks. udenlandske studerende. Ved at sammenligne, hvordan ny-nationalismen har påvirket universitetspolitikken i henholdsvis Polen, Frankrig og Danmark, kan vi bedre vurdere, om og hvordan ny-nationalismen kan risikere at underminere det europæiske samarbejde.

Roberta Sinatra fra IT Universitetet skal med projektet ‘Mechanistic Models for Fair Science’ designe matematiske modeller, der understøtter en fair sammenligning af forskere og forskning. Når man bruger søgemaskiner til at vurdere og sammenligne forskere, f.eks. Google Scholar, danner citater grundlaget for, hvordan forskere placeres ift. hinanden. Sammenligningerne bygger dog på fundamentalt partiske data:

– Vi ser, at f.eks. kvinder sjældnere bliver citeret end mænd ved ellers sammenlignelige præstationer på grund af en diskriminerende citeringskultur. Og selvom problemet i stigende grad anerkendes af forskere, fonde og beslutningstagere, mangler der en ramme til at kvantificere og rette sådanne bias. Den ramme skaber vi med projektet her. Vores mål er at øge retfærdigheden i de indikatorer og algoritmer, der vurderer og sammenligner forskere, fortæller Roberta Sinatra.